Den lykkeligste dag

Der er brugt mange punktummer i denne tekst, dette er medvilje. Jeg synes, det giver en god mening, for virkelig at understrege nogle af tingene. Denne historie er fri til fortolkning. Og jeg vil meget gerne høre din tolkning af historien, både hvad der er sket for historien finder sted, og hvad der sker efter historien finder sted.

4Likes
2Kommentarer
100Visninger
AA

1. Den lykkeligste dag

 


Jeg havde forberedt denne dag i flere måneder. Alt var planlagt. Denne dag skulle blive den lykkeligste dag i mit liv. Jeg skulle på mit livs udflugt. En udflugt som ikke ville ende. Jeg gik derhen. Hen mod det store træ midt i skoven. Peter Plys ville kalde det et tænke-sted. Mit eget sted med fred og ro. Dette sted var perfekt til denne udflugt.

Jeg kom derhen, tog straks skoene af. Følelsen af græs under fødderne var fantastisk. Hvordan det fugtige græs kilede mig blidt, og fik mig til at føle mig fuldstændig levende. Den fugtige følelse af liv under mine fødder. Det levende græs som stod så klart grønt, så frisk, så livligt og så fuld af energi. Det var så længe siden, jeg havde følt græs under fødderne.

Jeg mærkede solstrålerne gennem træets grene. De varmede min hud. Det var som om, at D-vitaminerne strømmede ind i min krop. Jeg kunne mærke energien komme ind i kroppen. Smilet som steg. Jeg stod sådan her længe, lod energien strømme ind i form af solstråler. Det var længe siden, jeg virkelig havde nydt solen, og det kunne mærkes på næsen. Den milde solbrændte næse begyndte at stikke lidt. Jeg nød det. Det var så længe siden, jeg havde følt solstråler på min hud.

Jeg havde købt min yndlings Asti og søde jordbær. I dag skulle blive perfekt. Dagen skulle bruges på at nyde de dejligste ting. Smagen af boblerne som ramte min tunge. Det var som en fyrværkeri eksplosion inde i munden. Det var som et blidt kys fra den, man elsker mest. Et blidt kys med kæmpe betydning. Sødmen fra jordbærrene. Sødmen som fylder munden og spiller op i mod boblerne. Sødmen fra de perfekte jordbær. Denne kombination gav mig kuldegysninger som nærmest gik helt ind til den inderste knogle. Det var længe siden, jeg havde smagt bobler fra asti og sødmen fra jordbær.

Det var livet. Jeg nød det. Det var indtil videre den perfekte dag.

Jeg lagde mig på tæppet med en mild fornemmelse af forelskelse. Jeg var forelsket i dette øjeblik. Jeg var forelsket i det fugtige græs. Forelsket i solstrålerne. Forelsket i boblerne fra astien. Forelsket i sødmen fra jordbærrene. Forelsket i nuet.
Vindende kom blidt mod min hud. Hårene rejste sig en smule, men det var ikke ubehageligt. Den friske fornemmelse mod huden. Lidt kulde mod min den let forbrændte hud. Det var behageligt. Det var fornemmelsen af at leve. Det var længe siden, jeg havde følt den blide vind mod min bare hud.

Jeg klatrede op i træet, og satte mig på en tyk gren lidt højt oppe. Jeg mærkede lykken for første gang i lang tid. Denne dag havde været perfekt. Perfekt ned til mindste detalje. Der manglede bare et punkt nu. Men var dagen ikke perfekt nok? Var livet ikke perfekt nu? Skulle jeg virkelig fuldende denne dag? Var det ikke denne følelse, jeg ville opnå? Jeg nød det jo. Men jeg havde sat for mig at fuldføre dagen til punkt og prikke. Det skulle være den lykkeligste dag i mit liv, så derfor skulle det hele gennemføres. Den skulle ende ligeså godt, som den var startet. Jeg havde jo forberedt det hele. Det var længe siden, jeg havde lavet halskæden. Halskæden som skulle fuldende denne perfekte dag. Jeg tog den om halsen, beundrede den. Den var smuk. Den var perfekt. Perfekt til at fuldende den lykkeligste dag i mit liv. Jeg sørgede for, at halskæden sad godt fast om grenen. 

Jeg kiggede ned en sidste gang, og derefter op. Nød synet af en skyfri himmel. Det var længe siden, jeg havde set så klar en himmel.

Jeg ville nu fuldende denne perfekte dag.

Jeg springer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...