I slept with Justin Bieber.

Man siger, at opdigtede historier ofte har to sider af samme sag, men hvad hvis et lignede tilfælde skete, lidt ligesom med Mariah Yeater, men så ikke var det pure opspind? Isabell Jasmin Pedersen på 19 år fra Danmark skjuler nemlig en ret stor og i dette tilfælde en ret sand hemmelighed, som går tilbage fra en aften og nat d. 22 april, 2013 i København. En periode, hvor den verdenskendte sanger Justin Drew Bieber gæstede Danmark. Hvad skete der den nat for Isabell og vil hemmeligheden, som hun har båret på i al den tid siden den aften, nogensinde blive afsløret for offentligheden?

126Likes
153Kommentarer
179135Visninger
AA

11. Det går begge veje...


Isabells synsvinkel:

Rigshospitalet, Blegdamsvej, København, mandag d. 7 april, 2014, kl. 09:21

Nyheden om, at Justin Bieber var i Danmark lige for tiden, havde spredt sig i løbet ad weekenden, og det havde gået viralt i de danske ugeblade og aviser og selv i nyhederne og tv-avisen, havde der været nyheder om, at Justin opholdt sig i Danmark for i øjeblikket, og tusindvis af danske beliebers havde invaderet København, og D'angleterre og Bella Sky, eftersom der var uenigheder om, hvor Justin opholdte sig. Jeg vidste dog personligt, at Justin var rykket ud til Crowne Plaza, som lå ikke langt fra Bella Sky og metroen og lufthavnen.

Justin havde ladet mig fortælle, at der kun var omkring 20-30 beliebers, der havde mistænkt Justin for at opholde sig på Crowne Plaza, men den nyhed blev nok spredt inden for så kort tid, at man dårligt kunne nå at blinke med øjnene.

Nyhederne om, at Justin var i Danmark, havde sat en masse rygter i gang, om han mon bare var på et tilfældigt visit i Danmark og måske skulle indspille musik med en dansk sanger, eller om han skulle indspille en musikvideo lige i Danmark, eller at han skulle noget med at besøge et sygt barn eller noget? Ja, muligheder og rygter var der mange af, men ingen havde kommet med rygter om, at han skulle være far til et dansk barn, og fred være med det, for så længe der ikke gik rygter omkring det, så kunne Justin være i fred med de nyheder for en stund.

Det var stadigt kun mig, der holdte fast i, at han altså var far til lille Arabella, som jeg villigt var gået med til, at hun skulle døbes, for det var et rigtig yndigt navn, og ikke et jeg havde hørt i Danmark før, så et eller andet sted mistænkte jeg Justin for, at han begyndte at indstille sig på, at få fadertitlen, siden han foreslog det navn, uden at være 100% sikker på, om Arabella nu også var hans.

Justin havde siddet lidt med Arabella på mit værelse i fredags efterfølgende, hvor vi havde snakket om lidt løst og fast, uden der overhovedet havde været noget intimt og intenst imellem os, og blot en halv time efter han var kommet ind på mit værelse, var han, Scooter og Kenny smuttet tilbage mod D'angleterre igen, men hvor de så flyttede til Crowne Plaza i løbet af lørdagen.

Ja, Justin og jeg havde holdt kontakten ved lige ved telefonopkald eller sms'er, for at holde hinanden opdateret og mest af alt, var det fordi han ønskede at høre om Arabellas trivsel de dage han var adskilt fra hende. Ja, han havde det ikke godt med at skulle dukke op på vores adresse igen, i så fald, hvis pressen fik nys om, at Justin Bieber besøgte en familie i Fredensborg flere gange, og så ville det ende med at pressen både ville hænge over ham og parkere uden for vores hjem, så den gik ikke, og derfor var jeg gået med til at gå meget stille med dørene, så vi sås tilfældige steder i stedet.

Han havde dog ikke set hende siden fredags, men der havde til gengæld dukket pressebilleder og tilfældige fanvideoer og billeder op ad ham, hvor han havde færdes rundt omkring i København og han var blevet opdaget tilfældigt af nogle beliebers på Ro's Torv, hvor han havde været inde i nogle butikker og shoppe, og han var blevet opdaget i en skøjtehal andetsteds, og yderligere var han blevet set i Zoo have og han havde været set på tilfældige steder i flere mindre danske byer på Sjælland. Jo jo, han var blevet set rigtigt mange steder, og nyhederne blev ved med at rotere omkring hvad han virkelig havde for her i Danmark, siden han ikke så fortravlet ud, men mest af alt lignede et typisk turist, der var på ferie, for at slappe af og hygge sig med Scooter og Kenny. Det var tydeligt, at det frustrerede de fleste, at ingen kendte til den egentlige årsag..

