I slept with Justin Bieber.

Man siger, at opdigtede historier ofte har to sider af samme sag, men hvad hvis et lignede tilfælde skete, lidt ligesom med Mariah Yeater, men så ikke var det pure opspind? Isabell Jasmin Pedersen på 19 år fra Danmark skjuler nemlig en ret stor og i dette tilfælde en ret sand hemmelighed, som går tilbage fra en aften og nat d. 22 april, 2013 i København. En periode, hvor den verdenskendte sanger Justin Drew Bieber gæstede Danmark. Hvad skete der den nat for Isabell og vil hemmeligheden, som hun har båret på i al den tid siden den aften, nogensinde blive afsløret for offentligheden?

117Likes
135Kommentarer
128225Visninger
AA

20. A little secret...


Isabells synsvinkel:

I Justins minivan, uden for Justins luksusvilla, Jim Bridger Rd, Calabasas, Los Angeles, Californien, fredag d. 11 april, 2014, kl. 01:07 (amerikansk tid)

"Home sweet home...", lød det pludseligt i et tungt suk fra Justin tilhøjre for mig, så jeg så opmærksomt på ham, hvor han så lettere modløs ud i ansigtet, og jeg anede ikke, om det var fordi, at han var træt, deprimeret, eller hvad det var der var årsagen til hans dybe suk.

Jeg lagde en hånd oven på hans, som hvilede på hans venstre lår, så jeg straks fik hans opmærksomhed og så svagt bekymret på ham, "Er du okay?", spurgte jeg lavt, hvor ved han bare så med et ulæseligt blik, hvorefter han smilede svagt og nikkede og gav mig et kys på min pande, "Der er ikke noget.. Jeg er bare træt efter den lange rejse...", svarede han lavt, så jeg nikkede med et svagt smil, hvorefter Justin klikkede selen op ved sig selv, eftersom vi var standset, så jeg kunne forestille mig, at vi var nået frem til hans hus.

Justin gik foroverbøjet hen til skydedøren og åbnede den og trådte ud af bilen, så en småkølig nattevind kom ind i bilen, hvorefter han trådte ud af bilen.

Jeg så ud af både sidevinduet og ud af skydedøren, for om jeg kunne orientere mig om udsigten, men der var temmelig mørkt omkring her, og jeg kunne da godt se en mørk stor bygning udenfor, men det var ikke meget jeg kunne se, ikke før flere udendørs lys, lyste op og jeg kunne straks se noget af huset frem for mig og på begge sider, var der domineret af en stor holdeplads med en slags form for garager på begge sider, så det fik mig til at undre mig over, om vi overhovedet var det rigtige sted?

Altså, jeg havde aldrig set Justins hus før, for jeg havde ærligt talt ikke tænkt på, at tjekke hans hus, biler og så videre ud. Det eneste jeg havde tjekket ham ud på, var om jeg kunne finde mulige barndomsbilleder, der kunne tyde på synlige beviser på, at Arabella lignede ham, og det gjorde hun tydeligvis med hensyn til de babybilleder, som jeg havde fundet af Justin på nettet. Der var så meget lighed, at de kunne ligne et sæt tvillinger, men sådan noget kunne sikkert ændre sig, når Arabella voksede sig større.

Jeg sukkede og åbnede sikkerhedsselen, eftersom alle, bortset fra Arabella og jeg var steget ud af bilen, og jeg rejste mig fra sædet og hankede op i liften med Arabella, der tydeligvis var faldet i søvn efter køreturen. Jeg tvivlede heller ikke, at det garanteret forvirrede hende lidt med døgnet, der var som vendt op og ned. Havde vi stadigt været i Danmark, så havde klokken været lidt over ti om formiddagen, men her var det over midnat!

- Det forvirrede også mig! Det var sikkert den forvirrende følelse, som var betegnet som jetlag?

Bærende på Arabella kom jeg hen til åbningen i bilen og jeg trådte ud på trinbrættet og ned på en flot lagt fliseparti under mig.

Jeg kunne se flere pumpede mænd med sorte jakker, der stod og hjalp med bagagen fra bilen og jeg kunne se Kenny, men både Scooter og Justin var væk, så jeg stod og blev lettere forvirret over tumulten omkring mig.

