EXTRA: Kingdom Come

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2017
  • Opdateret: 29 jun. 2017
  • Status: Igang
Kan du ikke få nok af Kingdom Come? Så er du kommet til det rigtige sted! I denne Movella vil jeg nemlig publicere alt fra videoer, til ekstra kapitler, til kapiteltitler, til manips, til slettede scener og flere kapitler fra Harrys synsvinkel! I er meget velkomne til at skrive i kommentarerne om der er noget specielt I gerne vil se.

47Likes
79Kommentarer
13680Visninger
AA

3. SCENE FRA ANDEN SYNSVINKEL: Kapitel 2 (Harry)

Da Harry mødte de seks piger:

”Prins Harry, du bliver nødt til at fokusere.” Ann kiggede skarpt på mig, men jeg var blevet så fanget i mine egne tanker, at jeg ikke havde lyttet. Men hvad forventede de? Jeg skulle om lidt møde min kommende kone og den fremtidige dronning af Doran Lean, uden jeg vidste, hvem det ville blive.

Seks piger var blevet inviteret til slottet. Tre prinsesser og tre, der stammede fra rige familier. Én af dem ville om et par måneder stå tilbage som vinder af konkurrencen, min far havde støbt sammen. Hvordan skulle jeg kunne vælge kun en af dem?

Jeg prøvede at fokusere på de seks billeder, der lå foran mig på bordet, men måtte give op. Fem af dem havde ansigter af flotte kvinder, det sidste havde bare et spørgsmålstegn. ”Harry, du bliver nødt til at kunne deres navne, inden du møder dem,” protesterede Ann endnu en gang og valgte at hjælpe mig. Hun tog fat i det billede, der lå tættest på hende og holdt det op. ”Hvem er dette?”

Pigen foran mig var brunette og sendte mig et * blik gennem fotoet. Jeg genkendte hende straks. ”Det er Prinsesse Aretha fra Avina. Jeg har styr på prinsesserne, Ann,” fortalte jeg hende irriteret og lænede mig tilbage i stolen. Lige siden jeg havde været lille havde min far lært mig alt om de andre prinser og prinsesser i Nordområdet. Det behøvede hun ikke rode i.

Ann rystede på hovedet. ”Fortæl mig om hende. Hvad ved du?”

Jeg løftede mine øjenbryn og studerede billedet. Prinsesse Aretha så sofistikeret ud og bar et par dyre øreringe, der passede til hendes sorte kjole. Det var ikke noget jeg fandt særlig interessant. Hun var samtidig heller ikke en, jeg regnede med at få med i sengen lige med det samme. I stedet var hun nok den, jeg skulle bruge længst tid på at overbevise.

”Hun er kronprinsesse og har ingen søskende.” Jeg gav Ann de facts, hun ikke gad høre. Så da hun lagde hovedet på skrå og kiggede mere intenst på mig, vidste jeg, at jeg skulle tage mig sammen. ”Hendes mor er død, men jeg kan ikke huske hvornår,” svarede jeg ærligt. Jeg kunne sagtens huske, da min far og mor tog til Avina for at deltage i begravelsen, da jeg var mindre.

”Har du overhovedet hørt efter, hvad jeg har fortalt dig om dem?” spurgte Ann opgivende. Nej, tænkte jeg, men nikkede i stedet.

Hun troede mig tydeligvis ikke, hvilket ikke kom bag på mig. Hun kendte alt til mine taktikker. ”Hvad så med hende her?” Hun skiftede billedet ud med det af Serena Lexington.

Navnet sad fast, da hendes udseende havde fanget mig fra første billede. Serena var klart den lækreste af dem alle. Jeg havde længe planlagt, at det var hende, jeg ville gå efter først. Hun så ud til at være meget nem at overtale, hvis bare jeg gav hende opmærksomheden. Og jeg gad godt se hende uden den røde kjole, hun bar på billedet.

Ann kunne se på mig, at hun ligeså godt kunne tage et nyt foto. Men jeg var ligeglad med de resterende piger. Jeg ville bare vide, hvorfor at en af pigerne var blevet holdt hemmelig for mig fra start. Det eneste, jeg vidste var, at hun var prinsesse. Hun kunne både være fra Omen, Taven eller Krea. Og især det sidstnævnte kongerige havde mange prinsesser. Der var både tvillingepar på min alder og en ældre og yngre prinsesse. De kunne alle være en mulighed.

