Hidden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2017
  • Opdateret: 8 jan. 2017
  • Status: Igang
Har du nogensinde haft følelsen af, at nogen forfølger dig? Følelsen af, at nogen holder øje med dig, selvom du ikke kan se nogen? Rin er en tyveårig pige, som til dagligt må leve med denne følelse, uden at være i stand til at gøre noget ved det. Hun kan fornemme, hvordan et par øjne hviler på hende, lige meget hvor hun befinder sig, selv når hun er sikker på at hun er alene på sit værelse - kan hun fornemme det. Øjnene, der borer sig gennem hendes hud og ser direkte ind i hendes sjæl, betragter hendes mørkeste hemmeligheder med et skævt smil på læben, blot for at underholde sig selv i den uendelige kedsomhed som følger med, at være en Seraph. Rin er blevet underholdning for en ung Seraph; og dette skæbnesvangert møde mellem Rin og dette andet væsen, som hun langsomt bliver i stand til at kommunikere med, fører til en meget anderledes kærlighedshistorie.

10Likes
5Kommentarer
1059Visninger
AA

1. Prolog

"Rin, vil vi altid være venner?" 

"Eh? Selvfølgelig vil vi det, altid! Det lover jeg!" 

 

Det er præcist, som jeg har fået at vide, så jeg ved ikke, hvorfor jeg er overrasket over udfaldet. Jeg troede vel, at du var anderledes? Nej, jeg håbede vel nærmere at du var anderledes. 

Som barn, har mennesket en utrolig fantasi - det vil sige, at det er vel det som forældrene mener, men i virkeligheden er mennesket som barn blot åben for alting, lige indtil det bliver overbevist om, at der er forskel på deres såkaldte fantasi, og den virkelige verden. 

Det er derfor, vi bliver efterladt tilbage.

For mange hundrede år siden, kunne alle mennesker se os, vi levede sammen i harmoni. 

Men nu er vi overladt til børnenes fantasi, som deres "fantasivenner", der hurtigt bliver glemt så snart de vokser op og lærer at stå på egne ben. 

Der er selvfølgelig de få undtagelser; de mennesker som aldrig har givet slip på deres såkaldte fantasi, som stadig er i stand til at se os.

 

Jeg havde vel håbet, at du var en af dem, Rin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...