Riley's rejse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 dec. 2016
  • Opdateret: 9 feb. 2017
  • Status: Færdig
Riley er en ung smuk pige på 20år. Hun bor sammen med sin kæreste Jack. Ud ad til har de det perfekte forhold, men det er langt fra sandheden. Jack tæsker ofte Riley og har gjort det igennem længere tid. En nat får Riley nok. Hun kan ikke klare det mere og beslutter sig for at tage væk. Hun ved ikke hvor hen, men det helst så langt væk som overhovedet muligt.


Dette er mit bidrag til konkurrencen 'En ny begyndelse...'. Jeg har valgt at skrive ud fra mulighed nummer 2 'Skriv en Movella om en ny begyndelse'.

5Likes
22Kommentarer
736Visninger
AA

9. Kapitel 9 - Jeres datter lever

Mrs. Anderson stod ude i køkkenet og var i gang med at lave frokost til hende selv og hendes mand, da telefonen ringende. Mr. Anderson sad inde i den gode lænestol med avisen. Han lagde avisen i skødet og tog telefonen.

”Hos familien Anderson” sagde han, men der kom ikke noget svar.

”Hallo? Er der nogen?” Forsatte han.

”Er Riley Anderson deres datter?” Lød det i den ene anden af røret. Et sug gik igennem Mr. Andersons krop.

”Ja det er hun.” Svarede han med en rystende stemme. ”Hvem taler jeg med?”

”Det er lige meget hvem jeg er. Jeg ringer for. at fortælle at deres datter er i live og hun har det godt. Jeg kan forstille mig at de og deres kone må være bekymret.” Mrs. Anderson kom langsomt ind i stuen og kiggede bekymret på hendes mand, som sad med tåre i øjnene. Han så op på sin kone

”Hun lever. Riley lever!” Udbrød han. Mrs. Anderson skyndte sig hen til den anden telefon og løftede røret.

”Hvor er min datter? Er hun okay?” Fløj det ud af hende.

”Som jeg lige sagde til deres mand lever deres datter og hun har det godt. Jeg kan desværre ikke udtale mig om hvor hun befinder sig. Jeg lovede hende faktisk, at jeg ikke ville tage kontakt til jer, men jeg synes I har krav på at vide at hun er okay”

”Du bliver nødt til at fortælle os hvor vores datter er!” Råbte Mrs. Anderson næsten.

”Desværre. Det kan jeg ikke.”

”Så vil vi gerne tale med hende” Forsatte Mr. Anderson.

”Det kan I desværre hellere ikke komme til. Hun forlod mig og forsætte sin rejse her tidligt i morges. Hun er en stærk pige. Hun skal nok klare sig og hun kommer hjem, når hun er klar til det. Det kan jeg forsikre dem om.”

”Er hun taget afsted?! Du må tage med hende! Tænk hvis der sker hende noget. Vil du ikke nok tage med hende og passe på hende for vores skyld? Vi vil gerne have hende hjem i live og gerne snart.” Det blev stille i den anden ene af rørt.

”Okay jeg tager efter hende”

”Tusind mange gang tak. Det betyder så meget for os begge.” Sagde Mr. Anderson. Røret blev ligget på. Mr. og Mrs. Anderson krammede hinanden og lod tårerne trille. Det var den bedste nyhed de havde fået længe. Håbet om at få deres datter hjem levede stadig.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...