Nu her i dag, var jeg på vej ned ad den lange gang forbi blodprøvetagningen og videre mod børneafdelingen med Arabella i barnevognen og ingen hverken forfulgte mig eller så mistænkelig mod mig og barnevognen, for jeg var stadigt bare en tilfældig borger her i Danmark, men jeg havde såmænd allerede indstillet mig på, at der nok ikke ville gå evigheder før, at Danmark og efterfølgende resten af verden ville vide hvem jeg og Arabella var, men ja.. Jeg nød anonymiteten lidt endnu.

Jeg skulle mødes med Justin, Scooter og Kenny på børneafdelingen klokken 9:30, til et hemmeligt aftalt møde med doktor Clausen, som var børnelæge på børneafdelingen, og vi skulle møde i hans konsultationslokale, hvor der skulle tages blodprøver af både Arabella og Justin og yderligere kunne doktor Clausen også lige tage et helbredstjek på Arabella, om alt var som det skulle være, og så havde han formentligt lidt at spørge ind til hos Justin.

Jeg nåede frem til indgangen til børneafdelingen og tog en dyb indånding, hvor ved jeg slap styret på barnevognen og gik hen og trykkede på knappen til døråbneren, så glasdøren åbnede sig indad, og jeg gik tilbage til barnevognen og begyndte at skubbe på og jeg begav mig et lille stykke ned ad gangen til jeg nåede kontoret, hvor jeg bankede på den åbne dør, hvor der sad to sygeplejersker derinde og straks fik jeg deres opmærksomhed.

Den ene rejste sig fra en kontorstol og gik hen mod mig, "Ja, hvad kan jeg hjælpe dig med?", spurgte hun mig og kom helt hen til mig og barnevognen.

"Jeg har en konsultationstid med doktor Clausen her klokken halv ti..", svarede jeg roligt, så hun så med et spørgende smil.

"Hvem drejer det sig om?", spurgte hun med et smil, så jeg så tilbage over skulderen på min Scania barnevogn, hvor Arabella lå nede i og sov for i øjeblikket, hvorefter jeg så på sygeplejersken igen, "Det er min lille datter, der skal til lægetjek her halv ti..", svarede jeg med et smil, så sygeplejersken nikkede.

"Hvad er cpr-nummeret, så jeg kan tjekke hende ind?", spurgte hun med et smil, så jeg nikkede med et smil og så sygeplejersken gå hen til en computer, og jeg trådte en lille smule ind på kontoret, "060214-3246..", svarede jeg roligt og så hende nikke med et smil og taste ind på computeren.

"Ja, det kan jeg se, men din datter har ikke noget navn endnu?", svarede hun med et spørgsmål, så jeg nikkede, "Det ved jeg, men det er snart på plads, eftersom jeg har fundet et navn til hende, så det varer ikke længe..", svarede jeg med et smil og sygeplejersken nikkede med et smil og rejste sig fra stolen og gik hen til mig.

"Jeg melder din ankomst til lægen, så vent du her et øjeblik, så er jeg sikker på, at du kan komme til om lidt..", forklarede hun med et smil, så jeg nikkede og hun gik forbi mig og ned ad gangen.

I det samme mærkede jeg min iPhone vibrere nede i min Louis Vuitton skuldertaske, så jeg tøvede ikke med at åbne tasken og fiske min iPhone op, hvor jeg kørte min tommelfinger hen over skærmen, så min kode låste skærmen op og straks så jeg en besked fra Justin, som jeg åbnede;

"Hey Bells. Vi er på vej, men er nok ca 10 minutter forsinket eftersom, der siden i aftes er dukket et par hundrede fans op foran hotellet, så jeg kunne ikke være andet end bekendt lige at hilse hurtigt på nogle af dem, eftersom mange af dem har stået og frosset som besatte længe foran hotellet i håb om at få hilst på mig, så det trak lidt ud her ved afgang, men om en ti minutters tid, vil jeg tro, at vi er der. Hvilken indgang betaler sig bedst, at komme ind ad? - Justin.",  stod der på engelsk, så jeg smilede svagt, og satte mig for at svare ham;

"Hey, det er okay... Sådan er det vel at være rig og berømt, uanset hvor man er, lol. Enten skal i bare komme ind af den store hovedindgang, som jeg går ud fra du nok kender? Ellers, så kom ind ad indgang 5, der skulle i gerne komme direkte frem til børneafdelingen. Vi ses snart. Arabella og jeg er allerede ankommet og står og venter på doktor Clausen. - Isabell.", svarede jeg på engelsk og trykkede send, så beskeden poppede som sendt op på skærmen, og jeg hoppede ud af beskederne igen og låste mobilen, hvorefter jeg lagde den ned i min skuldertaske igen.

