En historie om 2 drenge [MikRad]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2017
  • Opdateret: 2 jan. 2017
  • Status: Igang
Konrad er en hel almindelig dreng på 18 år. Ung og frisk beslutter han sig for, at det nu er blevet tid til at få et fritidsjob - og hvilket sted er bedre at arbejde end en kaffebar. Fuld af gåpåmod og åndelig klarhed giver han sig i kast med arbejder som tjener på den verdensomspændende kaffebars-kæd "Barezzó". Trods hans hjerte er fuld af ung kampgejst, så viser det sig, at jobbet ikke er nær så spændende som forventet; Konrad indser hurtigt, at det for det meste blot involverer stressede forretningsmænd, der råber af ham, når han putter for meget mælk i deres kaffe latte.
Men netop som han er ved at opgive håbet, træder en krølhåret engel ind en ganske almindelig mandag morgen.

0Likes
0Kommentarer
213Visninger

1. Mødet

Det var som havde amor affyret en missil lige ind i hjertet på Konrad. Aldrig havde han troet, at han skulle se perfektion i fysisk form, men her var det lige foran ham. Perfektion ville gerne bede om en kaffe latte. Konrad overvejede, hvordan han nogensinde skulle blive i stand til at åbne munden igen, når den krølhårede dreng foran ham havde fået hans hjerte til at banke i et tempo end ikke Sonic kunne hamle op med. 

Det tog ham minimum  et minut at samle sig og påbegynde koppen med kaffe latte. Perfektion - ja, det var hans navn nu - ventede blot tålmodigt, på trods af den sure dame bag ham, der stirrede ham ondt i nakken. Konrad vidste at hun hed Helene - hun kom hver mandag og skulle have en sukkerfri espresso (al espresso er sukkerfri forhelvede). Fjerde gang Konrad havde betjent hende lagde hun sit businesscard samt 100 kroner i drikkepenge på disken før hun gik. Konrad overvejede om hun vidste, at hun var omtrent 30 år for gammel og 20 centimeter for høj til at have nogen jordisk chance for at score ham.   

"Værsågod", sagde Konrad, idet han stillede den brandvarme kop på disken, og betragtede den fremmede engel med et skævt smil. Han vidste godt, at det var et smil, der gjorde de fleste bløde i knæene. Det var det samme smil Anton fra Citybois sendte pigerne til sine koncerter. Ingen kunne modstå det. 

Perfektion tog imod koppen, betalte og forlod så kaffebaren. Konrad overvejede om dette var enden på hans liv. Det føltes sådan. 

"Du ligner den der frø der græder. Den der vits på nettet", lød en stemme fra hans side. Det var hans kollega Isabella. Hun refererede selvfølgelig til pepe, men var for udvidende til at vide, hvad han hed. Det var typisk Isabella - hun havde overhovedet ikke forstand på memes. Konrad var derimod sikker på at Perfektion vidste alt om memes. De var skabt for hinanden. 

Nu håbede han bare, at Perfektion opdagede hans nummer, som han havde skrevet på bagsiden af koppen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...