I slept with Justin Bieber.

Man siger, at opdigtede historier ofte har to sider af samme sag, men hvad hvis et lignede tilfælde skete, lidt ligesom med Mariah Yeater, men så ikke var det pure opspind? Isabell Jasmin Pedersen på 19 år fra Danmark skjuler nemlig en ret stor og i dette tilfælde en ret sand hemmelighed, som går tilbage fra en aften og nat d. 22 april, 2013 i København. En periode, hvor den verdenskendte sanger Justin Drew Bieber gæstede Danmark. Hvad skete der den nat for Isabell og vil hemmeligheden, som hun har båret på i al den tid siden den aften, nogensinde blive afsløret for offentligheden?

117Likes
135Kommentarer
128649Visninger
AA

5. "Baby, baby, baby ooh!"


Isabells synsvinkel:

Hjemme hos familien Pedersen, Soldalen 10, 2990 Nivå, Fredensborg, torsdag d. 20 marts, 2014, kl. 13:41

Jeg nærmede mig dørkarmen til vores store stue og stoppede op, hvor jeg så Maria sad i én af vores lænestole og var tydeligvis langt væk i sin iPhone. Jeg lænede mig op ad dørkarmen med armene over kors og betragtede hende på afstand, hvor hun tydeligvis ikke havde ladet sig bemærke af min tilstedeværelse.

Maria var den eneste ud over mig, der kendte til sandheden omkring mig og min lille datter. End ikke min bror, eller mine forældre havde kendskab til min datters far. Jeg havde dengang ved min afsløring af min pludselige graviditet, påstået, at det vidst nok var sket ved usikker sex under en tur i byen, så jeg slet ikke vidste hvem faderen faktisk var, men det var selvfølgelig en hvid løgn.

Selvfølgelig var min pludselige graviditet ikke kommet så heldig ud, for sikke en skuffelse, som jeg skulle opleve at se hos min mor og far, og med flere ugers kæmpen fra deres side af, for at overbevise mig om, hvilken fejltagelse jeg begik ved at beholde barnet, så dampede det lettere af lidt efter lidt, efterhånden som det gik op for dem, at jeg altså havde taget mit valg, at beholde mit lille voksende pus i min mave.

På visse dage, kunne jeg godt i mine tanker fortryde, at jeg havde taget den beslutning at blive meget ung mor i kun en alder af 19 år, og herre gud. Jeg var vel ikke den eneste unge mor her i verden, vel? Der fandtes mange, der var noget yngre end jeg var. Nå men, selv om jeg fortrød på visse dage, at jeg havde kylet min ungdom væk på at blive mor på fuldtid, så havde jeg heldigvis næsten hver dag de gode dage, hvor jeg faktisk var lykkelig for min lille prinsesse, som jeg følte gav mig en mening med livet. Og jeg var lykkelig for, at mine forældre trods en masse modstand, lod mig bo hjemme med prinsessen, til de og jeg fandt en passende bolig for mig og prinsessen.

"Nå, hvad bringer dig hid?", udbrød jeg pludseligt med et smørret smil og skød mig lettere væk fra dørkarmen, og straks så Maria op med et skævt smil.

"Må man da ikke besøge sin bedste veninde?", fnes hun, så jeg selv nikkede med et fnis og gik direkte hen til hende og bukkede mig over hende, for at vi kunne give hinanden et lille knus.

Jeg trak mig fra hende og satte mig på sofabordet foran hende og hvor underligt det end var, så sad vi faktisk og stirrede på hinanden i mange sekunder, før Maria brød stilheden, "Du syntes ikke, at det er på tide, at han har krav på at vide det?", spurgte hun lige ud, så jeg himlede med blikket og så væk fra hende for blot at stirre ud af vinduet længere væk, kun fordi jeg følte, at Maria bragte et ømt emne på banen igen igen.

Jeg bed mig opgivende i læben, mens jeg så en fugleflok flyvende i en v-form hen over himmelen udenfor, "Maria...", sukkede jeg opgivende og veg ikke blikket fra himmelen udenfor.

