My fight for new life. A Clone Wars tale

Skriv om en ny begyndelse, mulighed 2


Hvad hvis man mistede alt, men der var et håb for noget nyt? Hvordan siger man ja til det og så kunne glemme at det man havde haft?

2Likes
5Kommentarer
1034Visninger
AA

13. To the rescue

Jeg ligger gemt mellem træernes rødder. Det er heldigvis en mørk nat og det giver os et godt dække for fjenden, der vandre rundt oppe på muren. Comet ligger på min venstre side og Boost på den højre. Vi kan se Separatisternes HQ og ganske rigtigt er den næsten uindtagelige. ”Det er topsikker base.” mumler Comet med en stemme der lyder til at holde ærefrygt. Jeg brummer til svar og rejser mig halvt op. Løber sammenkrøbet mod floden. De to andre følger mig præcis og sætter deres fødder i mine fodspor. Træerne har lavt hængende grene og de er en plage. Vi dukker os og kryber gennem store rødder. ”Hvorfor skulle det også være os?” mumler Comet og jeg ser kort på ham. ”Ingen tvang jer!” knurrer jeg og de ser på hinanden. Jeg glider ned i floden og ser på dem. Boost er den første nede ved siden af mig. Comet følger kort efter ham. ”Husk. Hurtigt ind og hurtigt ud.” siger jeg og begynder at svømme afsted. Vi holder os lydløse og lader strømmen hjælpe os fremad. Floden giver et sving og vi har nu ”fortet” i syne. ”Vi må passe på. Man ved aldrig hvad der kunne ske.” siger en droidestemme. Jeg svømmer ind til planterne og sivene i vandkanten. Vi når frem til tremmerne der går ned i vandet. Boost kommer hen og tager fat i dem. Comet har hovedet lagt bagover og holder vagt. Jeg rækker Boost en af de små laserknive og sammen arbejder han og jeg på tremmerne. Idet vi kommer igennem kommer Comet hen og hiver os under vandet.

 

”Er det ikke risikabelt at have fangerne her?” ”Hvad mener du, menig 12-56?” ”Ville andre ikke prøve at redde dem?” Stemmerne er utydelige, men det bekræfter at fangerne stadig er i live. Jeg dykker fremad og mellem tremmerne. Vi bevæger os som tre skygger gennem vandet og bruger planterne som hjælp til camouflage. Floden ender inde i kælderen på "fortet". Jeg klatrer op på bredden. De to andre er ikke langt bag mig. ”Lad os finde de wayward Clones.” siger jeg og griber mine våben. Det gælder om at være stille og slippe forbi droiderne. Stedet er stort og gangene er som labyrinter. Vi holder os tæt op ad vægge og tjekker de fleste døre. De droider vi møder få vi nedlagt hurtigt og næsten lydløst. ”Hvor fanden holder de fortabte henne?” spørger Comet og slæber endnu en droide ud af syne. ”Det er et godt spørgsmål.” mumler Boost og hæver sin blaster. Gangene er øde og det bekymrer mig en smule jo længere vi kommer ind i denne bygning. Comet glider hen og åbner en dør, mens Boost og jeg fortsætter. Døren glider op og han giver en forpint lyd fra sig. Vi ældre snurre rundt og ser på ham. Han er frosset og muskler spændt. ”Com’ika?” Boost går hen til ham og kigger også ind i rummet. Han stivner også. ”Watersonar. Du er nød til at se det her.” Jeg kommer hen og ser nysgerrigt ind i rummet. Jeg er slet ikke forberedt på den frygtelige scene foran mig.

 

Rummet er tydeligvis et laboratorium skabt for pinsel og død. Knive, tænger og andre redskaber ligger på borde rundt om i lokalet. På et operationsbord ligger en af Cloner. Jeg scanner hurtigt rummet før jeg styrter hen til den stilleliggende Clone. Hænder kæmper med at binde knuderne op og hjælpe ham, men han krop er kold og en finger glider hen for at finde en puls. Ingen. Comet trækker tæppet af der dækker for hans mave. Kvalmen rejser sig. Jeg vender mig om og tømmer min mave. Hans indvolde kan ses og kødet omkring såret er ved at gå i forrådnelse. ”Dette er Dac.” mumler Boost. Jeg ser hen og han står med en rapport. Jeg ser mig om og væmmelse vælder op i mig. ”Dette er ikke droiders arbejde.” siger Comet og jeg knurrer enigt. ”Find den der gjorde dette. Jeg ville lede efter Ady.” Comet og Boost ser efter mig da jeg træder ud på gangen. Jeg går ikke herfra før jeg har info om Ady.

