My fight for new life. A Clone Wars tale

Skriv om en ny begyndelse, mulighed 2


Hvad hvis man mistede alt, men der var et håb for noget nyt? Hvordan siger man ja til det og så kunne glemme at det man havde haft?

2Likes
5Kommentarer
1004Visninger
AA

9. Tatoveringer og Smash-Ball

I det jeg sætter min fod ned på Coruscant har jeg aldrig været mere lettet over at være i live. Kommandør Wolffe står på jorden en dyb samtale med kommandørerne som jeg har været hos. De fire andre legioner er på vej ned fra deres skibe. ARC og Commados går forbi os fra Wolfpack og hen til deres egne legioner. Kaptajn Beta kommer op på min side og nikker. Jeg kikker rundt i hangaren. De legioner der var her allerede kommer til for hjælpe med de sårede. Vi begynder at gå mod barakkerne i små grupper. Shesta har en arm slynget om min skulder og er i fuld gang med at fortælle en joke han havde hørt. Jeg hører ikke rigtig efter, men smiler og griner på de rigtige tidspunkter. ”Watersonar?” Jeg har kun hørt den stemme et par gange, men jeg stopper op og ser på general Skywalkers padawan og kommandøren for 501st. ”Sir?” siger jeg og lægger hovedet på skrå. Hun kikker på mine brødre og genkender dem fra de få gange hun mødte dem. ”Det ville være os en glæde hvis du ville arbejde sammen igen snart.” siger hun og smiler. ”Det kommer ikke til at ske foreløbig, sir.” Kaptajn Rex kommer hen og nikker til hilsen. ”Hvorfor ikke Rexster?” Kommandøren har nu sin opmærksomhed mod hendes kaptajn. ”Fordi vi lader ham ikke gå nogen steder uden os.” Kommandør Wolffe kommer hen og lægger en tung arm over mig. Shesta griner. Mine øjne himmelvendes og sender min kommandør er ulvegrin. ”Så må vi vel ses til den næste Smashball-kamp?” spørger hun og hviler en hånd på sin hofte. ”Klart. Hvis du kan følge mine bevægelser.” siger jeg og bliver hevet i retningen af vores barakker. Vores brødre er der allerede, i gang med få rustningen af og på vej ud til baderummene. Vi når til vores køjer. Shrapel overtager straks Long Aimers køje. Jeg smider mig på min køje og kan ikke bevæge mig.

 

”Kom nu, Son’ika. Du må komme ud af den rustning.” siger Lagoon og skubber let til mig, men jeg brummer blot. ”Watersonar.” ”Jeg kan ikke mærke min arm.” mumler jeg og tænker mig om. ”Kan faktisk slet ikke mærke nogen af mine kropsdele.” Lagoon sukker. ”Vil I lige hjælpe?” Jeg bliver hevet op på benene. Shesta arbejder med at få mine rygplader af mens Shrapel og Lagoon arbejder på mine brystplader og arme. Jeg arbejder selv med rustningen under taljen. Jeg står nu kun i boxershorts og går ned til baderummene. Da jeg når rummet smider jeg undertøjet og træder under en ledig bruser. Vandet rammer mig mens jeg falder tilbage i mine egne tanker. ”Watersonar!” En ny tung arm kommer over min skulder. Jeg ser på Boost og griner. ”Velkommen hjem.” Sinker kigger frem over Boosts skulder. ”Tak, sir.” siger og de tager bruserne på min venstre side. Jeg tager imod den sæbe som Comet, var fulgt efter de to originale wolfpackmedlemmer, og tog den ledige bruser på min højre side. ”Kender du noget til Smash-ball kamp som 501st har sat op imod os.” spørger Boost mens jeg gnider sæbe i håret og på kroppen. Træder under bruseren og får det rinset ud af håret og af kroppen. ”Har de?” Jeg åbner det misfarvet øje og kikker på ham. ”Ja. Og du er påkrævet på holdet.” siger Sinker, med sænket hovedet griner jeg. ”Jeg havde en anelse om det ville ske hurtigt.” Er deres svar fra mig. Jeg venter på de er færdige og sammen går vi hen til håndklæderne. ”Har du overvejet at få en tatovering?” spørger Comet og studerer min ryg nøje. ”Nej hvorfor?” Jeg kikker på ham over skulderen og ser de alle tre kigger på hinanden. ”Du skal så meget have en.” Comet trækker mig ud og rækker mig noget tøj.