"Isabell Pedersen?", spurgte en mandestemme pludseligt, så jeg så lettere forvirret frem for mig og blev mødt af en pæn mand i formentligt trediverne med brunt pjusket hår, velplejet fuldskæg og blå øjne og lang hvid åbenstående kittel, hvide hospitalsbukser, lyseblå t-shirt under kittlen, så han uden tvivl var doktor Clausen, eftersom der stod "Overlæge Kim Clausen" på hans lille navneskilt ved brystet på kittlen.

Jeg nikkede med et smil og gik et par skridt hen mod ham og gav ham hånden, "Ja, det er mig.", svarede jeg roligt, så han nikkede og så lettere forbi mig, hvorefter han så ned på mig igen og slap min hånd, "Og den mulige fader? Hvor er han?", spurgte han med et løftet blik, så jeg smilede svagt, "Han er her nok inden for et kvarters tid?", svarede jeg lettere hen i vejret, så han nikkede med et smil.

"Så synes jeg, at vi lige skal gå ned til mit konsultationslokale imens, så du kan sidde og vente der imens, så vi ikke vækker opsigt, og så går jeg tilbage og venter på ham her ved indgangen.. Aftale?", foreslog han, så jeg nikkede med et svagt smil og han begyndte at gå lettere foran mig, mens jeg greb fat om styret på barnevognen og fulgte efter Overlæge Clausen...

~

Overlæge Clausens konsultationslokale, børneafdelingen rigshospitalet, Blegdamsvej, København, mandag d. 7 april, 2014, kl. 09:51

Det var tydeligt, at Justin og de andre var mere end ti minutter forsinket, og jeg sukkede svagt rastløs over dette kommende møde, mens jeg sad med Arabella, der lå på hendes hvide babydyne på kontorbordet her, så hun lå på ryggen og med en lille nøglerangle i hendes små buttede hænder. Ja, hun raslede ikke så meget med den, for mest af alt lå hun næsten og drejede sit lille hoved af led og kørte blikket rundt i rummet, men jeg tvivlede på, at hun kunne fokusere på særligt meget omkring sig, jo mindre det var på ret nært hold, så mest af alt lå hun og fik øjenkontakt med mig, eftersom jeg havde rykket mig så tæt på hende med min stol, så jeg havde begge mine arme på hver side af hende og dynen, og jeg blev mødt af gentagende tandløse smil fra hende, mens jeg nussede hendes korte silkebøde brune strithår.

Ja, hun var helt sikkert meget vågen og veloplagt lige nu, men jeg glædede mig ikke til, at hun skulle have foretaget blodprøve, for jeg anede ikke hvordan hun ville reagere på sådan en nål, men jeg skulle nok blive klogere..

Jeg kunne pludseligt høre engelsktalende stemmer ude fra gangen, og jeg så op og bag over min venstre skulder, hvor døren gik op og doktor Clausen stod foran den brede åbne dør, som han holdte,  mens Justin trådte ind, som den første og Scooter bag sig. Kenny var ikke med åbenbart? Men han ventede sikkert udenfor på afdelingens brede gang.

Doktor Clausen lukkede og låste døren efter sig, eftersom vi havde forlangt fuld diskretion herinde, og forinden havde han også sørget for at trække persiennerne for herinde, så vi ikke risikerede, at der pludseligt stod nysgerrige blikke uden for vinduerne, om det var civile mennesker eller pressen, der skulle have opdaget Justin, men det anede jeg jo intet om endnu?

Justin snøftede svagt uden at sige noget, og han satte sig ned på stolen ved siden af mig til venstre for mig, hvor vi flygtigt fik øjenkontakt med hinanden, hvorefter han så frem for sig og rykkede sin stol med sig frem mod skrivebordet, hvor Arabella lå, og han greb blidt fat om Arabellas højre hånd og jeg bemærkede hans alvorlige blik ændre sig markant til et glad og fjollet ansigt ned på Arabella.

