100 Meter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2017
  • Opdateret: 3 mar. 2017
  • Status: Igang
100 Meter er hvor langt vi startede, hvor langt vi gik, hvor langt vi sigtede, hvor kort det holdte og hvor hurtigt det stoppede igen. Kærlighed er sygt og det er hårdt, og når man tror det er helt oppe i toppen, så rammer det bunden og river dit hjerte itu.
*Deltager i Afskeds-konkurrencen.

7Likes
12Kommentarer
870Visninger
AA

3. 90 Meter.

Der gik ikke flere dage end at det nåede at gå fra lørdag morgen til mandag formiddag, at jeg så dig igen.

Vi mødtes på gangen på vej til næste time, da du helt af din egen vilje gik over til mig og sagde intet andet end:

”Hvad så, Oliver.” Og endnu en gang trak du al luften ud af mine lunger. Jeg prøvede at svare dig, men det var som om, ordene sad fast i min hals og min tunge slog knuder. Det skræmte dig dog ikke væk, men fik dig i stedet for til bare at sige:

”Mød mig ved udgangen i den store pause.” Der var en time til den store pause. Det var nok den længste pause i hele mit liv.

En times tid efter løb jeg alligevel hen til udgangen, hvor du allerede stod og ventede på mig.

”Jeg troede lige, du havde droppet mig, Oliver med O.” Sagde du og sendte mig et hjertesmeltende blink med øjet, så jeg ikke kunne andet end at grine af din søde joke.

”Aldrig.” Svarede jeg dig bare, så du grinede som engleklang i mine ører og gik over og tog min hånd i din og gik ud fra skolen sammen med mig.

Hele den uge var fyldt med nedtalte timer til store pauser, hvor vi sad sammen uden for og delte min medbragte madpakke og du lærte mig at ryge smøger og grinede højt, når jeg var ved at hoste mig selv til døde. Men det hele var okay, for det gjorde ingenting. Kun fordi jeg var sammen med dig.

Og du var en engel.

Da det så blev fredag igen, tog jeg mig sammen og gik hen til dig i den store pause, da vi alligevel havde aftalt, at mødes ude under halvtaget, så vi kunne gå ned på den lille hemmelige bakke, hvor vi havde siddet hele ugen. Fredag var den dag, hvor jeg havde besluttet mig for, at vi skulle på en date. Jeg havde endda i dagens anledning købt en buket roser, røde endda. Fordi flotte piger som dig fortjente røde roser. De røde roser, som man får i InterFlora og ikke i Føtex.

Du tog glædeligt imod dem og takkede pænt ja til min efterspørgsel om en date klokken 19.

Jeg var den lykkeligste dreng hele resten af den eftermiddag.

Alligevel var jeg dog ufatteligt nervøs, da jeg stod ude foran dit hus, som du havde givet mig adressen på klokken 19.01 den aften. Jeg var så fandens nervøs, at jeg var bange for, at man kunne se det igennem mine nye finstrøgede skjorte.

Dog, så engleagtig som du jo var, så åbnede du hele elegant bare døren og kiggede storsmilende på mig og sagde:

”Jeg ved godt, vi havde aftalt at tage i biografen, men jeg har tilladt mig at ændre lidt i planerne, hvis det er okay?” Selvfølgelig var det det, forsikrede jeg dig om og fulgte bare glædeligt med dig, da du tog min hånd i din og sagde at vi skulle skynde os, hvis vi skulle nå bussen. Jeg løb bare glædeligt med dig.

Du fortalte du var blevet inviteret til en fest inde i byen af en du kendte og gerne ville have mig med. Jeg sagde Fedt, og at jeg selvfølgelig var på. Du smilede stort og lænede dig så over og kyssede mig på kinden.

Aldrig har min kind brændt så meget som efter det lille fine englekys fra dig af. Mit hjerte slog dobbeltslag.

Vi nåede til festen, hvor du nærmest ikke engang nåede ind ad døren, før du hev os begge to ind på dansegulvet og svingede os rundt til en sang med en masse bass-toner.

”Du er dejlig, Sarah med H.” Sagde jeg til dig, da jeg havde snurret dig rundt og du så trådte tættere på mig og lagde dine arme om min hals.

”Du er dejligere, Oliver. Jeg er ked af det med daten.” Sagde du undskyldende, så jeg blev helt i tvivl om jeg nogensinde havde mødt så sød og dejlig en pige som dig før.

”Man må altså ikke lyve.” Sagde jeg lidt genert og nussede dig forsigtigt på lænden, så du bare kiggede op i mine øjne, inden du stillede dig på tær og kyssede mig på munden.

Jeg kunne have svoget, at efter den dag, så var jeg verdens lykkeligste dreng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...