”Du ved godt, at jeg ikke må fortælle dig det, Harry,” gentog Ann.

”Men det er ikke fair, at alle andre ved det, undtagen mig!” Det var mig, der skulle bruge tid med det, så jeg burde have forberedt mig på, hvem de var.

Ann samlede billederne i en bunke og trak på skuldrene. ”Jeg tror det er bedst sådan her,” hævdede hun og rejste sig fra sin stol. ”Men nu skal du gøre dig klar.” Vi forstod altid hinandens fagter, så jeg var hurtig klar over, at hun ville have mig til at stille mig foran spejlet. Så det gjorde jeg.

Da jeg så mig selv, overraskede det mig, hvor træt jeg så ud. Derfor samlede jeg hælene og strakte ryggen. Det var langt bedre. Jeg smilede forsigtigt til mig selv og følte mig endelig klar til at møde de seks gæster.

Ann tog sine hænder op til mine skuldre og børstede forsigtigt støvet af stoffet. Vores øjne mødtes igennem spejlet og blikket, der mødte mig, var fyldt med stolthed. ”Du klæder kronen,” komplimenterede hun.

Jeg vendte mig rundt og kiggede ned på hende. Hun var ti centimeter lavere og ti centimeter tykkere. ”Det kan jeg takke dig for.”

Selvom jeg ville ønske, at jeg kunne give mine forældre den fortjeneste, var det Ann, der virkelig havde hjulpet mig igennem mine teenageår og tidlige voksenår. Hvis jeg ikke gad at gå til min far eller mor med mine problemer, gik jeg til hende. Det skete ofte. Hun var altid klar på at høre, hvad jeg havde at sige, og det var derfor vores forhold var så tæt. Hun havde været min barnepige, da jeg var lille, men i dag var hun langt mere end det. Det var derfor også hende, der hjalp mig med at gøre mig klar til mit livs sidste dag som enehersker. Om lidt ville jeg møde min kommende kone, og mit liv ville aldrig blive det samme igen. Jeg skulle fremover nøjes med én kvinde resten af livet, men selv om det ville være en omvæltning, vidste jeg, at når jeg først fandt hende, skulle hun have al min opmærksomhed. Jeg var vant til at invitere en ny pige ind på mit værelse efter hver fest, men det var slut nu.

Indtil jeg valgte hende, kunne jeg hygge mig, men efter det, var jeg låst fast. Men valgte jeg den rigtige, ville det ikke være så slemt igen. For så var jeg sikker på, at hun altid var der.

Jeg forlod rummet med oprejst pande og gik mod det sted, hvor jeg skulle møde dem for første gang. For hvert skridt jeg tog mærkede jeg energien boble. Det var nu.

Alligevel stod jeg helt stille, da jeg kom hen til døren ind til rummet. Jeg tog en dyb indånding og samlede min energi. Jeg var ikke nervøs, for jeg glædede mig til at have seks flotte kvinder boende under mit tag. Men tanken om, at jeg skulle vælge en af dem som min kone, fik mig alligevel til at overveje, hvad jeg gik ind til. Jeg havde altid vidst, at mine forældre ville have noget at sige, når det kom til at jeg skulle giftes, men de gav mig faktisk en mulighed for at vælge frit – dog blandt seks. Men jeg søgte ikke særlig meget i en partner, så jeg var overbevist om, at jeg kunne holde en af dem ud resten af livet. Det eneste, jeg ville have, var en kvinde, der ville give mig det, jeg ville have, samtidig med at hun lod mig regere alene uden at stå for meget i vejen.

Hvis hun kunne give mig det, jeg ville have, var jeg tilfreds.

Dørene blev endelig åbnet for mig og jeg blev så overrasket over synet foran mig, at jeg ikke fokuserede på, at jeg blev præsenteret. Den sjette pige var Marissa. Min barndomsveninde. Hvad lavede hun her?

Men da min hørelse opfattede trompeterne vidste jeg, at jeg skulle tage mig sammen. Jeg løftede hagen og lod dem studere mig. Dette var deres førstehåndsindtryk og jeg skulle give dem det, de havde forventet.