 

”Er I sikre på det her?” spørger jeg og sætter mig på stolen. ”Ja. De andre ville elske det.” siger Comet og ser på vores ældre. Sinker og Boost sætter sig i sofaen og hviler sig. Tatovøren kommer ind. En orange Twi’lek kvinde med lange haler. Hun går i en ærmeløs top, lange slidte bukser og høje støvler. Hun har selv en tatovering ned af halerne. Hun kikker på mig og så på Comet. ”Er det ham her der skal tatoveres?” Hun sender Boost og Sinker et blik. Hun ved straks er de er de ældste. ”Ja det er det.” Hun vender sig mod mig og jeg kommer på benene. Kikker for første gang ordentligt om i forretningen. Flere stole står rundt omkring. Enten alene eller i grupper. Spejle hænger også rundt omkring og billeder af tatoveringer. ”Hvor skal der tatoveres?” spørger hun og jeg vender ryggen til hende og tager trøjen af. ”Ryg og ned af flanke. Lidt ud på højre skulder og ned af venstre ben.” siger Comet og kommer hen til mig. Han hviler en hånd på min flanke og ser på kvinden med et smil. ”Nogen ideer?” spørger hun og jeg tænker mig kort om. ”En ulv ville jeg gerne have ind på midten af ryggen.” Comet kommer hen og hvisker noget i hendes øre og hun nikker. ”Det kan sagtens lade sige gøre.” siger hun med et smil. Comet blinker med det ene øje og går hen til de to andre. Jeg sætter mig ned op stolen omvendt og hun begynder at tegne op på min ryg. Jeg sidder og kigger på mine tre brødre og Comet kan ikke holde fra sine læber. ”Jeg har på fornemmelsen at det blive en stor tatoo.” brummer jeg og hviler hovedet på ryglænet. ”Ja og nok også lidt smertefuldt.” siger kvinden og begynder at tatover mig. Hun starter fra nakken og kører ud over skulder. Jeg gør mig klar til en lang dag i stolen.

 

 

”Her.” Boost rækker mig en sandwich og stiller en flaske vand for mine fødder. De har alle trukket en stol hen så vi sidder i en rundkreds. Den unge Twi’lek er nå ned til min højre side og jeg bider sammen om sandwichen hårdt. Jeg har set hende dyppe nåle i farven grå så jeg holder legions farve. Jeg kikker mig over skulderen. En smerte brænder let da jeg bevæger de steder hvor der er tatoveret. ”Kunne du give den lidt blå og orange her og der?” spørger jeg og hun kikker hen på Comet. Han nikker og tager endnu en bid af sin frokost. ”Ja. Men du skal sidde fuldkommen stille!” siger hun og atter vender jeg mod trioen. ”Det kommer til at gøre ondt de næste par dage.” siger Sinker og ser ud af vinduet. Har på fornemmelsen at det er vores kommandør og kaptajn han er bekymret for. Vi sneg os ud og uden at fortælle dem det. Hun kommer ned til den nederst del af ryggen og mumler undskyldne da jeg spænder musklerne. ”Dybe indåndinger, Son’ika.” siger Boost og tager min ene hånd. ”Er færdig med den store. Mangler nu kun ulven. Jeg giver det blå og orange farve imellem den lyse grå.” siger hun og begynder på den næste opgave. Jeg sidder og lytter til den smash-ball kamp som der ved at blive stablet på benene. ”Flere kan ikke vente på den. Væddemål er allerede ved at blive indgået, men mange venter om du og dine melder jer ind.” siger Comet med et smil og han får en stille klukken til gengæld. ”Det kunne hænde.” siger jeg og mine øjne skinner af iver. Har altid været nogenlunde god til smash-ball.

 

 

Da tatoveringen er færdig går jeg hen til er af spejlene og kikker på min ryg. Ulven stirrer på en med mine øjne. Den pels har en lys grå farve med blå og orange markeringer her og der. Udenom ulven er resten af ryggen dækket af en tribal-tatoveringen. De mørkegrå, den samme grå der er på vores rustninger, linjer snoer sig ind og ud mellem hinanden. Tynde og små. Der er også en sniper-riffel tæt ved min højre skulder. Udover den er der tre andre ledige pladser. ”Til dem du holder nær. Kom tilbage og få dem udfyldt.” siger kvinden og møder mit blik i spejlet. Jeg vender mig om og sender hende et taknemligt smil. ”Mange tak.” Jeg kysser hendes hår og tager forsigtigt trøjen på igen. Jeg får dog andre tanker og vender mig imod hende igen. ”Jeg har et sidste ønske.” siger jeg et skævt smil.

 

