Forsvudet !!!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 dec. 2016
  • Opdateret: 2 okt. 2017
  • Status: Igang
Det er en helt almindelig lørdag formiddag og teenageren Lulu er på vej hjem fra en filmaften men hun når ikke hjem den dag. Hun forsvinder nemlig og og de eneste der ved noget om Lulus forsvinden er ikke interesseret i at dele deres viden overhoved!. Der er ingen vinder. Hvad skete der den lørdag formiddag ? Hvor er Lulu? Kommer hun nogensinde hjem igen ? Og hvordan klare dem tæt på Lulu hendes mystiske forsvinden ?Hvad er det for nogen breve lulus familie modtager ? Noget af historien er skrevet fra Lulus pow og noget af historien er skrevet fra dem tæt på lulu pow.
Karaktererne i historien: Stina , Casper og Lulu er søskende og meget tætte. Stina er 17 ,Lulu 15 og Casper 13.
Sandra og Martin er de tre søskendes forældre.
Lene er Lulu , Stina og Caspers mormor. Hun bor tæt på og er tit på besøg. Og flytter fartisk ind mens lulu er forsvundet .
Carl ,Molly, Sara og Morten er Lulus venner fra skolen og svømming .


0Likes
6Kommentarer
791Visninger
AA

23. Men tingene bliver jo være her ....

Samtidig , Lulus pow: 

Mine håndled var så ørme at hænge sådan i dem .. og jeg frygtede at jeg skulle hænge sådan i dem længe endnu .... Det var virkelig slemt det hele og det blev jo kun være jo længere jeg hang sådan i mine håndled med de alt for stramme håndjern i loftet, jo være blev smerten ..  bare jeg snart blev redet .. lige nu var mit højeste ønske at blive redet , det havde været mit højeste ønske hele tiden men lige nu hvor det var så svært at være stærk og holde ud var mit ønske extra stærkt. nu blev døren åbent og de tre  spader som jeg hadede  så meget kom ind .. det kunne umuligt være godt ! De ville helt sikkert gøre noget slemt mod mig igen ... Jeg fik ret i mine bange anelser .. nu blev mine ben tvunget sammen ved at der blev sat gaffatape rundt om mine ben ,helt oppe fra det øverste af mine lår hele vejen ned til mine ankler.. og jeg fik også gaffatape rundt mine arme hele vejen fra mine skuldre til håndjernene .. og mine fingre blev sat sammen med stipes og som om det ikke var nok fik jeg også lige et tørklæde for øjnene så jeg ikke kunne se noget som helst.. jeg forstod overhoved ikke hvorfor de her ting skete lige pludselig.. jeg kunne jo umuligt flygte!! Den eneste grund jeg kunne finde var at spaderne ikke syntes jeg havde det slemt nok.... Nu var jeg naiv men jeg trode ikke at tingene ville blive være men det gjorde de ! For nu blev jeg slået med noget der føltes som  metal  rør , det føltes ihverflad koldt mod mine bare arme ... jeg fik også lige en kyntnæve i ansigtet ved mit venstre øje .. jeg ved ikke om slagene blev filmet men det tror jeg de gjorde! For de slemme ting der blev gjort mod mig var jo før blevet filmet og sendt til min familie .. jeg var helt overbevist om at videoene blev sendt til min familie og at de havde set dem med en blanding af bekymring ,savn , vrede  og magtesløshed...  jeg kunne ikke gøre noget for at forhindre  de smertefulde slag, gaffatappen , de stramme reb og håndjern og det kunne min familie og mine venner heller ikke... jeg begyndte at græde over ja det hele.. jeg hverken kunne eller ville holde tårerne tilbage... hvor længe ville det her mararidt være endnu?? og hvor meget længere kunne jeg klare det?...

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...