 

Jeg skal ikke lede længe før jeg høre de umenneskelige skrig. De kommer fra længere ned af gangen og jeg løber så lydløst jeg kan. Jeg går hurtigt hen og lytter til døren. ”Jeg beder jer. Jeg ved intet om Commandos!” ”Det er løgn.” ”Vores Commandos var forflyttet da jeg trådte ind.” Endnu et skrig og jeg kæmper for at hacke døren. Den glider op og had kommer mig over i bølger. Ady hænger i lænker. Hud skåret op og brændemærker. En lasat har en kniv mod hans nedre del af maven og jeg hæver den ene af mine pistoler. ”Bos’ika, Com’ika.” kalder jeg og løbende trin. ”Bind lasaten!” De kaster sig over toturmesteren og jeg skynder mig selv hen til Ady. Sænker lænkerne og støtter ham. ”De sagde at I ville komme.” mumler han udmattet og ryster. Jeg har armene om ham og ser da de to andre spænder lasaten op i lænkerne. Jeg overlader Ady til Comet og tager en af knivene op. Lasaten ser på mig med hans grønne øjne. Mine øjne er kolde og har ingen nåde.

 

Gangene er tomme og der lyder skud udenfor for fortet. Vi tre kampklare haster for at komme ud, men med en rystet Shinnie på slæb? Jeg bærer det meste af hans vægt og hans hænder klamrer sig til min talje og ryg. Jeg mumler hele tiden. En blanding mellem Basis og Mandoa. Det beroligere ham en anelse, men hans greb er stadig hårdt. Jeg ved ikke hvor lang tid vi har gået og hvor vi er. Man bliver nemt forvirret af alle disse gange, men Comet fører an og leder os langt om længe ud. Han standser os og vi presser os op ad muren. Droider marcher forbi og går ud af porten. ”Der må være en anden vej ud.” mumler Boost og ser sig om. ”Tag ham lige, Comet.” Jeg giver ham Ady og går fremad. ”Watersonar!” Jeg har opmærksomheden fra droiderne og mine blasters kommer op. Skud kommer fra begge sider. Selv Ady hjælper til, men han er ved at give op. ” K'oyacyi, Ady’ika.” kalder jeg. Han falder tilbage bag os andre. ”Vi har brug for støtte.” siger Comet og vi ser på hinanden. ”Tror du?” ”Vi kan altid prøve.” siger jeg. Vi lægger hovederne tilbage og udstøder ulvehyl i håb om at vores kommandør hører det. ”Hvad laver de?” Vi når at dukke os før de beskyder os igen. Vi får et svar og en flok i grå stormer ind. ”Så smutter vi!” Vi tager fat i Ady og stormer mod gruppen. I samlet flok styrter vi ud. Shesta dukker op på min side sammen med Lagoon. ”Son’ika.” Jeg ser op på ham og smiler. Et tegn på at jeg var nogenlunde okay, men det kunne vente. Et nik fra dem begge. ”Du burde bevæge dig opad. Kommandøren og generalen ønsker dig til at fører an.” siger min læge/batchbror. Jeg bevæger mig langsomt og støt fremad.

 

Tusind af brødre bevæger sig gennem skoven som grå skygger. Nattens stjerner giver skikkelser et spøgelsesagtigt skær. ”Hvor langt til skibene?” spørger jeg fra min plads bag Wolffe. Han giver et grynt og ser kort på mig med de gyldne øjne. Stadig langt. ”Der må være en nemmere rute.” mumler kaptajn Beta og der råb bag os. Jeg bremser hårdt op og ser mig over skulderen. Ady! Jeg snurrer rundt og spurter tilbage til ham. En granat bliver kastet og eksploderer.

 

 

 

 

 

 

Hang in there = K'oyacyi

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...