En høj skaldet afroamerikaner smilede ned til mig og pegede mod husets retning, "Du skal bare gå den vej til huset, Justin og Scooter er gået ind...", forklarede han med et bredt smil, så jeg nikkede svagt forvirret over det og så over på Kenny, der nikkede hen til mig, "Du skal bare gå den retning, som Sean lige fortalte dig, så klarer vi andre al bagagen, men kom herover, for jeg har slået barnevognen ud!", tilføjede Kenny lettere højt, så jeg nikkede med et smil og gik hen til ham og han greb fat om hankene i liften, som jeg stod med og løftede liften med Arabella op i barnevognen, hvor ved han klappede mig på skulderen og så med et varmt smil ned på mig.

"Du går bare ligeud op til husets facade og drejer skarpt til højre, hvor du straks ser en muret buehvælving, som du går igennem og så går du nogle meter fremad, så kommer du automatisk hen til selve hoveddøren..", forklarede Kenny, så jeg nikkede med et smil og greb fat om barnevognsstyret og skubbede på og begav mig den retning, som Kenny havde forklaret.

Det undrede mig en hel del, at Justin bare var smuttet på den måde, men på den anden side var Scooter også, så måske blev jeg klogere her om lidt?

Jeg nåede op tæt på huset og gispede svagt over, at det jeg lige kunne se her fra facaden, så virkede villaen ikke ligefrem lille med sine to etager, og jeg kunne sikkert forvente mig meget mere snart.

Jeg tog en dyb indånding og skubbede på barnevognen og kom helt hen til den åbne hoveddør, hvor jeg drejede skarpt med barnevognen, så jeg kunne komme indenfor og det ville virkelig være synd at sige, at denne indretning lignede mit hjem i Fredensborg. Slet ikke! Der var temmelig højt til loftet i denne hall med en smuk trappe til ovenpå. Virkelig smukt og detaljeret luksus af den fedeste kaliber, og der manglede tydeligvis intet, til trods for, at jeg slet ikke kunne se alt herfra, bortset fra indgangen til det der kunne ligne noget af en stue.


*Forestil, at det er om natten, så man kan ikke se ud til baghaven endnu*

Jeg parkerede barnevognen med sovende Arabella her i hallen nær trappen og valgte at tjekke huset ud, hvor jeg valgte at gå direkte ind i stuen, der var temmelig højt til loftet.

Jeg stoppede op midt i stuen og blev temmelig målløs over måden det var indrettet på. Høje buehvælvinger alle steder, mange vinduer i romantisk stil og møblerne var brede og lave og så tunge ud, men klædte virkelig på indretningen. Det var hjemligt og også samtidigt lidt skræmmende, til trods for, at jeg var vant til svag form for luksus, men denne overdådige ville, kunne slet ikke sammenlignes med mit hjem i Fredensborg.

Jeg gik hen til de store vinduespartier, der åbenbart havde havedøre, for de var til at åbne, og jeg tillod mig at åbne én af dem, for jeg kunne ikke rigtigt se noget, andet end en masse små spots, der lyste lettere op i haven.

Jeg trådte udenfor og blev mødt af et idyllisk område med havebord og stole, som var det pillet ud fra et billede i Frankrig.


*Terrassen uden for døren - Forestil, at det kun er oplyst af enkelte lys omkring i haven og lyset ovre fra pool-området og visse lys fra vinduer*

Sigtbarheden var ikke meget, men nok til, at jeg kunne fornemme, at dette blot var et lille udsnit af Justins baghave. Jeg kunne med et samme se et fint springvand længere fremme, der lyste op i skiftende hvide, blå og gule farver, som måtte stamme fra spotlysene nede i bunden af springvandet, og med et nysgerrigt bid i underlæben, begav jeg mig forbi havebordet og hen mod det fine springvand, hvor jeg betragtede det og kunne allerede herfra se endnu et springvand længere fremme. Vendte jeg mit blik skråt til højre opdagede jeg et mindre hus, som slet ikke sad sammen med resten af denne pragtvilla, eftersom det havde gået op for mig, at det var langt større end jeg havde forestillet mig.

Var det "lille" tilstødende hus, mon et gæstehus?

Jeg blev afledt af grinende stemmer, der lød meget som fyre et sted skarpt til højre for mig - altså ud mod haven, og jeg valgte at få stillet min nysgerrighed, så jeg gik mod stemmerne og straks opdagede jeg en stor oplyst pool, hvor to faktisk svagt genkendelige fyre sad og på hver sin liggestol over for hinanden, med hver deres flaske i hånden, som synede af ølflasker, mens de sad og grinede og snakkede og slet ikke havde opdaget mig.