"Isa... Du ved det ligeså godt, som jeg, at du ikke kan skjule det på længere sigt.. Pludseligt, vil han opdage det en dag, og hvad tror du ikke, at han vi...." "Maria!", afbrød jeg hende hårdt og så nu alvorligt hen på hende, "Det er gået så godt indtil videre, og jeg tror næppe, at én som ham bare opdager det? Tror du ikke det kræver en allerhelvedes meget fra min side af, hvis der skulle opstå beviser for, at det er netop hans barn?" "Jamen, du kan da bare gå til Se og Hør, eller Ekstrabl..." "Nej!", afbrød jeg hende olmt, så hun så målløs på mig, "Jamen, vil du da ikke have, at han har krav på at vide det, om han så vil være en del af jeres datter eller ej? Så har han da krav på at vide det?"

Jeg så køligt og tænkende på hende uden rigtigt at svare i første omgang, hvor på jeg brød blikket og så ned i gulvet og rejste mig fra sofabordet og gik forbi hende og fortsatte tværs gennem stuen og hen til havedøren, der var lukket, hvorpå jeg lænede mig med siden til dørkarmen og med armene over kors, mens jeg stirrede tomt ud i vores store baghave, der så lettere trist ud med små klatter sne hist og pist og hvor mange vintergækker og erantisser havde dukket op af den kolde og hårde vinterjord.

Jeg sukkede trist, "Du forstår ikke Maria... Jeg kan ikke få mig selv til at gå til medierne... Mit barn skal ikke dække alverdens forsider.. Hun har krav på et ordenligt liv i fred, og hvad andet er, så kan jeg ikke være det bekendt, at trække hendes far ind i det her... Han kæmper i forvejen med et kaotisk liv med hans kæreste, depressioner, og problemer med ordensmagten og retsager... Tror du selv, at jeg har lyst til at belemre ham yderligere med, at han faktisk har et barn med en simpel pige fra Danmark?", forklarede jeg med endnu et suk og veg ikke blikket fra baghaven, og mærkede nu hendes arme slange sig omkring livet på mig, hvor hun hvilede sit hoved op ad min skulder bag mig.

"Så du mener virkelig, at du vil gemme på sandheden for altid?", spurgte hun lavt bag mig, så jeg sukkede tungt og så trist ned på hendes arme, der slangede sig om min mave hvorpå jeg nussede hendes arm.

"Jeg ved det ikke?", mumlede jeg trist og følte mig ærligt talt på bar bund.

"Jeg ved det ikke...", gentog jeg med et suk og løftede blikket og så atter ud i haven, hvor flere gråspurve hang og dinglede i majseboldene henne på foderbrættet.

~


Justins synsvinkel:

Toronto Studioes, Toronto Canada, torsdag d. 20 marts, 2014, kl. 07:31 canadisk tid

Jeg sad og lyttede intenst til den færdige sang, som jeg helt seriøst syntes var det bedste til dato, som jeg havde lavet.

"It's crazy when you're in the club you hear your song you're ready to turn up.. Turn up.."

Yup, det lød seriøst fedt, og jeg kunne stadigt ikke komme mig over, at jeg virkelig havde præsteret, at lave sådan en fed sang med så fedt et beat.

"Dancing with somebody

The way you move your body

Saturday morning

Take my number..

Hey girl, I like when you do it like that

I like it when you do it like that

Hey girl

I like it when you do it like that

i like it when you do it like that.."

 

Jeg rejste mig fra kontorstolen og gik lidt væk fra panelet og de andre, der selv sad og rokkede let med til min sang, der kørte i baggrunden, hvorved jeg med et bid i underlæben fiskede efter min iPhone i min lomme på mine sorte baggybukser. Den her nyhed skulle helt sikkert spredes til omverdenen.

Mine beliebers skulle bare vide, at trods alt den modstand jeg havde for tiden med retssager, overanstrengelse og med op og nedture og min lange velfortjente pause, som jeg ligesom havde annonceret  før, så skulle de vide, at jeg trods alt holdte dampen oppe og brugte min dyrebare tid i studiet og ej at forglemme min Selena, som jeg for en god gangs skyld havde et fantastisk forhold til... eller... Fantastisk, var måske ikke ordet, men vi kæmpede for vores forhold og vi var sammen, så det var absolut et plus.

