A new beginning | L.T

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2017
  • Opdateret: 30 jan. 2017
  • Status: Igang
(Toeren til A nerdy Christmas) Det er et godt stykke tid siden, at vi sidst så noget til Louis og Perrie. Perrie endte med at flytte så langt væk fra Louis, på hendes forældres vegne. Louis er faldet tilbage til sit gamle jeg, dog med et tab; Han mistede sin mor til kræft. Louis er dog stadig med Lexa der gjorde Perries liv til et rent helvede. Perrie er stærkere end nogensinde før på hendes nye skole, og har endda tilmeldt sig til x-factor. Men noget ændrer deres to vidt forskellige hverdage: De træffes af ren tilfældighed. Det kan gå af to retninger; Godt eller skidt. Hvordan vil det gå?

67Likes
31Kommentarer
5110Visninger
AA

2. Kapitel 1 - "I'm going back."

 


 

Jeg stod og snakkede med Clarie ved hendes skab. Vi havde lige haft verdens sureste lære som jeg ikke kunne udstå. Hun havde det grimmeste 80’er tøj på og hendes stemme var ekstremt skinger. “Har du fået svar fra X-factor?” spurgte Clarie roligt om, mens hun smed hendes bøgerne ind i hendes skab. Vi havde sådan set fri nu, heldigvis - jeg kunne ikke magte skolen mere. Vi ville tage i byen og shoppe inden jeg skulle til audition, og jeg ville tage tilbage for at besøge Paiges grav i løbet af weekenden uden at sige det til nogen.

“Ja, jeg skal afsted i næste uge,” svarede jeg med et smil inden Clarie lukkede hendes skab. Vi snakkede videre mens vi gik ud på parkeringspladsen. Jeg havde ikke længere den bil Louis havde valgt, jeg havde kørt i min Jeep indtil min far havde fået fat i en Audi til mig. Jeg ville ikke have noget med Louis at gøre, overhovedet. Eller.. jeg.. nej! Jeg ville ikke have noget med ham at gøre mere. Min Rang Rover holdte fast over i vores vinterhytte så vi havde noget at køre rundt i når der var alt for meget sne.

“Ved du hvad du skal synge?” spurgte Clarie om, inden vi satte os ind i min Audi. “The Oughta Know, tror jeg,” svarede jeg mens vi kørte ud af skolens område og mod byen. Clarie tændte radioen, hvor Demi Lovatos Confident brølede ud af højtalerne.

“So you say I'm complicated

That I must be outta my mind

But you've had me underrated

Rated, rated

What's wrong with being, what's wrong with being

What's wrong with being confident?

What's wrong with being, what's wrong with being

What's wrong with being confident?

It's time to get the chains out

Is your tongue tied up?

'Cause this is my ground

And I'm dangerous

And you can get off

But it's all about me tonight…” Vi skrålede begge to med så højt vi kunne. Jeg prøvede dog så vidt at ramme alle toner og styrke min stemme til i næste uge. Min musiklære havde sagt han gerne ville øve med mig inden hvis det var jeg havde brug for det. Jeg havde sagt jeg ville tænke over det. Jeg var ikke helt sikker på om jeg havde lyst til han skulle hjælpe mig, det kunne måske være rart, men jeg er ikke sikker. Jeg drejede ind på parkeringspladsen ved mine forældres firma inde i byen, de havde det bedst med bilen holde der og de havde en smule styr på hvad jeg laver efter mit selvmordsforsøg.. Det var nu meget forståeligt, hvis det var mit barn ville jeg også være nervøs. Clarie havde det helt fint med det, hun havde det godt med mine forældre, de havde det lidt som om de havde fået Paige tilbage fordi vi var så meget sammen og hun mindede mig om Paige.  

“Går vi op og siger hej til dine forældre eller?” spurgte Clarie om, mens vi steg ud af bilen. Jeg tog mine Ray-Ban solbriller ned foran øjnene og rettede på mit lange lyse hår inden jeg fik låst bilen og puttede nøglerne i min taske. “Jeg tror de sidder i møde, de har en eller anden vigtig aftale med Kina de skal have ordnet,” smilede jeg inden vi gik arm i arm ind på gågaden. Alle gik i sommer tøj. Clarie og jeg havde begge korte shorts på og en simpel trøje.

“Kom! Vi skal derind!” Grinede Clarie inden hun hev mig med ind i en butik jeg ikke kunne nå at læse navnet på. Da vi kom ind kunne jeg se Hailey Baldwin havde været model for deres sidste kampagne da der hang billeder af hende over alt.

Jeg gik gennem de mange mennesker en masse fedt tøj og billeder af Hailey da jeg fandt en trappe ned i en kælder hvor der var mere tøj. Jeg gik rundt dernede næsten alene og faldt over alt det tøj der var i min smag, og perfekt til min audition.  

Jeg sad hjemme og ventede på mine forældre mens jeg lavede de sidste historie lektier til i morgen. Mine forældre ville hente mad med hjem, jeg gad ikke lave mad efter min tur i byen med Clarie. Vi havde fået shoppet en masse og været en tur på café, vi havde fået snakket en masse og fået vendt verdenssituationen, selvom vi gjorde det hver dag.

Jeg var faktisk klar til at tage afsted i morgen tidlig. Jeg havde snakket med min far om det, han synes jeg skulle tage hjem igen når jeg havde været oppe ved Paige, men jeg havde fået dem overtalt til jeg måtte blive i vinter hytten indtil søndag og så tage hjem derfra bagefter.

Jeg skulle jo helst være klar til skole mandag. Jeg går stadig meget op i min skole, men det er ikke på samme stræber måde som før.

New city, new me!

Jeg lukkede mine bøger sammen inden jeg tog en kop te. Jeg tog mine bøger under armen og min kop i hånden inden jeg gik op på mit værelse med mine bøger og fandt min computer. Jeg fandt noderne til min audition sang så jeg kunne øve lidt.

“Og du har styr på alt?” Spurgte min mor roligt inden hun satte pomfritterne på bordet. “Ja, jeg har pakket, jeg har nøglerne og jeg har alt andet, slap af,” svarede jeg og tog nogle pomfritter fra den bakke der var min.

“Og du er sikker på du vil derhen?” spurgte min far lidt uroligt. “Ja, jeg har styr på det. Jeg kan altid ringe hvis der sker noget,” svarede jeg og begynde at spise.

Jeg kørte ind i det gamle kvarter med alle de velkendte huse. Jeg havde en underlig fornemmelse i kroppen over rent faktisk at være tilbage. Jeg havde ikke været her længe..

Jeg kørte en tur fordi vores gamle hus, som ikke havde ændret sig udover navnet på postkassen ikke sagde Edwards mere. Skolen, hvor bilerne holdte parkeret som de plejede og få elever der løb på boldbanen mens de havde idræt. ‘Centrum’ med alle de små butikker, og til sidst kirken, alting lignede sig selv og alligevel ikke. Der holdte en meget genkendelig bil ude foran den store sorte gitterlåge. Jeg parkerede på den anden side af lågen inden jeg stoppede motoren og tog blomsterne på sædet ved siden af mig. Jeg sad lidt og kiggede ud af ruden inden jeg tog mig sammen. Jeg åbnede langsomt bildøren og satte mine Converse beklæde føder i perlestenen. Nu sker det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...