*Pool-området fra begge ender*

Jeg følte bare mine mundvige vende sig kraftigt opad, mens jeg gik hen mod dem, og kort efter opdagede Ryan mig som den første, da han skulle til at tage en tår af sin øl, men stoppede sig selv, "Shut up! Er det ikke?!", lød det højt og overrasket fra Ryan og han rejste sig fra liggestolen af, og med det samme vendte Alfredo sit blik over skulderen, eftersom han havde siddet med ryggen til mig, hvor han selv rejste sig.

Jeg nærmede mig dem med hastige skridt og straks bredte Alfredo sine arme og trådte de få skridt tættere på mig og trak mig ind i et knus, "Wow! Isabell, hvad fanden laver du her?", udbrød Alfredo i vores kram, så mit hjerte sprang et par oktaver over, at Ryan og Alfredo faktisk kunne huske mig, hvad jeg fandt ubegribeligt, eftersom vi ikke havde set hinanden siden den fest på Bella Sky i Danmark, så det kom helt bag på mig, at jeg, som ellers havde været en random pige til Justins privatfest, åbenbart ikke var så random alligevel, siden de kunne huske mig?

Alfredo trak sig fra vores kram, så jeg så fnisende på skifte på dem begge, "I kan virkelig huske mig?", spurgte jeg målløs. Ja, jeg havde ligesom ikke kunne glemme dem så let, eftersom jeg godt havde fulgt dem lidt efterfølgende siden den privatfest, eftersom de var et par af Justins venner.

Alfredo grinte lettere indestængt og rystede på hovedet, "Den vælger jeg ikke at kommentere Isabell..", svarede han på en lettere undrende måde, så jeg så med et undrende blik på ham. Hvad mente han dog med den udtalelse?

"Kom her smukke!", brød Ryan ind, så jeg så fra Alfredo til Ryan, der trådte et lille skridt frem og trak mig ind i et knus, som jeg villigt gengældte, til trods for at Alfredo nok havde været den, som jeg havde talt mest med dengang til festen.

Vi trak os hurtigt fra hinanden og jeg så med et fnis på skift mellem dem, "Så eh.. Isabell, du er her?", udbrød Ryan, med et svagt akavet grin. Jeg nikkede med et stort smil.

"Mmh ja.. På grund af Justin..", svarede jeg med armene over kors, så de begge så på mig og nikkede og flygtigt så de på hinanden.

"Ja, det kommer slet ikke bag på mig...", lød det lavt fra Ryan til Alfredo, som nikkede, så jeg grinede lettere akavet, "Hvorfor snakker i på den måde? Vidste i da godt, at jeg ville komme her?", spurgte jeg med et lille grin.

De så igen på hinanden på en typisk udspekuleret måde, som drenge nu kunne, hvorefter De begge så ned på mig, "Faktisk ikke Isabell.. Vi har faktisk ikke vidst noget som helst her..", svarede Ryan med et stadigt overrasket blik, og Alfredo nikkede enigt og smilte skævt, "Justin, havde som det eneste for at rejse andetsteds i verden efter han smuttede fra os i Canada... han sagde intet andet end, at han skulle rejse omgående, og at det var uhyre vigtigt, så ja.. Det kommer meget bag på os, at han så åbenbart rejste til Danmark, for at besøge dig og ligefrem tage dig med her til.. Det er noget af en overraskelse, eftersom både Ryan og jeg troede, at han langt om længe have lært at komme videre med sit liv og med hensyn til Selena, hvor de har kæmpet for deres forhold, men nu kan vi begge se, at vi tog fejl... Justin har åbenbart formået, at holde det hemmeligt for os i knap ni måneder, at han var kommet over dig..", forklarede Alfredo med et skævt smil.

Jeg så målløs på Alfredo, "Hvad?!", udbrød jeg chokeret, så Ryan smilede skævt, "Nårh, det har han så holdt skjult for dig?", tilføjede Ryan.

"Holdt hvad skjult?", udbrød jeg forvirret og rystede kraftigt på hovedet, så Ryan og Alfredo så flygtigt på hinanden med mystiske blikke, "Tænk, at han faktisk ikke har indrømmet det over for hende?", røg det lavt ud af Alfredo til Ryan, der nikkede uden rigtigt at smile, hvorpå de begge så på mig med skæve smil.