"Hey beautiful..", sagde han lavt, mens han nussede hendes knyttede lille hånd om hans højre tommelfinger, og hun smilede stort med åben mund og viftede ivrigt med hendes venstre arm, mens hun lå og lavede ansigter med både de store brune dådyrøjne og mundbevægelser op mod Justin, som om hun ville fortælle ham hele verdenshistorien, selv om der ikke kom andet end en masse små babylyde ud af hende, der bare fik Justin til at trække op i et større smil, mens jeg tydeligt kunne se hvor meget kærlighed, der udstrålede af hans blik ned på hende.

Ja, som om han var blevet smask hamrende forelsket i hende?

Jeg bemærkede ud af øjenkrogen, at Scooter satte sig på en høj sort lægeskammel med tre hjul under for bordets ende, og doktor Clausen satte sig ned på sin kontorstol på den anden side af skrivebordet.

"Ahreem...", rømmede doktor Clausen, så både Justin, Scooter og jeg så opmærksomt hen på ham, og uden Justin spurgte, løftede han Arabella op til sig, så hun kunne ligge på hans venstre skulder og småputte der lidt, selv om hun var lysvågen for i øjeblikket. Nu havde hun ligesom også puttet i over en time i barnevognen, eftersom jeg havde rejst med bus og tog ind til Rigshospitalet i dag, da jeg virkelig gerne ville kunne vise mine forældre, at jeg trods alt også kunne tage sagen i egne hænder. Jeg valgte bevidst ikke at protestere over for Justin, hvad han måtte gøre over for Arabella, for jeg havde ligesom sagt til ham i fredags, at det var okay for mig, at Justin skabte et bånd mellem ham og Arabella, selv om han havde sagt udtrykkeligt, at han ikke ville vedkende sig faderskabet, før der var synlige og reelle beviser på, at det virkeligt var hans egen datter. Men jeg kunne nu godt mærke på ham, at han allerede elskede Arabella. Ja, jeg var slet ikke i tvivl, for han var som en helt anden, når Arabella var hos ham.

Justin satte sig afslappende tilbage i stolen, mens jeg bemærkede ud af øjenkrogen, at han sad og strøg Arabella på hendes ryg og numse og ben, mens hun lå og slappede af på hans skulder, der bare virkede unægtelig stor i forhold til hendes lille petit krop. Ja, hun var jo ikke andet end en lille dukke på hans skulder.

"Ja, som vi har snakket om i telefonen Justin, så vil du gerne være sikker på, at Isabells datter også er din datter, og du forlanger blodprøver på, at hun er din datter. Forstår jeg korrekt?", begyndte doktor Clausen på engelsk, så Justin nikkede svagt og så flygtigt med et lettere alvorligt blik hen på mig, hvorefter han så hen på doktor Clausen igen.

"Ja, Bells påstår åbenbart, at jeg altså er hendes datters fader og jeg mener altså bare at en blodprøve er på sin rette plads, før jeg tør tro 100% på det, for det er ærligt talt ikke første gang det er sket for mig, at en tilfældig pige pludseligt påstår, at jeg er blevet far til hendes barn..", forklarede Justin lettere monotont, så doktor Clausen nikkede anerkendende.

"Og det forstår jeg da også godt Justin. Én som dig, må jo pludseligt tage ansvar for sine handlinger, eftersom jeg udmærket er klar over, at du jo ikke er hvem som helst.. Må jeg spørge dig Justin, om du vil vedkende, at du om noget faktisk muligt kan være fader til Isabells datter?", spurgte doktor Clausen, så Justin kom med et tungt suk og blev lettere stille med en smal streg om læberne og nikkede svagt, eftersom jeg nu sad og så opmærksomt hen på Justin, der trak lidt på hans tindinger, så han tydeligvis så lettere nervøs ud.

"Yeah...", svarede han lavt, "Jeg har haft seksuel omgang med Isabell én eneste gang, så muligheden er der i hvert fald, men hvad er chancerne lige for, at det lige skal være mig, der er faderen på et enkelt one night stand? Det er vel én ud af en milliard ikke?", lød det sukkende fra Justin, mens han så nervøst hen på doktor Clausen, der nikkede anerkendende.

