EXTRA: Kingdom Come

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2017
  • Opdateret: 29 jun. 2017
  • Status: Igang
Kan du ikke få nok af Kingdom Come? Så er du kommet til det rigtige sted! I denne Movella vil jeg nemlig publicere alt fra videoer, til ekstra kapitler, til kapiteltitler, til manips, til slettede scener og flere kapitler fra Harrys synsvinkel! I er meget velkomne til at skrive i kommentarerne om der er noget specielt I gerne vil se.

47Likes
79Kommentarer
13672Visninger
AA

10. DELETED SCENE: Harry

Da Harry spurgte Kong Watson, om han måtte fri til Aretha

Harry knyttede næverne og tog en dyb indånding. Det her var øjeblikket, han aldrig troede, han skulle forberede sig på. Om lidt ville han gå ind på Kong Watsons kontor og spørge ham, om han måtte fri til hans datter. Harry frygtede udfaldet. Hvorfor skulle kongen give sin datter væk til ham, der havde været kendt for at behandle kvinder som et lystobjekt. Selvom Harry aldrig havde set sig selv sådan, vidste han rygterne gik. Han havde skiftet pigerne ud på stribe, men det var i hans tidligere liv. Indtil han mødte Aretha.

Aretha havde fyldt hans liv med mere glæde, end han fortjente. Hun udfordrede ham de steder, han havde følt sig mest stærk. Hun gjorde ham mundlam, når han havde mest at sige. Hun gjorde hans dag spændende, selv når den var grå. Og vigtigst af alt havde hun åbnet hans hjerte til kærligheden. Hun havde vist ham, at han kunne elske.

Harry kunne ikke blive mere klar, da han slog hånden mod døren. Kort efter hørte han kongens stemme ønske ham velkommen. Harry gik ind.

Kong Watson sad opslugt af papirer på skrivebordet. Tronskiftet krævede meget arbejde, det vidste Harry. Han studerede, hvordan Watson med rynker i panden skrev under på det øverste dokument. Først derefter løftede han hovedet og lod Harry se ham ordentlig. Han bemærkede straks rynkerne ikke kom fra presset, men alderen. Kong Watson nærmede sig de tres og årene som konge havde tydeligt påvirket ham. Håret var gråt og rynkerne dybe. Men da han så Harry, erstattede han stressen med et stort smil. Han var oprigtigt glad for at se æresgæsten.

”Åh Harry, dejligt at se dig,” hilste han og rejste sig fra stolen. ”Jeg har ønsket at tale med dig alene lige siden, du ankom.”

Harry stirrede blidt. Han kunne ikke finde ud af om det var godt eller dårligt, at Kong Watson ville tale med ham. Det var enten som kongen af Avina eller som far til hans kærlighed. Begge scenarier skræmte ham.

Kongen uddybede: ”Du betyder tydeligvis meget for min datter, så du må forstå jeg har den bedste interesse i at lære dig bedre at kende.”

Harry nikkede og et smil fandt frem til hans læber ved tanken om deres fælles interesse. Aretha. ”Din datter betyder alt for mig, Kong Watson,” lovede han og mærkede hjertet banke. Han var ikke klar over om det var nervøsitet eller kærlighed.

”Bare kald mig Watson,” sagde han hurtigt. ”Og du siger Aretha betyder alt for dig. Jeg kan forstå, hvorfor, men fortæl mig det gerne alligevel, knægt,” bad han.

Harry behøvede ikke at tænke, før ordene strømmede ud som kærlighedspoesi. ”Nok er det ekstremt, men hun er grunden til jeg eksisterer i dag. Hvis det ikke havde været for hendes kærlighed og omsorg, havde jeg stadig været på flugt fra min realitet. Men hun tog mig med hjem, da jeg havde mest brug for det, gav mig kræfterne til at kæmpe for lykken og den har jeg fundet. Hun er min lykke.” Harry kunne slet ikke styre sine egne ord, og han var så optaget af de minder, der spillede sig for ham i hovedet, at han ikke bemærkede Watsons smil om læberne.

Først da Harry havde sagt alt det, som faldt ham ind – det var meget – så han Watsons ansigtsudtryk. ”Hvorfor er du kommet, søn?” spurgte han ledende og havde regnet ud, hvad Harry lavede hos ham.