"Vil i være venlige at forklare mig, hvad det er i står og snakker om? Hvad er det som Justin ikke har sagt til mig?", fløj det undrende ud af mig, og jeg bemærkede dem begge se forbi mig.

"Det kan du vel spørge ham om nu? Har du fået en baby Isabell?", grinte Ryan lettere og så atter på mig, så jeg nikkede med et smil og de gik begge forbi mig, hvor jeg vendte mig omkring og opdagede Justin stående med Arabella i sine arme, hvor hun var vågen.

"Cute baby Justin..", udbrød Alfredo og han kærtegnede hende flygtigt oven på hendes hoved, hvorefter han gik end mod huset. Ryan stod også og rørte lidt ved hende, "Sjovt.. Hun ligner sgu dig som baby..", grinte Ryan lettere akavet, hvor Ryan og Justin så alvorligt på hinanden, hvorefter Ryan så tilbage mod mig og pegede mod mig og derefter på Justin.

"Har i to? Wow, hold da kæft!", lød det målløs fra Ryan, så han lignede én, der havde set et spøgelse eller noget, hvorefter han klappede Justin på hans venstre skulder et par gange, og han fulgte trop efter Alfredo ind i huset.

Justin så væk fra Ryan og hen på mig med et svagt smil, "Én af mine bodyguards fandt hende ret klynkende i hallen, og afleverede hende til mig..", forklarede han, så jeg nikkede med et smil og gik med langsomme skridt hen til ham, mens jeg havde armene over kors.

"Ja, hun sov bare før, så jeg tillod, at lade hende blive i hallen...", forklarede jeg lavt, så Justin nikkede med et svagt smil.

"Du bor ret overdådigt..", fnes jeg svagt, så Justin blot nikkede en anelse med et lille skævt smil og trak på skuldrene, "Sådan er det jo...", svarede han roligt, så jeg nikkede med et fnis.

"Ja, for dig måske?"

"Har du set det hele?", spurgte han roligt, så jeg grinede rystende på hovedet, "Hold da op, nej.. Jeg har set hallen og en stue derhenne og så havebordet og terrassen og poolen her...", svarede jeg roligt, så Justin nikke med et lille smil.

"Ja, så har du faktisk ikke rigtigt set noget, for der er vidst ret mange værelser og rum, som du slet ikke har set endnu, men det skal du nok få tiden til er jeg sikker på...", smilede han skævt, så jeg nikkede.

"Der er måske mange interessante rum, kan jeg forestille mig?", fnes jeg, så Justin nikkede med et smil og så sig flygtigt omkring, hvorefter han så på mig igen.

"Justin?", spurgte jeg roligt, så han så opmærksomt på mig med et lille smil, "Yeah?", spurgte han roligt, så jeg smilte svagt.

"Kan vi sætte os et sted og snakke lidt?", spurgte jeg roligt, så Justin nikkede og hintede med retningen hen mod poolen, "Vi kan sætte os hen på et par af liggestolene - der plejer det at være et behageligt sted at snakke...", svarede han roligt, så jeg nikkede med et lille smil og Justin gik forbi mig med Arabella på armen, hvor ved jeg fulgte lige efter ham og vi satte os over for hinanden på hver liggestol, hvor ved Justin satte Arabella på hans skød med ryggen hvilende op ad hans overkrop, så hun sad og savlede lidt, men han virkede tydeligvis ret ligeglad med det.

Han så opmærksomt på mig med et lille smil, "Såeh.. Hvad har du på hjertet?", spurgte han roligt, så jeg bed mig nervøst i underlæben, "Det er måske rettere dig, der kan fortælle mig det?", svarede jeg ham med et spørgsmål, så Justin så med et løftet øjenbryn på mig og grinte svagt, "Eh, jeg er slet ikke med her?", svarede han med et spørgsmål, så jeg nikkede med et lille smil og så flygtigt hen på den oplyste pool, der så alt for lækker ud, så jeg faktisk glædede mig til at bade i den på et tidspunkt, hvorefter jeg så på Justin igen, der tydeligvis havde siddet og fulgt mit blik, eftersom han selv lige havde kigget hen på poolen.

