Vejen til succes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 dec. 2016
  • Opdateret: 30 dec. 2016
  • Status: Igang
En hestehistorie. Beskrivelse kommer senere

0Likes
0Kommentarer
152Visninger
AA

5. Ventetiden

Da jeg kommer til mig selv, ligger jeg på stranden. Jeg husker intet. Jeg ved bare nu, at jeg har ondt i ryggen, nakken og min venstre hånd. Der er en der holder om min nakke. Det er Julie. 
”Annika... endelig vågnede du. Læg helt stille. Stine ringer efter hjælp”, siger hun sammenbidt. Stine sidder på hug ved siden af mig. Hun sidder med sin telefon og taster 1-1-2 på telefonen og ringer op. 
”Ja hallo. Det er Stine her. Jeg har en pige der er styrtet med sin pony, hvorefter den har rullet over hende flere gange. Hun klager over ondt i ryg nakke og den ene hånd.  Det er på stranden men vi mødes ved hovedvejen ved skoven, så følger jeg jer der hen”, siger hun. Hun svarer på et par spørgsmål, og lægger derefter på. 
”Hør Annika. Jeg er nød til at ride op til hovedvejen efter hjælp”, siger Stine, hvorefter hun rejser sig.
”Selma, du tager med mig”, siger Stine. Selma vil helst blive her, men sætter sig op på Blue, der har gået sadel på, alligevel. Stine svinger sig i sadlen også. De rider op på sandstien, også forsvinder de i galop på sandstien. 
”Hvad er der sket med Dream?”, spørger jeg. Julie kigger over på et eller andet og sukker. 
”Hun har det nogenlunde. Eller det vil sige. Hun halter på venstre bagben. Men det er sikkert ikke noget. Nu venter vi bare på Selma og Stine kommer tilbage med ambulancen”, siger Julie. Jeg ligger stille og siger intet. Resten af lejren står rundt om os. Det kan jeg hører. Efter 10 minutter hører jeg ambulancens sirener. 
”Så er de her vidst”, siger Julie. Stine og Selma kommer galopperende på sandstien med ambulancen i hælene. Der er også en lægebil. 4 læger kommer løbende hen til mig. Julie flytter sig, og en ny holder mig om nakken. 
”Hej Annika. Bare lig stille. Hjælpen er her”, siger en kvindelig læge. Hun finder en halskrave frem. Ham der holder min nakke holder nu mit hoved. En 3. Læge prikker mig på nakkehvirvlerne. Jeg skriger ved de nederste. 
”Så så. Vi lægger en halskrave på dig og og lægger dig på et spindboard. Så er det mistænkte brud stabiliseret”, siger den ene mandelige læge og lægger halskraven på mig. De 3 af lægerne vipper mig om på højre side. Den kvindelige læge trykker mig på ryggen. Jeg trækker ansigtet sammen i smerten oppe ved de øverste ryghvirvler og nede i lænden. Jeg kommer med et hyl i smerte. 
”Så. Nu skubber jeg et bræt ind under dig, som vi spænder dig fast til”, siger kvinden. Jeg mærker, at hun skubber et bræt ind under mig. De 3 læger lægger mig ned. Nu lægger jeg på det hårde bræt. De 4 læger spænder mig fast med remme og giver mig hovedstøtter på. Den kvindelige læge løfter på min venstre arm. Jeg skriger i smerte i min hånd. 
”Vi pakker os lige din hånd ind i en oppustelig skinne. Der kan muligvis være et brud”, siger den ene læge og finder en skinne. Den bliver pustet op, hvorefter de lægger den på min arm. 
”Så er du klar. Nu skal du bare over på båren”, siger den kvindelige læge. De 4 læge løfter brættet med mig på op. Jeg hører en græde. Gråden er ik til at tage fejl af. Det er Selma. 
”Annika”, græder hun. Jeg hører, at Katrine prøver at trøste hende. De 4 læger løfter mig over på båren, hvor de spænder mig fast. 
”Dreamy”, siger jeg fortvivlet, da lægerne skubber mig ind i ambulancen. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...