100 Meter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2017
  • Opdateret: 3 mar. 2017
  • Status: Igang
100 Meter er hvor langt vi startede, hvor langt vi gik, hvor langt vi sigtede, hvor kort det holdte og hvor hurtigt det stoppede igen. Kærlighed er sygt og det er hårdt, og når man tror det er helt oppe i toppen, så rammer det bunden og river dit hjerte itu.
*Deltager i Afskeds-konkurrencen.

7Likes
12Kommentarer
869Visninger
AA

10. 20 Meter.

Jeg gik hen ad vejen, med min taske på ryggen og havde egentlig et ret godt humør.

Der var inter mindre end 2 uger tilbage, før vi endelig blev studenter alle sammen. Huen lå klar der hjemme. Jeg havde overstået alle mine skriftlige eksamener og det hele kunne ikke gå meget bedre end det gjorde nu.

Gid det bare havde varet lidt længere, end bare til i aften.

Jeg trådte hen ad gaden og kunne allerede høre, hvordan musikken pumpede fra det forsamlingshus, der var blevet lejet i anledningen af festen. Det var egentlig ikke en stor fest, men mere bare din bedste ven, Lukas’ 19 års fødselsdag. På en måde glædede jeg mig mere til studenterugen, men du havde insisteret på, at alle skulle komme. Jeg forstod stadig ikke, hvem ”alle” var.

Døren stod åben, så jeg trådte bare indenfor og blev straks mødt af fulde og dansende mennesker, som huede og jublede for hele festivitassen. Jeg havde medbragt en nettopose med lidt Små Sure med cola, men kun fordi jeg vidste, det var din yndlings shots. Jeg kunne selv meget bedre lide dem med æble, men jeg købte dem jo for din skyld.

”Hey Oliver! Så kom du!” Huede en af mine venner fra min klasse, så jeg modtog det hurtigt kram, han gav mig.

”Er du klar på fest, eller hvad?” Spurgte han sammen med en af vores andre venner fra vores klasse.

”Tjo, det er jeg vel.” Sagde jeg bare en smule udmygt, mens jeg kiggede lidt rundt for at se om jeg kunne få øje på dig.

”Ej, Oliver, kom nu og slå dig lidt løs. Du er snart fri, mand!” Sagde den ene af mine venner, så jeg smilede skævt.

”Jeg prøver bare lige at finde Sarah først.” Sagde jeg hurtigt, så min ene af mine to vennere kiggede opgivende på mig.

”Oliver, hvorfor er du overhovedet sammen med hende? Hun er altså virkelig ikke sød ved dig.” Jeg kiggede på ham og blev en smule stødt over hans ord.

”Sarah er altså virkelig sød. I skulle tage og give hende en chance.” Sagde jeg forsvarende for dig. Den anden af mine to venner kiggede lige så overvejende på mig.

”Oli, der er snart gået 3 år. Alle ved jo, hun ikke er god for dig…” Sagde han, så vreden straks for ind over mig.

”Hold dog kæft, hvad ved i overhovedet om noget som helst!” Sagde jeg vredt, så de begge kiggede på mig.

”Oliver, der er noget du skal vide… omkring Sarah..”

”Nej! Jeg gider ikke høre på jeres pis!” Sagde jeg opgivende og vendte om på hælen, så de begge kaldte efter mig og jeg bare lod dem passe sig selv.

De forstod ikke vores kærlighed. Ja, det gik lidt ned af bakke for tiden, men vi elskede hinanden alligevel. Vi elskede jo hinanden over alt på hele jorden. Så hvorfor forstod de det ikke? Hvorfor forstod de ikke, at jeg elskede dig, lige meget hvad. Og at du elskede mig?

Jeg gik videre ind gennem huset og tog din flaske shots op, for at tage en stor tår, for at få tankerne lidt væk. De smagte ikke synderligt godt, ligesom Små sure med æble, men jeg havde jo købt dem for din skyld, og hvad du kunne lide, kunne jeg også lide.

Der gik egentlig en time, hvor jeg snakkede lidt med forskellige folk og stadig ikke havde set skyggen af dig. Det begyndte at bekymre mig.

”Er der egentlig nogle af jer, der har set Sarah?” Spurgte jeg hurtigt et par piger. De kiggede bare på hinanden, inden de kiggede på mig og alle sagde nej, eller rystede på deres hoveder. Jeg spurgte lidt videre, men fik bare det samme svar, eller den samme rysten på hovedet, fra alle jeg spurgte.

Jeg blev nødt til at finde dig selv.

Jeg begyndte at gå alle rummene igennem, men jeg kunne ikke finde dig nogen steder. Det var underligt. Du sagde da selv, at du ville være her. Det var trods alt også Lukas’ 19 års fødselsdag. Den ville du da ikke misse?

Jeg nåede hen til døren, der førte ind til køkkenet og åbnede døren.

”Sarah?” Nåede jeg lige at kalde på dig, inden mine øjne faldt hen på dig. Du havde kun din sorte blonde bh på, dit hår var ulet og resten af dit tøj lå på gulvet. Mellem dine bare nøgne ben, stod Lukas, med ulet hår, din læbestift smurt ud over sine læber og buskerne hængende ned over knæene, mens han bare røv viste sig ud i rummet og resten af hans tøj lå sammen med dit.

”Oliver?” Sagde du bare og kiggede chokeret på mig.

Jeg nåede dog ikke selv at gøre andet, end at smække døren i og så spurte ud fra kaosset og hele vejen ned ad gaden. Jeg spurtede indtil jeg faldt på knæ og skreg ad dig og hvordan du lige havde revet hele mit hjerte ud og smadret det for øjnene af mig.

Dog havde jeg det ikke lige så slemt, som den dag, hvor jeg fandt ud af, du havde været sammen med Lukas bag min ryg.

De sidste 2 år.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...