"Da jeg snakkede med Ryan og Alfredo før, så virkede det som om, at det både kom bag på dem, at jeg var her, og så alligevel ikke... De nævnte noget kryptisk sludder om, at du først var kommet over mig for cirka ni måneder siden? Hvad betyder det lige?", spurgte jeg undrende, så Justin sukkede tungt og så flygtigt ned på Arabella på sit skød, hvor hun sad og pludrede lystigt og ind imellem sad og suttede på Justin venstre lange og pegefinger på skift, så han helt sikkert blev ret meget savlet til.

Han så med et kærligt smil ned på hende og kyssede hende på hovedet, hvorefter han så op og fandt mit spørgende blik på ham, "Bells...", begyndte han med et suk og rystede svagt på hovedet, "Det er ikke noget, som du skal tænke mere på...", svarede han lavt, så jeg så langsomt hovedrystende på ham.

"Nej Justin.. Sig det nu? Vil du ikke nok?", bad jeg med et alvorligt blik, så han så med en smal streg om læberne og nikkede svagt, "Godt så..", svarede han lavt og pustede tungt ud, mens han så lettere ned på fliserne mellem os, hvor ved han så mig i øjnene igen.

"Jeg ved...", begyndte han men stoppede sig selv i sekunder, og fugtede sine læber, så han nærmest virkede nervøs.

"Ja?", spurgte jeg roligt. Justin nikkede med et alvorligt blik og smilede ikke det mindste, "Bells, siden festen på Bella Sky, så kunne jeg ikke bare komme over dig.. Jeg ved det lyder ret spøjst det her, især efter vores ret uheldige nat og morgen sammen dengang, men nogle dage efter festen, så gik det op for mig, at jeg faktisk var faldet for dig - ja, ikke bare faldet, men at jeg ligefrem havde forelsket mig i dig.. Jeg kunne ikke glemme dig overhovedet og konstant var du i mine tanker, og jeg gik dag ud og dag ind og håbede på, at du en dag ville kontakte mig på det telefonnummer, som jeg gav dig dengang, men som månederne gik, blev jeg mere og mere modløs og til sidst opgav jeg håbet, og valgte så bare at opgive dig, for derefter at fokusere på at lappe skårene sammen med Selena, men jeg indrømmer virkelig, at du stadigt nu og da har poppet op i mine tanker og drømme - ikke tit, men..." "Du kunne da bare have kontaktet mig Justin? Er du klar over, hvor hårdt det har været, at skulle klare alt alene med hensyn til min daværende graviditet, og..." "Bells...", afbrød Justin mig igen, efter jeg havde afbrudt ham før.

Jeg så hen på ham med et hjerte, der slog flere oktaver i én køre, kun fordi jeg nu vidste, at han faktisk havde følelser for mig allerede dengang.

"Jeg ville gerne, men kunne ikke.. Jeg havde en kæreste i forvejen, som jeg prøvede at lappe skårene med... Hvordan tror du ikke det ville se  ud, hvis jeg rejste tilbage til Danmark for at lede efter dig?" "Men det er jo ikke meget anderledes end nu og her?", brød jeg ind, så Justin nikkede med et suk.

"Du har ret... Måske, har jeg bare ikke været moden nok på det tidspunkt til at tage det valg der? Jeg havde virkelig mange problemer der tilbage - Langt flere end i dag...", forklarede han med et suk, så jeg nikkede svagt og der blev stilhed mellem os et øjeblik, hvor det eneste der kunne høres var Arabellas små søde pludrelyde, vandpumpen i poolen, springvandenes brusen og cikaderne ude fra græsset i det mørke og sikkert dugfugtige græs.

"E.. er du...", begyndte jeg rømmende, så Justin så opmærksomt på mig med et alvorligt blik.

"Er du forelsket i mig nu?", spurgte jeg lavt og sank en klump, så Justin smilede på en usikker måde, hvor han rystede på hovedet, så min mave gjorde knuder, "Jeg er ikke hundrede procent sikker på mig, dig, os? Og om jeg føler noget for Selena længere? Alt virker som en kæmpe forvirring for mig i øjeblikket...", forklarede han, så jeg så såret på ham.

"Er jeg så bare tidsfordriv for dig, el..." "Nej, det må du ikke tro Bells... Jeg føler meget for dig, men jeg tør bare ikke sige lige nu og her, om jeg også er forelsket i dig, og du må endelig ikke misforstå mig, men jeg har bare en del, som jeg skal have fundet hoved og hale i...", forklarede han med et alvorligt blik hen på mig, så jeg nikkede med et svagt smil.

