100 Meter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2017
  • Opdateret: 3 mar. 2017
  • Status: Igang
100 Meter er hvor langt vi startede, hvor langt vi gik, hvor langt vi sigtede, hvor kort det holdte og hvor hurtigt det stoppede igen. Kærlighed er sygt og det er hårdt, og når man tror det er helt oppe i toppen, så rammer det bunden og river dit hjerte itu.
*Deltager i Afskeds-konkurrencen.

7Likes
12Kommentarer
856Visninger
AA

8. 40 Meter.

Der gik vel en lille uge, før at du en dag dukkede op foran mit vindue en kold sen vinternat, og jeg blev helt forskrækket over at se dine blå læber og våde kinder.

”Hvad fanden laver du?” Spurgte jeg dig, da jeg fik dig ind. Du svarede mig ikke, men slog i stedet dine arme om min hals.

”Jeg elsker dig, Oliver.” Sagde du, så jeg blev helt paf.

”Sarah?” Spurgte jeg mest for at høre ad om det egentlig var dig, eller om jeg bare drømte en sød og rar drøm.

”Jeg elsker dig, Oliver. Det gør jeg.” Sagde du igen, så jeg nærmest åndede lettet ud og så omfavnede dig trygt ind til mig, inden vi slap hinanden og du så kun kiggede på mig i et par sekunder, inden du slog dine læber mod mine. Jeg mærkede straks dit begær og faldt derfor tilbage i min seng, hvor vi nærmest flåede tøjet af hinanden og elskede i en time.

”Jeg har savnet dig, Sarah med H.” Sagde jeg efter et stykke tid, mens jeg nussede dig i dit lange mørke hår.

”Jeg føler jeg sidder fast.” Sagde du, mens du lå op ad min brystkasse. Jeg kiggede uforstående ned på dig.

”Det er som om, at for hvert skridt jeg tager, så er jeg et skridt tættere på et eller andet forfærdeligt. Og jeg er totalt bange for, hvad det er.” Sagde du, så jeg slap dig, for at læne mig ind over dig, så vi kunne kigge hinanden ind i øjnene og jeg kunne føle mig helt sammen med dig, som jeg elskede allermest.

”Hør, lige meget, hvad der sker. Og om din store katastrofe sker inden for 10 meter eller inden for 4 miliarder meter, så er vi sammen om det, okay?” Sagde jeg og kiggede ind i dine øjne, så du kiggede op i mine.

”Jeg er bare bange for, hvad det er.” Sagde du og kiggede helt trist op i mine øjne, så jeg lænede mig ned til dig og kyssede dine læber ganske kærligt.

”Jeg lover dig, Sarah med H, at lige meget hvad, så er der intet der nogensinde vil komme til at skille os ad. Det skal jeg nok sørge for.” Lovede jeg dig, så du smilede til mig og jeg følte mig helt nyforelsket igen, så jeg vidste, at kærlighed var lyksaligt og uendeligt, selv med sine små bump på vejen. Ligesom du og mig. Vi var kaotiske, men vi var også bestemt for hinanden. Det vidste jeg.

Det håbede jeg i hvert fald.

”Jeg elsker dig.” Sagde jeg og kiggede ned på dig, så du kiggede op på mig og kyssede mig kort.

”I lige måde.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...