My fight for new life. A Clone Wars tale

Skriv om en ny begyndelse, mulighed 2


Hvad hvis man mistede alt, men der var et håb for noget nyt? Hvordan siger man ja til det og så kunne glemme at det man havde haft?

2Likes
5Kommentarer
1091Visninger
AA

15. Fleeing from the leaders

                                                              Never give up hope finding love.

                                                  Who knows, maybe you will find it in a place

                                                                        you didn’t expect.

 

 

 

Aftenen er lun og byens lyde bæres op af den svalende vind. Den lille frihed vi har tager vi ikke forgæves. Specielt ikke os Commandos. Shesta tog ud i byen sammen med andre Juggernauts. Shrapel sidder over rapporterne sammen med andre sergenter fra andre legioner. Lagoon er fordybet i en samtale inde i Medbayen. Og mig? Jeg sidder på taget af vores barak med en øl i hånden. Jeg hørt et dump og kigger mig over skulderen. Comet, Boost og Sinker dukker op. ”Vi hørte at du mødte Kal og Walon.” siger Sinker og dumper ned på min højre side. ”Ja. Det var sjovt.” mumler jeg og rækker ham min øl. ”Hvad så?” ”Hvor mange ved det omkring kommandøren og mig?” Comet stivner, Boost og Sinker sender hinanden et blik. ”Rygter løber hurtigt blandt legioner. Specielt hvis du har batchbrødre spredt.” siger Boost og dumper ned på min højre side. Jeg grynter og stirre fremfor mig. Gad vide om 501st har brug for hjælp. Et brag lyder og vi kigger alle fire udover kanten. Vores Juggernauts er kommet hjem og ingen er sikre på deres ben. ”Se det her er underholdende.” griner Boost og smørret grin glider over mine læber da Shesta vælter omkuld. Han ender med at sidde hvilende op ad barakkens side. ”Burde vi hjælpe dem?” spørger Comet og jeg trækker på skuldrene. Jeg lader mig glide ned og lander på benene. Shesta ser på mig med sløret øjne. ”Son’ika.” Et hik efterfulgt af en bøvs får mig til at rynke på næsen. Jeg hiver op i ham og tager imod hans vægt. Mine tre tagkammerater dukker op og hjælper med de andre Juggernauts. Jeg ved ikke hvordan, men på en eller anden måde får jeg slæbt Shesta ind og under bruseren. Jeg tænder for det kolde vand og lade det sile ned over ham. Boost og en flok kommer ind med resten. ”Comet. Hent lige vores læger.” siger Sinker mens jeg stiller mig i åbningen ud til soverummet. Comet går ned af gangen og ned til Medbayen hvor lægerne er. ”Comet. Hvad er det for en larm?” Jeg ser hurtigt efter Comet. Længere nede står general Koon, kommandør Wolffe og kaptajn Beta. ”Drenge. High Chain.” Shesta er ædru nok til at vide hvad jeg mener. Han støtter sig op ad væggen og kommer nogenlunde på benene. ”Er mændene fulde igen?” Mine fødder bærer mig i dækningen bag en køje. Jeg håber at Sinker og Boost kan få dem ædru. ”Kommandør. Vil du kigge efter.”

 

Jeg har stadig ikke helt accepteret det bånd som er ved at skabes mellem Wolffe og mig, men jeg kan hellere ikke lade mine brødre i stikken. Han kommer nærmere og jeg stiller mig ud på midtergangen foran ham. ”Watersonar.” ”Wolffe.” Vi står og ser hinanden an før han træder lidt tættere på. ”Hvad sker der?” spørger han og jeg smiler skævt. ”Ibac Ni liser't rejorhaa'ir gar.” Ordene kommer ubesværet over mine læber og han rynker brynene. Han træder helt hen og vi står nu med få millimeter mellem os. ”Og hvorfor ikke?” spørger han og hæver øjenbrynet over hans syntetisk øje. ”Flygt!” råber Comet og bag mig stormer alle ud af baderummet. Wolffes blik glider hen til hans flygtende mænd. Idet spurter jeg forbi ham og ud efter de andre med Comet i hælene. ”Jeg kan forudse at vi er så døde.” ”Fang dem!” Alle kaptajner og løjtnanter kommer farende ud. Vi når til messen. Mange andre legioner er der allerede og vi begynder at blande os med mængden i håb om at undslippe vores overordnes syn. ”Verd’ika.” Jeg får et chok og slår ud efter stemmen. Ordo står bag mig sammen med hans brødre. ”Frels mig.” Er mine ord og de hiver mig straks med dem ud. Vi flygter mellem barakkerne og stopper udenfor deres skibe i hangaren. Jeg sætter mig på rampen og griner. Ordo og hans brødre ser på hinanden før de griner med.

 

Jeg sidder længe hos dem og snakker indtil Walon Vau og Kal Skirata kommer. ”Der er du. Den gode kommandør Wolffe leder efter dig sammen med Plo Koon.” Walon ser efter da jeg kommer grinende på benene og deler et sidste blik med Nulls. Jeg sætter i let løb tilbage mod barakkerne. Idet jeg træder ind, bliver der en runger stilhed. ”Watersonar.” Jeg ser ned gangen og opdager min kommandør og general stå afventende. Jeg skridter ned langs rækkerne og følger efter dem ind på Wolffes kontor. Generalen sætter sig ned og jeg stiller mig i paradestilling. ”Min kommandør fortalte mig op jeres dans på skibet. Han sagde også du har undgået ham.” Jeg ser hurtigt hen på min kommandør, men hans ansigt giver intet væk. ”Ja sir.” ”Hvad kender du til kærlighed?” spørger han og kommer på benene da jeg bliver stille. ”Lidt.” mumler jeg til sidst og generalen ser på mig, virker tankefuld. ”Og dine brødre?” Hvad har det her med at gøre? ”De opmuntre det. Sagde at de måske ikke altid ville være her for mig.” Han nikker nu og ser på Wolffe. ”De næste missioner ville du fungere som Wolffes højre hånd.” Jeg giver en stille snerren fra mig, men et blik fra min general fortier mig. Den næste mission er vigtig. Den kræver en masse snilde, men kan også dømme jer til døden.”

 

 

Ibac Ni liser't rejorhaa'ir gar = That I can't tell you

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...