Riley's rejse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 dec. 2016
  • Opdateret: 9 feb. 2017
  • Status: Færdig
Riley er en ung smuk pige på 20år. Hun bor sammen med sin kæreste Jack. Ud ad til har de det perfekte forhold, men det er langt fra sandheden. Jack tæsker ofte Riley og har gjort det igennem længere tid. En nat får Riley nok. Hun kan ikke klare det mere og beslutter sig for at tage væk. Hun ved ikke hvor hen, men det helst så langt væk som overhovedet muligt.


Dette er mit bidrag til konkurrencen 'En ny begyndelse...'. Jeg har valgt at skrive ud fra mulighed nummer 2 'Skriv en Movella om en ny begyndelse'.

5Likes
22Kommentarer
737Visninger
AA

13. Kapitel 13 - Det var du længe om

Riley var taget afsted igen. Denne gang havde hun dog fortalt hendes forældre det. Hun var ikke glad der hjemme og hendes forældre vidste det. Det var kun et sted, Riley kunne komme i tanke om, der gjorde hende glad. Hver gang hun tænkte på dette sted, kunne hun ikke lade være med at smile. Inderst inde vidst hun, at det var der hun skulle være. Hun havde lovet hendes forældre at ringe hver dag og komme besøg så tit som overhovedet muligt. Mr. og Mrs. Anderson vidste, at det ikke ville nytte noget at tvinge Riley til at blive. Hun ville blot stikke af igen. Så de lod hende tage af sted med kravet om, at hun aldrig måtte droppe kontakten til dem.

Det var meget hurtigere at komme fra Minnesota til Alaska denne gang. Riley havde denne gang taget et fly. Så turen tog blot et par timer. Hun havde lejet en bil i lufthavnen, som hun brugte det sidste stykke inden hun var fremme. Hun stod ud af bilen. Solen stod højt på den skyfri blå himmel. Hun tog en dyb indånding og nød den. Frisk luft. Det havde hun savnet. Hun så hen på hytten. Den lignede sig selv. Intet var forandret siden hun forlod den. Hun tog sin bagage og gik op til hytten. Hendes hjerte bakkede som ti vilde heste og der var mindst tusinde sommerfugle i hendes mave. Hun bakkede på døren, men der var intet svar. Hun gik en tur rundt om hytten og kiggede ind af vinduerne. Der var intet tegn på liv der inde, så hun satte sig på verandaen og ventede.

Hun havde ventet i flere timer, men der var stadig intet tegn på liv. Nu var hun rejst denne lange vej og så var han her ikke. Hun havde det sidste stykke ting siddet med en gren i hånden og blot tegnet noget i jorden foran hende. Det var først nu hun kiggede ned og så hvad hun selv havde siddet og tegnet. Et smil spredte sig over hendes læber. ’Ethan’. Hun havde skrevet hans navn i jorden. Hun så langsomt op og kiggede ud over den smukke natur. Hvor pokker var han dog henne? 

Mørket var begyndt at falde på. Hun lukkede sine øjnene og kort efter faldt hun i søvn. Hun drømte, at der dalende en smuk engel ned fra himmelen. Helt klædt i hvidt med store flotte vinger på ryggen. Englen gik langsomt hen mod hende. Kyssede hendes pande og løftede hende op. Englen holdt hende tæt ind til sig. Hun følte sig tryg og beskyttet. Intet kunne ske hende her i englens arme.

”Riley….. Riley…… Riley”. Hendes drøm om englen blev afbrudt. Hun slog langsomt øjnene op og kiggede lige ind i et par brune øjnene. Et par velkendte brune øjne. Ethans brune øjnene. Efter hun var faldt i søvn på verandaen, var Ethan kommet. Han havde løftet hende indenfor og lagt hende i sengen, ligesom første gang. Han strøg langsomt sin hånd ned over hendes kind.

”Det var du længe om”. Han lænede sig ned mod hende indtil deres læber ramte hinanden i et blidt kys. Et nyt eventyr var nu klar til at begynde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...