Riley's rejse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 dec. 2016
  • Opdateret: 9 feb. 2017
  • Status: Færdig
Riley er en ung smuk pige på 20år. Hun bor sammen med sin kæreste Jack. Ud ad til har de det perfekte forhold, men det er langt fra sandheden. Jack tæsker ofte Riley og har gjort det igennem længere tid. En nat får Riley nok. Hun kan ikke klare det mere og beslutter sig for at tage væk. Hun ved ikke hvor hen, men det helst så langt væk som overhovedet muligt.


Dette er mit bidrag til konkurrencen 'En ny begyndelse...'. Jeg har valgt at skrive ud fra mulighed nummer 2 'Skriv en Movella om en ny begyndelse'.

5Likes
22Kommentarer
765Visninger
AA

4. Kapitel 4 - Minderne


Riley gik og gik. Hun havde fuldstændig mistet tidsfornemmelsen, da hun endelig nåede bjergene. Fra Canada til Alaska havde hun fået nogle kortere lift, men nu hvor hun havde nået bjergene, var hun helt alene. Her var ingen mennesker. Kun dyr, træer og masser af natur. Luften var frisk og ren. Her duftede ikke ligesom inden i byen. Her duftede af gran, blomster, dyr og frisk luft. En duft hun ikke var vant til.

Hun havde fundet sig et godt sted at slå lejer for natten i en åbning af skoven. Af erfaringerne fra de tidligere nætter havde hun lært, at det var bedre at slå lejre mellem træerne, da de giver noget læ, hvis det skulle begynde at blæse op. De første mange gange havde hun slået lejre på åbne områder, men da hun var ved at blæse væk en nat droppede hun den plan og rykkede længere ind mellem træerne.

Hun samlede noget brænde og fik tændt et bål. For hver dag der gik, blev hun bedre og hurtigere til at få gang i bålet. Før denne rejse havde hun aldrig i sit liv tændt et bål før, så det var noget, hun havde lært sig selv. Rent og skær for at overleve. Uden et bål kunne hun ikke få varme, mad eller lys. Bålet var en nødvendighed for hende. Hun tog sit trangia-sæt op af taske og begyndte at koge noget vand, så hun kunne lave aftensmad.

Mens maden blev klar, fandt hun notesbogen frem. Hun var begyndte at skrive dagbog. Det var noget hun aldrig før havde gjort, men det føles så rigtigt, hver gang hun skrev i den. Hun skrev alle sine tanker, oplevelser og erfaringer ned i den bog. Den var på en måde gået hen og blevet hendes bedste ven. En ven der lyttede og aldrig modsagde hende. Hun skrev om Jack og deres forhold. De havde været kærester i fire år. De mødte hinanden til en privat fest. Det var en af hendes veninder, der præsenterede dem for hinanden og lige siden havde de været uadskillelige. I starten gik alt rigtig godt. De var lykkelige sammen. Efter et år sammen som kærester flyttede hun ind i hans lejlighed. Hun var der alligevel altid, så hun kunne ligeså godt flytte ind. De havde det fantastisk sammen. De gjorde alt ting sammen, handlede ind, lavede mad, vaskede tøj og meget meget mere. Alt gjorde de sammen.

Men så blev Jack fyret fra sit arbejde og han begyndte at drikke. I starten var det blot en enkelte eller to, men det tog hurtigt fart og blev til ti, tyve osv. Det var også der, han begyndte at slå hende. De første mange gange han gjorde det. gjorde hun modstand. Prøvede at stoppe, hold, berolige ham eller slå tilbage, men uanset hvad hun gjorde eller sagde blev det bare værre og hun fik endnu flere tæsk. Jo mere hun prøvede at stoppe ham, jo værre blev det. Så til sidst opgav hun. Hun lod ham gøre det. Hun lod ham tæve hende. Jo mindre modstand hun gjorde, jo før stoppede han med at slå. Hver morgen undskyldte han og de havde det fantastisk sammen igen. Hendes store kærlighed til ham gjorde hende blid. Hun fortalte aldrig nogen noget om dette. Der var ingen der vidste hvad der forgik derhjemme. Hun sørgede altid for at skjule sine blåmærker. Ingen måtte finde ud af denne hemmelighed.

Hun skrev også om sine forældre i dagbogen. Hun savnede dem utrolig meget. De måtte være så urolige for hende. De var vant til at snakke samme mange gange i løbet af en uge og nu havde de intet hørt fra hende i flere måneder. Hun tænkte tilbage på sin barndom. En perfekt barndom hvis hun selv skulle beskrive den. Hun manglede aldrig noget. Dengang havde hun alt, hvad et barn kunne ønske sig. To skønne forældre, der altid var der for hende, masser af venner, alt det legetøj hun ønskede sig og masser af kærlighed. Hun havde et rigtig godt forhold til sine forældre. Hun elskede dem over alt på jorden.

Hun lagde bogen fra sig og begyndte at spise sin aftensmad. En flok fugle kom flyve højt over hende. Hun smilede for sig selv. Hvem der dog bare var en fugl og kunne flyve lige der hen, hvor man gerne ville. Det måtte være fedt at være fugl. Hun tog bogen frem igen og foresætte med at skrive. Hun skrev alle sine drømme ned. Alle de ting hun gerne ville se og opleve uden i den store verden. Hun havde altid drømt om at rejse jorden rundt, men pengene havde desværre aldrig været til det.

Mørket faldt på og stjernerne dukkede op. Hun havde brugt mange timer på at ligge og studere stjernerne. Inde i byen lå hun aldrig ikke mærke til dem, som hun gjorde her ude i ødemarken. Hun kendte ikke noget til stjerner eller stjernebilleder, så hun havde selv navngivet nogle af dem. Huset, giraffen, fuglen, dragen. Hun kravlede ind i teltet og ned i sovepose. Kort tid efter faldt hun i søvn.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...