Jeg genkendte alle ansigterne, da jeg hurtigt kiggede på dem. Jeg kiggede længst på Serena, for hun sendte mig det flirtende smil, jeg havde håbet at se fra hendes side. Hun bekræftede, at jeg let ville kunne forføre hende.

De andre blikke jeg modtog var nervøse eller selvsikre. Det var Aretha fra Avina, der fremstod mest sikker og jeg frygtede, hvad det ville komme til at betyde. Jeg havde før været mere interesseret i kvinder, der gjorde som jeg ville, men hvis hun var ligeså selvsikker som jeg, ville der opstå problemer.

Penny og Talia var meget nervøse, så jeg tjekkede dem ikke ud i mere end et par sekunder. De skulle nok åbne op, når jeg om lidt fik dem i enerum. Og så var der Kenzie, der prøvede at flirte, men det gik ikke så godt.

Til sidst kiggede jeg igen på Marissa, men jeg fik så ondt i hovedet, at jeg fjernede blikket fra hende. Jeg havde indset, at det var min mor, der havde besluttet, hun skulle være her. Min mor forgudede hende og havde altid håbet, at vi to ville ende med at blive gift. Men Marissa var en veninde. Det var det eneste, jeg nogen sinde kunne se hende som.

”Ellers vil jeg nu invitere jer ind til vores første samtale. Husk førstehåndsindtrykket, da det her vil have betydning for jeres fremtidige ophold. Vi starter alfabetisk, så Prinsesse Aretha, hvis du vil følge med.” Efter at have fortalt dem om konkurrencens regler og opbygning, begyndte det nu for alvor.

Prinsesse Aretha var den første og jeg var overbevist om, at jeg ikke ville være særlig begejstret for denne samtale, men jeg prøvede alligevel at forblive positive og give hende en chance. Hvem vidste, hvordan hun egentlig var.

Hun var mere sød at se på, når jeg fik hende i enerum. Hun udstrålede en ægte selvsikkerhed og var ikke bange for at vise mig, vi var lige højt i hierarkiet. Jeg havde troet, at det ville irritere mig, men der var noget over den måde hun smilede til mig på, at jeg ikke følte mig krænket.

Derfor signalerede jeg, at hun skulle sætte sig ned i den højre stol, så vi kunne starte samtalen. Da vi begge sad og studerede hinanden, stillede jeg det første spørgsmål. ”Nå, Prinsesse Aretha, hvordan reagerede du, da du fandt ud af, at du var blevet udvalgt til denne konkurrence?”

Jeg havde diskuteret frem og tilbage med Ann, hvilke spørgsmål, der var bedst at spørge dem om. Dette havde været et sikkert valg. Det var nu de kunne sige, hvis de slet ikke havde interesse i at være her.

Prinsesse Aretha viste sit første tegn på skrøbelighed, da jeg så hendes øjne blive blanke. Men hun lukkede mig kun ind i et split sekund, for hurtigt var hun tilbage til sit sikre jeg. ”Skal jeg være ærlig?” spurgte hun. Hendes stemme var blid, men blandede tonen med en styrke, jeg sjældent fandt hos kvinder. Hun fortsatte, da jeg nikkede. ”Jeg blev meget overrasket og faktisk skuffet. Min far har altid sagt, at jeg skulle vælge lige den mand, jeg ønskede at blive gift med. Om han så var af laveste status, så skulle jeg være glad,” forklarede hun i en stram mine.

Hendes ord kom bag på mig. Avina var meget anderledes fra Doran Lean.

Jeg følte for at tirre hende og se, hvordan hun reagerede på det. ”Og du tror ikke, at vi kunne være rette for hinanden?” Jeg løftede øjenbrynene og studerede hende. Hun havde ikke forventet det svar.

”Det sagde jeg ikke,” sukkede hun. ”Hvis jeg må sige det, så cirkulerer der mange rygter om dig, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle tro, før jeg kom,” protesterede hun.

Ah, rygterne. Det var altid det samme. Selvom de til tider var mere ekstreme, end hvordan jeg selv ville beskrive mit sexliv, var der en sandhed i dem. Men jeg hadede, når de fik mig til at fremstå som egoistisk. Godt nok kunne jeg godt lide at fjolle rundt med en ny pige til de fleste fester, men jeg respekterede dem.