"Naturligvis Justin, men du bør også huske, at et enkelt one night stand heller ikke er 100% sikker, så det kan sagtens tænke sig, at du skulle kunne nå at befrugte Isabell her - Den slags er ikke utænke..." "Men burde hun ikke i realiteten sørge for at beskytte sig med p-piller, p-stav, pessar eller what ever det kunne være med det erhverv hun havde? Det er jo fuldkommen uansvarli..." "Justin!", afbrød doktor Clausen Justin, efter Justin havde afbrudt doktor Clausen før, så Justin nikkede med et tungt og opgivende suk, "Yeah...", svarede Justin opgivende.

"Du må forstå, at det nu er sagen uvedkommende Justin... Du må forstå, at vi fokuserer på nuet og ikke på de fejltagelser, som både du og Isabell har gjort for et lille års tid tilbage.. Det vigtigste her, er at vi får slået fast, om du nu også er faderen til Isabells datter - kan du følge mig her?", forklarede doktor Clausen alvorligt og bestemt, så Justin nikkede svagt med et suk efter sig.

"Yeah, jeg forstår..", sukkede Justin opgivende og fjernede Arabella fra hans skulder, hvorefter han lagde hende ned på hans blottede venstre underarm, eftersom han havde smøget ærmerne op på sin trøje.

"Nu vil jeg lige høre for en god gang skyld om i overhovedet brugte kondom - husker i det?", spurgte doktor Clausen, så jeg så underligt hen på ham og pegede skråt ned på Arabella, der lå trygt i Justins ene arm, "Undskyld, men hvordan kan du spørge om det, når du ligesom kan se, at jeg har en lille baby? Så har Justin og jeg næppe brugt kond..." "Isabell...", afbrød doktor Clausen mig med et bestemt blik, så jeg så undrende på ham.

"Grunden til, at jeg spørger, det er fordi, at hvis i brugte kondom, så kunne mulighederne for din graviditet med med din datter stamme fra en anden fyr af?", forklarede doktor Clausen med et svævende spørgsmål, så jeg bemærkede et svagt skævt smil fra Justin ved min side, mens jeg dumpede lettere opgivende tilbage med armene over kors, "Sikke noget pjat! Jeg har ikke været sammen med andre end Justin!", forsvarede jeg mig selv og hørte et tungt suk fra Justin til venstre for mig, så jeg så hen på ham, hvor han så hen på doktor Clausen.

"Skulle vi ikke bare tage at få foretaget de blodprøver doktor Clausen? Det er jo ikke fordi, at jeg har oceaner af tid, til at holde ferie her i Danmark. Jeg har en del musik, som jeg arbejder på og gerne skulle komme videre med...", kom det køligt fra Justin, så doktor Clausen nikkede bestemt og rejste sig.

"Selvfølgelig! Det forstår jeg udmærket Justin...", svarede doktor Clausen og gik hen til et lille rullebord, der stod i lokalet, som tydeligvis var til blodprøvetagning.

Han trak det lille rullebord hen mod briksen og med ryggen til trak han en lang bane grøn engangslagen ned over briksen, "Hvis i vil være elskværdige at ligge lillepigen her op..", forklarede doktor Clausen med ryggen til, mens han stod ved rullebordet og gjorde klar til blodprøver.

Justin så flygtigt med et lille nervøst smil og nikken til mig, så jeg selv nikkede og han rejste sig med Arabella og gik hen til briksen og doktor Clausen.

Jeg rejste mig selv og gik hen til dem ved briksen, hvor jeg betragtede Justin ligge Arabella ned på tværs af briksen. Ja, hun fyldte jo ikke meget.

"Jeg foretager lige først et lille sundhedstjek på hende, og bagefter foreslår jeg, at du Isabell, sætter dig på briksen med din datter i favnen, mens jeg tager blodprøven på hende, så hun føler sig mest tryg med sin mor hos sig..", forklarede doktor Clausen med et alvorligt blik ned på mig, så jeg nikkede indforstået.

"Skal jeg tage tøjet af hende?", spurgte jeg doktor Clausen, der nikkede med et smil.

"Alt tøjet ja, bortset fra bleen...", svarede han mig med et smil, så jeg nikkede svagt og stillede mig foran Arabella, der lå med store øjne og betragtede mig lettere forvirret, mens jeg begyndte at knappe hendes lyserøde sparkedragt op, og jeg kunne fornemme blikket fra Justin, der betragtede mine hænder klæde lille Arabella af...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...