Riley's rejse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 dec. 2016
  • Opdateret: 9 feb. 2017
  • Status: Færdig
Riley er en ung smuk pige på 20år. Hun bor sammen med sin kæreste Jack. Ud ad til har de det perfekte forhold, men det er langt fra sandheden. Jack tæsker ofte Riley og har gjort det igennem længere tid. En nat får Riley nok. Hun kan ikke klare det mere og beslutter sig for at tage væk. Hun ved ikke hvor hen, men det helst så langt væk som overhovedet muligt.


Dette er mit bidrag til konkurrencen 'En ny begyndelse...'. Jeg har valgt at skrive ud fra mulighed nummer 2 'Skriv en Movella om en ny begyndelse'.

5Likes
22Kommentarer
714Visninger
AA

12. Kapitel 12 - Hjemme igen


Det var et halvt år siden, Riley faldt ud over bjerget og kom slemt til skade. Hun husker ikke selv så meget der fra. Det ene øjeblik var Ethan der og i det næste øjeblik lå hun på et sygehus. Hun blev udskrevet for lidt over en måned siden og flyttede ind hos hendes forældre. Hun havde fået sit gamle værelse tilbage igen. Hendes forældre havde været så søde ved hende. De havde gjort det nemt for hende at komme hjem igen. Jack var kommet i fængsel. Mens Riley havde været væk, havde han begået flere røverier i butikker, biltyverier og været anmeldt for både vold og voldtægt. Riley havde vidnet mod ham, så nu sad han i fængsel og det så ikke ud til, at han ville komme ud der fra inden for den nærmeste fremtid. Hun var faktisk glad for, at han var i fængsel, for så vidste hun, at han ikke kunne gøre noget. Han fik hvad han fortjente. Han var en skidt fyr.

Hun lagde sig på sengen og så ud af vinduet. En tåre trillede ned fra hendes kind. Hun havde ikke hørt noget fra Ethan, siden hun kom hjem igen. Hun vidste ikke hvorfor, men det gjorde hende ked af det. Hun kunne virkelig godt lide den fyr. Nogle dage tænkte hun på, om han blot har været en fantasi. Måske havde hun opfundet, ham mens hun var ude i ødemarken, fordi hun var ensom. Måske fandtes han slet ikke.

Det bankede stille på døren og hendes mor kom ind.

”Jeg har en kop varm te med til dig.” Sagde Mrs. Anderson med en venlig stemme. Hun satte koppen på natbordet. Riley sagde ingen ting. Hun fik hurtigt tørret sin tåre væk. Hendes mor skulle ikke se, hun var ked af det. Mrs. Anderson så bekymret på sin datter. Hun kunne godt mærke der var noget galt. Riley havde forandret sig. Hun var ikke den Riley, som der forlod dem. De havde fået en trist og ulykkelig Riley hjem.

”Jeg er her, hvis der er noget du vil tale om.”

”Det ved jeg mor”

”Kald hvis der er noget.” Mrs. Anderson lukkede stille døren i igen. Da Mrs. Anderson var gået rejste Riley sig fra sengen. Hun satte sig på gulvet med ryggen op mod sengen. Hun trak en kasse ud der lå under sengen. I kassen lå der de fleste af de ting, hun havde haft med på sin rejse. Hun åbnede for kassen og tog dagbogen op. Den fine lysebrune læder notesbog med blomstermønster, som hun købte da hun tog afsted. Det var første gang siden, hun var kommet hjem, at hun havde den fremme. Hun tog en dyb indånding og lukkede bogen op. Der faldt et brev ud. Hun lagde bogen fra sig og tog brevet op. Hun huskede ikke at hun havde lagt et brev der ind. Hun vendte konvolutten om og hendes navn kom til syne. ’Til Riley’ stod der. Hendes hjerte bankede vildt og hun havde svært ved at trække vejret. Hun åbnede langsomt for brevet og begyndte at læse.

Kære Riley.
Jeg husker stadig tydeligt den nat, jeg fandt dig i min hytte. Jeg havde været inde i byen for at handle ind og da jeg kommer hjem kunne jeg se, at ruden i min hoveddør var smadret. Jeg troede der havde været indbrud, så jeg greb en kæp inden jeg gik indenfor, men så lå du der. Midt på gulvet. Jeg fik taget dit overtøj af dig. Du var iskold. Jeg pakkede dig ind i alle de tæpper og dyner jeg kunne finde. Jeg lagde også mærke til, at du havde bundet en masse pinde fast til din sko. Det undre mig rigtig meget, kan jeg huske. Men da jeg så fik skoen af dig, gik det op for mig hvorfor du havde gjort det. Du var kommet til skade og endda slemt til skade. Jeg tog mig af dig og du blev hos mig i flere måneder. Det var en dejlig tid. Du gjorde mig glad. Jeg nød alle vores stunder og samtaler. Jeg har altid været en meget indelukket person. Det har måske noget at gøre med min fortid, men med dig følte jeg, at jeg kunne fortælle dig alt. Riley du er en fanatisk person og jo mere jeg var sammen med dig, jo gladere blev jeg for dig. Du betyder rigtig meget for mig. Den dag du besluttede dig for, at forsætte din rejse blev jeg rigtig ked af det. Det gjorde ondt i mit hjerte da jeg stod foran hytten og vinkede farvel til dig, mens du begav dig ud på nye eventyr.
Jeg gjorde noget den dag. Jeg havde lovede dig, at jeg ikke ville gøre det, men jeg gjorde det og det vil jeg gerne undskylde for. Jeg håber du kan tilgive mig for det. Jeg ringede til dine forældre. Jeg fortalte dem, at du var i live og havde det godt. Mere fortalte jeg dem ikke. De vidste ikke hvor du var eller hvem jeg var. Jeg fortalte dem, at du var taget videre på dit eventyr. Din mor bad mig følge efter dig og det gjorde jeg. Jeg kendte din ruten. Jeg havde jo planlagt den sammen med dig. Jeg vidste hele tiden hvor du var og jeg befandt mig et godt stykke bag dig, så du ikke skulle opdage mig. Jeg passede på dig fra en lang afstand og må jeg lige sige at du klarede dig godt på egen hånd. Du gjorde alt det jeg havde lært dig. Jeg er stolt af dig.
Lige om lidt kommer der en helikopter og henter dig. Jeg ved ikke hvor meget du kan huske fra denne dag. Jeg kom hen til din lejer og du var der ikke. Du var faldt ud over bjerget. Jeg ved ikke hvornår, hvordan eller hvor længere du har lagt der nede, men det kan ikke have været mere end 24 timer. Jeg kom kun kort i kontakt med dig. Kan du huske det? Du var kommet slemt til skade. Riley jeg havde ikke noget andet valg end at ringe efter hjælp. Jeg kunne ikke have gjort dig rask, ligesom jeg gjorde første gang. Undskyld Riley. Jeg vidste godt, at du ikke var klar til at komme hjem, men jeg havde ikke noget andet valg. Jeg ville ikke have du skulle dø. Du betyder for meget for mig, til at jeg kunne tillade det.
Riley jeg elsker dig.
Din Ethan. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...