”Så du antyder altså, at du har fået sandheden nu?” spurgte jeg hende og kiggede direkte ind i hendes brune øjne. ”Aretha, du skal ikke være bange for mig. Jeg er kendt for at være pigeglad, men jeg kan love dig, at den pige jeg ender med vil få al min kærlighed. Jeg accepterer ikke utroskab,” forsikrede jeg hende om. ”Jeg nyder bare livet, mens jeg kan.” Jeg valgte at blinke til hende for at se, hvordan hun ville reagere. Hun fastholdt sin stramme mine, men jeg kunne se i hendes øjne, at det påvirkede hende.

”Du er meget selvsikker,” pointerede hun, hvorefter hendes blik faldt for at studere mig. Jeg lod hende gøre som hun ville, for hvis det ville hjælpe for at få hende til at åbne op, var jeg tilfreds.

Da hun igen fandt mine øjne, smilede jeg til hende. ”Det er ikke muligt at være en god konge, hvis man ikke har selvsikkerheden i orden. Det må du da have lært?” Nu var det min tur til at studere hende og jeg nød at se, at denne kjole var mere nedringet. Hun havde overrasket mig positivt, for selv om hun nok var den mest selvsikre i rummet, kunne jeg stadig overstråle hende. ”Det er tydeligt at mærke, at du heller ikke er bange for at sige dine meninger, Aretha. Bare bliv ved med det,” opfordrede jeg og mente ærligt, at det ville gavne vores forhold. Det var hendes måde at udfordre mig på, og jeg måtte indrømme, at jeg fandt det attraktivt. ”Jeg er sikker på, at halvdelen af pigerne derude ikke engang ved, hvem de egentlig er, og hvad de ønsker i livet.”

”Og det påstår du, at jeg ved?”

Jeg kunne høre på hende, at hun morede sig over, at jeg allerede havde så mange idéer om, hvem hun egentlig var. Men den måde hun spurgte på, afslørede, at jeg havde ret. ”Jeg kunne se det, da du stod blandt de andre derude,” forsikrede jeg hende om.

For første gang mærkede jeg, at hun slappede helt af, hvilket resulterede i et ægte smil fra hendes side. Det klædte hendes figur. ”Harry, jeg-”

”Se, du kalder mig allerede Harry fra første dag, det kræver en stor del selvbevidsthed,” kommenterede jeg og nød at se hende overveje, hvad hun lige havde sagt. Men jeg kunne lide det. Så længe hun ikke begyndte at overstråle mig, var det dejligt til en forandring. Men eftersom hun virkede til at blive nervøs, når hun var sammen med mig, var der lang tid til, at hun ville tage den kamp op.

Hun fandt frem til en undskyldning. ”Jeg, jeg tænkte, at nu når du kaldte mig Aretha, kunne jeg kalde dig Harry,” svarede hun.

Det gav god mening, da hun sagde det. Selv havde jeg aldrig brugt tid på at lære titler. Derfor passede det mig fint, at vi nu aftalte dette. ”Javel, det glæder jeg mig til så,” smilede jeg. Igen var det en forandring fra det, jeg var vant til. For jeg blev altid tiltalt med Prins. Men forandring fryder, som de sagde.

”Men du kan gå nu, jeg skal videre til den næste pige.” Det var ikke fordi, jeg ikke længere gad at snakke med hende, men lige siden jeg havde set Serena derude, kunne jeg ikke vente på at få hende herind. Hun var den anden sidste, men eftersom det kun ville være Talia og Serena tilbage i lokalet til den tid, ville Talia nok ikke lægge mærke til, at hun blev kaldt ind først. Hvis jeg fik Serena til sidst, så ingen ville vide, hvis jeg brugte lidt ekstra tid med hende.

Jeg blev suget tilbage til nuet, da Aretha najede foran mig. Det kom alligevel bag på mig, at hun efter den diskussion, vi lige havde været igennem, valgte at være så formel. ”Hvis du har tænkt dig at kalde mig Harry, så burde du nok også droppe det der,” fortalte jeg hende og morede mig. Hun var ikke til at regne ud og overraskende nok, fandt jeg det interessant.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...