"Så vi er sammen, men stadigt bag lukkede døre?", spurgte jeg lavt, så han nikkede med et svagt smil, "Ja eh altså, vi kan sagtens være sammen nærmest alle steder inde i huset, eftersom jeg kan stole på mine venner og mine ansatte - der er skam ikke noget der, men lige herude går det sgu ikke...", forklarede han med et skævt smil, så jeg rystede undrende på hovedet.

"Jamen.. Sagde du ikke, at alle her i huset holder tæt? Hvad kan der så ske ved at vi kæler og kysser herude?", spurgte jeg ret undrende, så Justin grinte svagt og bed sig i underlæben og så med retningen tværs over poolen, "Du kan ikke se det så godt her i mørket til trods for, at lysene lyser temmelig godt op, men et stykke der ud af, ender min baghave, og selv om der er indhegning hele vejen rundt, så er der temmelig åbent og når mine vagter ikke lige er der til at sende dem væk, så kan der stadigt stå paparazzis på lur et stykke væk, og de filmer og tager billeder i sådan et omfang, at man skulle tro, at fanden drev dem, og lige meget hvor ofte mine venner, mine ansatte eller jeg har bedt dem om at skrubbe ad helvede til og lige gyldigt hvor mange gange jeg har tilkaldt politiet, hvor de har gjort deres arbejde for at følge de paparazzis væk fra omridset af min ejendom, så kommer de skide paparazzis altid tilbage, og er de ikke uden for mit hegn, så kommer de fandeme forbi med deres helikoptere og de cirkulerer, indtil jeg helt seriøst må søge ind i mit hjem... De er slemme - virkelig slemme.. Så derfor kære Bells - ingen kæleri herude.. Forstår du?", forklarede han, så jeg så målløs på ham og nikkede og sank en klump.

"Er der mon også nogen her nu?", spurgte jeg forsigtigt og prøvede at se ud mod horisonten, men der var ikke sigtbarhed end mere end til et par meter væk ude på græsset på den anden side af poolen.

"Tja, det er ikke til at vide?", svarede han, så jeg igen så hen på ham med et målløst blik, "Åh nej! Hvad hvis de har hørt det omkring at du er far til Arabella?", spurgte jeg forfærdet, så Justin grine svagt og trak på skuldrene og så ned på Arabella, der stadigt sad fint på hans skød, hvorefter han så op på mig med et smil, "Det eneste de ser udefra, er at jeg sidder med en baby på skødet... De kan ikke høre os, jo mindre vi begynder at råbe og skrige, og det har jeg absolut ingen intentioner om... Har du?", spurgte han med et skævt smil, så jeg fnes lidt og rystede på hovedet, "Slet ikke..", svarede jeg med et lille smil, så Justin nikkede med et lille smil, og rejste sig pludseligt og lagde Arabella hvilende over hans højre skulder, så jeg så nysgerrigt op på ham.

"Hvad skal du?", spurgte jeg roligt.

Justin smilede skævt, "Ja, problemet med al den rejsen fra det ene land eller by til den anden, laver ravage i min døgnrytme, og jeg føler ikke, at jeg ligefrem kan gå ind og sove nu.. Det kommer nok først til at ske om mindst seks timer eller noget, så er du frisk på, at du, jeg og vores skønne lille guldklump smutter en tur i biffen og ser en god film?", spurgte Justin med et smørret smil, så jeg rejste mig og så overrasket på ham.

"Jamen, er der ikke ligefrem lukket i biografen på denne tid af døgnet?", spurgte jeg undrende, så Justin grinte smørret.

"Aldrig i Justin Biebers hjem - Skal vi?", svarede Justin med et kækt smil og begav sig forbi mig med retningen mod terrassen, så jeg lige smed mine pumps, og valgte at bære dem i hænderne og jeg småluntede efter ham, "Så du har altså din egen biograf?", grinte jeg svagt og nåede op ved siden af ham og Arabella, hvor ved Justin standsede op foran en åben havedør og vendte fronten mod mig og smilte smørret og nikkede.

"Det er nemlig det jeg har... Ladies first...", smilede han smørret, så jeg nikkede med et lille fnis og trådte indenfor først.

- Det skulle nok blive hyggeligt med en god film i a'la biostyle!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...