Jeg hoppede ind på min Twitter og skrev en ny status, og vedlagde link til min korte instagramvideo, som Ryan havde optaget af mig, hvor jeg dansede lidt til min fede nye sang, som var blevet navngivet "Turn up".


Men lige, hvor jeg skulle til at hoppe ud af min Twitter, ringede min iPhone i min hånd og et smil formede sig på mine læber, da jeg så hendes navn på displayet.

Kunne man snakke om, at man ikke kunne undvære hinanden ret meget længe ad gangen?

Ja, jeg havde vidst også gjort en del af udslaget, eftersom jeg havde givet hende verdens dejligste gave i hendes øjne, inden hun smuttede hjem til Californien. Ja, den kærestering betød åbenbart en overflod for hende. En ring, hvor jeg lovede hende troskab, kærlighed og ærlighed.

Ja, jeg gjorde sgu mit bedste for at kunne holde på hende nu, eftersom jeg godt var klar over, at vores forhold var tyndslidt efter vores mange op og nedture med hinanden, så jeg gjorde mit bedste for, at give og love hende noget, der skulle bevise min kærlighed til hende, og at jeg skam mente det her seriøst!

Jeg så med et undskyldende smil hen på Ryan, der sad i sofaen her i studiet, "Jeg smutter lige et øjeblik - Selena ringer!", undskyldte jeg med et skævt smil, så Ryan nikkede med et smørret smil, "Damn, hun kan fandeme ikke undvære dig for længe, hva?", gassede Ryan, så jeg nikkede med et smørret lille grin og vendte mig omkring og gik hen mod døren til lydstudiet og åbnede den og gik ud på gangen, hvorved jeg opdagede, at hun åbenbart havde ringet af, så jeg valgte, at ringe hende op i stedet.

"Duut... Duu... Hey skat... Forstyrrede jeg før?"

Jeg smilede med et bid i underlæben over at høre hendes dejlige stemme i røret.

"Nej, ikke specielt baby... Jeg har lige fået færdigindspillet min nyeste sang, som seriøst er dope.. Du burde høre den.."

"Af det jeg kunne høre, så lyder den virkelig til at være god skat.. Jeg er stolt af dig.."

Jeg smilte smørret og begav mig roligt ned ad den lange gang, "Har du da allerede set videoklippet på insta?", spurgte jeg med et skævt smil.

"Ja, hvad tror du selv skat? Jeg går jo og savner dig konstant, så jeg tjekker næsten hele tiden Instagram og Twitter ud i håb om min elskede kommer op med nogle spændende statusser..", forklarede Selena med et lille fnis i den anden ende, så jeg grinte svagt med et bid i underlæben.

"Hvor er du sød baby..."

"Du mest..", fnes hun, men sukkede tungt sekunder efter, så jeg blev en anelse nervøs for hvad det suk var til for.

"Er du okay baby?", spurgte jeg lettere alvorligt og hørte endnu et suk i den anden ende.

"Justin, har du slet ikke set det?"

"Set hvad?", spurgte jeg med en undrende fure i panden og gik hen og satte mig i en lænestol i det store opholdsrum, hvor jeg i øvrigt var mutters alene.

"Det har du så ikke, kan jeg høre..", lød det opgivende fra Selena, så jeg rystede svagt på hovedet, selv om hun ikke kunne se mig, "Jamen... Så fortæl mig det dog?", bad jeg roligt.

"Der er dukket et scanningsbillede op på nettet skat... Jeg ved ikke hvordan de medier bærer dem ad, men det er et ægte scanningsbillede fra dengang.. du ved?", forklarede hun med et efterfølgende suk, så jeg ærligt talt sad og var en anelse på bar bund over hvad pokker hun nu snakkede om?

"Eh babe... Jeg er ikke helt med her? Hvilke scanningsbilleder snakker du om?", spurgte jeg lost og hørte hende sukke tungt igen.