Harry kunne ikke læse ham, men valgte at stille spørgsmålet alligevel. Det var det, han var kommet for, og han havde ikke tænkt sig at bakke ud nu. Aretha havde vist ham styrken, nu var det hans tur til at bruge den. ”Jeg er kommet for at bede om din velsignelse,” sagde han.

Han ville gerne uddybe sine ord, men Watson havde læst ham for længst. ”Du vil altså gerne fri til min datter?” spurgte han direkte. Harry nikkede. Watson morede sig, men det var det sidste Harry hørte i hans stemme. ”Vi har kun lige mødt hinanden, men det første du gør, er at stille mig det spørgsmål?”

Harry skyndte sig at forsvare ham selv. ”Jeg elsker Aretha, deres Højhed. Hun er det eneste i mit liv, der giver mening og uden hende vil alle mine dage være grå. Jeg ønsker at tilbringe hver dag ved hendes side,” uddybede han, og håbede han kunne overbevise Watson om, at han mente det.

Men Watson var overbevist inden Harry ankom. Han kunne se lykken i sin datters øjne, hver gang hun snakkede om ham.

”Godt nok kender jeg dig ikke, men det kan jeg jo komme til,” svarede han og smilede så stort, at Harry ikke kunne misforstå hans ord.

Harry kunne ikke snakke. ”Betyder det…?” spurgte han håbefuldt.

Watson gik hen og slog armene om ham. ”Jeg ville være en dårlig far, hvis jeg ikke lod min datters kærlighed fri til hende. Hun har fortalt mig, at hun elsker dig, og det er nok for mig. Jeg stoler på hendes dømmekraft, og hvis hun mener, du kan gøre hende glad, så må jeg tro på det,” uddybede han.

Harry var mundlam. Han kunne slet ikke forstå, at det gik så godt. Han havde regnet med at Watson ville smide ham på porten. Harry havde en grim fortid med sig, som få konger ville byde velkommen. Det var her Watson var anderledes, og her Aretha havde sin tilgivelse fra.

Ingen ord forlod Harrys mund. Heller ikke da Watson gik hen mod sit skrivebord. ”Jeg håber ikke, du har fundet en ring endnu, for jeg har en helt speciel en,” foreslog han og åbnede den øverste skrivebordsskuffe. Han vidste præcis, hvad han ledte efter.

Harry nåede ikke at få tanken, før Watson viste ham en ringboks. Den var af rød velour, men det var det indeni, der var af størst værdi. Watson åbnede langsomt boksen og en smuk, enkel vielsesring kom til syne. Den var af sølv og havde en halvstor, hvid diamant i midten. Den passede perfekt til Aretha, tænkte Harry.

”Det her var Odettes ring,” fortalte Watson. ”Siden hun døde har jeg håbet, at Aretha en dag vil bære den.”

Harry var rørt til tårer. Det var den største gestus nogen havde vist ham i lang tid. Watson ønskede, at Harry skulle fri til Aretha og han støttede dem så meget, at han ville give ham sin afdøde kones ring.

”Det vil være mig en ære,” svarede han helhjertet, men rystede med hænderne, da han fik boksen overrakt. Harry lagde sin løse hånd oven på boksen og vidste, at han skulle vogte den med sit liv.

Watson tog Harrys hænder i sine og kiggede ham dybt ind i øjnene. ”Jeg kan mærke, at du vil min datter det bedste. Min velsignelse til jer begge ligger i ringen,” fortalte han med et forsigtigt smil. ”Aretha vil vide det, når hun ser den.”

Harry nikkede sagte, inden han til Watsons overraskelse gav ham et stort kram. Det betød mere for Harry, end hvad han havde regnet med. Nu havde han muligheden for at få det eneste, han ønskede og med Arethas mors ring var der intet, der kunne stoppe ham. Den eneste tilbageværende udfordring var Arethas svar. Han håbede, han kunne overbevise hende om, at det her var det bedste for deres fremtid. Sammen ville de være stærkere end nogen sinde før.

Hvis hun derimod sagde nej, ville han tage tilbage til slottet med et ødelagt hjerte. Selvom hans familie var der, ville det aldrig igen blive hans hjem. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...