Riley's rejse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 dec. 2016
  • Opdateret: 9 feb. 2017
  • Status: Færdig
Riley er en ung smuk pige på 20år. Hun bor sammen med sin kæreste Jack. Ud ad til har de det perfekte forhold, men det er langt fra sandheden. Jack tæsker ofte Riley og har gjort det igennem længere tid. En nat får Riley nok. Hun kan ikke klare det mere og beslutter sig for at tage væk. Hun ved ikke hvor hen, men det helst så langt væk som overhovedet muligt.


Dette er mit bidrag til konkurrencen 'En ny begyndelse...'. Jeg har valgt at skrive ud fra mulighed nummer 2 'Skriv en Movella om en ny begyndelse'.

5Likes
22Kommentarer
821Visninger
AA

2. Kapitel 2 – Lift til Canada

Solen var lige ved at stå op. Byen lå stadig øde hen. Hun fandt en åbnet butik. Der var ingen andre kunder end hende. Hun tog en kurv og begyndte at fylde den op, med al den langtidsholdbar mad som hun kunne finde. Hun kom forbi en reol med notaters bøger. Der var en rigtig fin notesbog i lysebrun læder med blomstermønster. Hun lagde den og en pakke kuglepenne ned i kurven. Da kurven var fyldt op betalte hun og pakkede det ned i tasken. Nu var hun helt klar til at begive sig ud på sin rejse. Hun var ikke sikker på, hvor hun var på vej hen. Hun vidste bare, at hun skulle så langt væk som over hovedet muligt.

Da hun passerede by-skiltet og husene ikke længere lå tæt side om side, begyndte hun at blaffe. De fleste biler kørte blot forbi hende. For hver bil der forsatte uden at stoppe, forsvandt hendes håb om et lift mere og mere. Efter et par timer og over flere hundrede passerede biler, var der endelig en der stoppede. Hun løb så hurtigt hun kunne hen til bilen. Der var et ungt par. De rullede vinduet ned.

”Hvor skal du hen?” Spurte den unge mand, som kørte bilen. Han var iført et par cowboyshorts og en hvid t-shirt med en rød/sort skovmandskjorte hen over. Han havde sort hår, fuld skæg og solbriller på.

”Jeg er faktisk ikke helt sikker….” Svarede hun nervøst, mens hun kiggede sig fra side til side.

”Vi er på vej til det nordlige Canada. Hop ind hvis du vil med.”

”Det vil jeg meget gerne. Tak” Hun satte sig ind bag i bilen. Den unge kvinde vendte sig om mod hende og smilede venligt. Hun havde skulderlangt lysebrunt hår og solbriller på. Hun var iført et par sorte shorts og en hvid top.

”Jeg hedder Anna og det er Ben.” Anna rakte hånden frem til hende.

”Jeg hedder Riley.” Hun trykkede den let og trak hurtigt hånden til sig igen.

”Er du okay? Skal vi køre dig på sygehuset eller noget?” Anna studerede nøje Riley, selvom hun ihærdigt prøvede at gennem sig under kasketten.

”Nej nej… Det er ikke noget. Det skal I ikke tænkte på. Jeg er okay.” Anna accepterede hendes svar og vendte sig om igen. Resten af køreturen forgik i stilhed. Bilradioen kørte. Riley tog sig den frihed at få lidt sov. 

Motoren blev stoppede. Riley satte sig op i sædet og kiggede ud af vinduet. De var inde i byen. Hun stod ud af bilen, ligesom Anna og Ben. Her var køligt, men meget fredeligt. Der kom et ældre ægtepar gående forbi med deres hund. Riley kiggede hurtigt ned i jorden. Hun ville helst ses af så få personer, som overhovedet muligt. 

”Nu skal vi altså ikke længere. Vi håber, du kan klare dig selv her fra.” Sagde Ben.

”Ja det er fint. Tusind tak for turen.” Svarede hun og gav dem begge et kram.

”I har været en stor hjælp for mig.” Hun tog tasken på ryggen og begyndte at gå i den samme retning, som det ældre ægtepar. 

”Pas på dig selv!” Råbte Anna efter hende. Riley vendte sig halvt om, vinkede til dem.

”I lige måde!”

Riley gik gennem by. Der var slet ikke så mange mennesker i gaden, som hjemme i Saint Paul. Husene var også meget anderledes. De havde alle den samme triste grå farve, men når hun kiggede ordenlig efter, fik hun øje på alle de små deltajer både omkring taget, vinduerne og dørene. Byen havde en vis charme. Hun stoppede ved en lille cafe. Der duftede så dejligt. Hun tog de sidste penge op af lommen og talte dem. Der var lige nok til en burger og en cola, så det købte hun. Hun satte sig ved et bord tæt ved vinduet. Mens hun sad og spiste tog hun sit kort op. Hun begyndte at nær studere det, for at finde ud af hvor hun skulle tage hen. Hendes første mål var at komme så langt væk fra alle mennesker som overhovedet muligt og hvor er det? Bjergene. Hun lagde sin pegefingre på dem. Det var der hun skulle hen. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...