"Justin.. Du ved godt hvad jeg snakker om? Hvis jeg nu siger.. Tvillinger?", forklarede hun yderligere, så jeg ærligt talt sad med skuffen i gulvet nu, og udmærket godt var klar over, om hvad hun faktisk hentydede til i telefonen, så jeg resolut tog cappen fra mit hoved og bare lod den dumpe ned på gulvet ved mine fødder.

"Ej, for helvede..", mumlede jeg chokeret og gled mine fingre opgivende gennem mit viltre hattehår og endte med at gribe hårdt fat i mit hår, blot for at afreagere på én eller anden måde.

"Ja, det må du nok sige..."

"Hvordan fanden gør de?!", fløj det chokeret ud af mig.

"Justin...", sukkede hun tungt i røret, "Det er ligesom medierne vi snakker om her... De har åbenbart deres sleske metoder?"

"Men baby? De scanningsbilleder var fortrolige! Ingen skulle vide det!", fløj det frustreret ud af mig.

"Jeg ved det skat... Men ja, nu ved du at nok hele verden har kendskab til, at jeg var gravid med tvillinger dengang..."

Jeg pustede hårdt ud og gloede tomt i gulvet og gned mig flygtigt i mit ene øje med min håndpude, "Hvad fanden skal vi gøre baby?"

"Vi kan nok ikke gøre så meget skat... Men nu er du forberedt på, at du ved kommende interviews kan forvente spørgsmål omkring det, og du ved selvfølgelig godt, hvad du så skal gøre..."

Jeg nikkede med et tungt suk, "Ja, enten svarer jeg ingen kommentarer ell..." "Nej Justin! Spørger de omkring graviditeten, så gør dit bedste for at mane det til jorden og påstå, at det kun er rygter og intet and..." "Men de har jo det rigtige scanningsbillede for helvede! Tror du selv, at de så vil tro på mine søforklaringer?", afbrød jeg hende igen, så hun svarede med et opgivende suk i den anden ende, og jeg følte bare, at der sænkede sig en kvalmende stilhed over os.

"Sel?", spurgte jeg efter minutters kvælende stilhed, hvor hun sukkede tungt, "Jeg bliver nød til at smutte skat.. Det her... Ja... Jeg kan ikke rigt.. Nej... Jeg ringer senere skat.. Hey...", forklarede hun en frustreret og opgivende tone, så jeg kunne høre smerten i hendes stemme, så jeg ikke var i tvivl om, at hun lige var på randen til at græde.

"Baby? Du skal ikke være alene nu.. Jeg kan høre, at d..." "Jeg er hjemme hos mor, så det.. går...", afbrød hun med en grædende stemme og snøftede, så jeg nikkede svagt med et trist blik i gulvet, "Okay baby... Vi snakkes.. Elsker dig...", svarede jeg trist, og hørte bare et klik i den anden ende, uden hun fik svaret mig, men jeg tvivlede selvfølgelig ikke på hendes gengældte følelser over for mig.

Jeg vidste bare, at hun havde brug for tænkepause omkring den pludselige abort med tvillingerne, som vi ellers var mere eller mindre parate til at tage imod dengang, trods vores unge aldre. At hun så pludseligt tabte dem, da hun var 11 uger henne, var virkelig tragisk, men vi kom igennem det. Og nu skulle de skide scanningsbilleder absolut dukke op så længe efter, så jeg vidste, at de indvirkede hårdt på Selena, at hun nu skulle påmindes om en svær tid, hvor vi ellers var begyndt at glæde os til at blive forældre til to små mirakler. På sin vis, kunne vi godt se den dag i dag, at vi nok langtfra var klare på at blive forældre, særligt eftersom vi havde et ret skrøbeligt on-off forhold. Ja, det kunne næppe være sundt for et par små tvillinger at skulle vokse op med. Men jeg måtte da indrømme, at tanken om, at jeg kunne være far den dag i dag, både var skræmmende, men også en lidt sød tanke, for selvom jeg havde et kaotisk liv, så kunne jeg såmænd godt se mig selv som far.

- Jeg elskede jo børn...

~

Ja, det blev et kort kapitel, men der kommer mere snart! Fortsat god aften!

Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...