Jeg træder ud af shoppen med de andre. ”Du kan lægge noget kølig og svalende på tatoveringerne.” kalder den rare kvinde efter hos. Da hun fandt ud af at den tatovering jeg selv have forstillet mig var angående en person, blev hun overrasket. ”Tak igen.” kalder jeg over skulderen og fortsætter hjem mod barakkerne. ”Lagoon får sig en overraskelse.” siger Comet og jeg kikker på ham med et ryk. ”Podoo.” siger jeg og idet træder vi ind i barakkerne. Og mødes med en rasende Shrapel og skuffet kaptajn Beta. ”Og hvor har I tre været!” snerrer Shrapel og stirrer på de tre andre. Comet viger lidt tilbage og jeg træder hurtigt frem. ”Ude.” siger jeg hurtigt og hviler hænderne på hofterne. ”Ude og hvad?” spørger en dyb stemme og denne gang rejser Boost og Sinker også børster. ”Vi er tilbage og skabte ikke problemer!” knurrer Boost og kikker på den mand han følger i kamp og sorg. ”Det er ikke relevant.” siger han og jeg ser ned. ”At forlade barakkerne uden at fortælle os hvorfor? I forlader ikke vores område før vi har en afmålt straf til jer alle fire.” siger han hårdt og kikker hårdt på mig. Jeg møder hans blik lige på. ”Er det forstået?!” snerrer han nu og kommer helt til mig. Jeg hviler blikket på gulvet. ”Javel, sir.” siger jeg og han skridter væk. Sinker og Boost haster efter ham da han kalder snerrende på dem. Comet forsvinder i mængden og jeg følger hans stil. Lagoon og Shesta sidder på stole der er placeret mellem vores to køjer. Jeg ignorer dem og deres spørgsmål, kravler i seng og har ryggen vendt til dem. ”Shrapel! Hvad har I sagt?” Lyder til at Lagoon afhører vores sergeant af en batchbror. ”Han forlod området uden at sige hvorfor.” ”Og? Han var i selskab med tre andre herfra. Og så vidt jeg ved, er de alle fire meget dygtige soldater. Boost er en tank, Comet er hurtig, Sinker er en sergeant og vores Son’ika er formidable i hand to hand kombat.” Shesta blander sig og jeg giver ikke en lyd fra mig.

 

”Watersonar.” Jeg åbner øjnene og jeg genkender generalens stemme. Jeg opdager også at der er fuldkommen mørkt. Mange af mine brødre sover endnu og jeg trækker tæppet over min skulder. En af drengene måtte have taget min trøje af og lagt den væk. General Koon ser ned på mig med bekymret mine? Jeg er stadig ved at lærer at aflæse ham. ”Ja, sir.” siger jeg og han gør tegn til at følge med. Mine fødder rammer det kolde gulv og en gysen glider ned af min rygrad. ”Lad tæppet blive.” siger han og jeg fryser op. ”Boost og Sinker fortalt hvor I var henne.” Jeg lukker øjnene og lader tæppet falde. Den kølige luft er en velsignelse mod min varme og hævet hud omkring tatoveringerne. Jeg følger stille efter generalen, få skridt bag ham. Vi træder ind i et lokale og det jeg ser er at kommandøren og kaptajnen er til stede. ”Jeg kan ikke tro at du valgte at blive tatoveret uden at snakke med dine ældre først.” siger Beta og jeg krydser armene over brystet. Wolffe kikker på den mindre tatovering der hviler på min venstre side. Lige over bæltestedet. ”Jeg er gammel nok til selv at vælge.” brummer jeg og kniber øjnene sammen og Beta holder hænderne op. ”Vend dig om. Jeg kunne godt tænke at se dem.” siger Wolffe og kommer på benene. Jeg vender ryggen til ham og kan hører hans fodtrin kommer tættere på. Hans ene hånd glider nænsomt henover mine tatoveringer. ”Smukt.” siger han og hviler den på den mindre tatovering. ”Son’ika?” spørger han og jeg kikker stift frem for mig. ”Den kvinde er heldig.” siger han stille og jeg ryster på hovedet. ”Vi kan ikke være sammen.” mumler jeg til svar og svaret får ham til sende mig et forpint udtryk.

 

Jeg ligger i min seng igen og hviler på maven. Søvnen fik fat i mig kort efter mødet mellem kaptajnen, kommandøren og general i nat. ”Watersonar!” Jeg når ikke at reagerer fik en ung krop spring op på min seng og fniser. ”Little Soka. Lad min Commando sove.” General Koon kommer hen og ser på den unge padawan, men hun sender ham det triste mine ingen kan stå for og slår armene om min hals da jeg har sat mig op. ”Vi ses, Watersonar.” siger hun og kysser min kind og går ud. Jeg kikker efter hende med et blik jeg selv ikke kan forstå. ”En smash-ball kamp starter om lidt.” siger generalen og kikker på mens jeg kommer på benene. Jeg trækker et par bukser på og så den nederste del af min rustning. Sammen går vi gennem sovesalen der er næsten tom. Enkelte veteraner sidder og snakker mens de trækker i tøjet. ”Du bør var varsom med dine følelser for Ahsoka. 501st og 212th er meget beskyttende angående. Og 104th ville være splittet.” siger han og jeg nikker stumt. Gangene omkring træningssalen er fyldt med Cloner fra de mange legioner. ”Du burde finde Wolffe. Han ønsker dig med på holdet.” siger generalen og jeg kæmper mig vej gennem de mange brødre. ”Uh. Prøv at se den friske tatovering. Det må gøre nas.” siger en og jeg ved straks at de hentyder de store. Jeg når frem til banen og ser straks at det er Torrent mod Pack. Et smil breder sig over mine læber da jeg opdager at Echo og Fives står tæt sammen. Jeg skridter frem og slutter mig til Wolffe der byder mig velkommen med et blik. Jeg vender mit blik mod Torrent og straks glider jeg ind i kampstilling sammen med de andre fra The Pack. Et smil hviler over mine læber og det ser ud til at gøre enkelte fra Torrent nervøse. ”Lad spillet starte.” brøler Gree og jeg kaster mig frem mod bolden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...