Forsvudet !!!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 dec. 2016
  • Opdateret: 2 okt. 2017
  • Status: Igang
Det er en helt almindelig lørdag formiddag og teenageren Lulu er på vej hjem fra en filmaften men hun når ikke hjem den dag. Hun forsvinder nemlig og og de eneste der ved noget om Lulus forsvinden er ikke interesseret i at dele deres viden overhoved!. Der er ingen vinder. Hvad skete der den lørdag formiddag ? Hvor er Lulu? Kommer hun nogensinde hjem igen ? Og hvordan klare dem tæt på Lulu hendes mystiske forsvinden ?Hvad er det for nogen breve lulus familie modtager ? Noget af historien er skrevet fra Lulus pow og noget af historien er skrevet fra dem tæt på lulu pow.
Karaktererne i historien: Stina , Casper og Lulu er søskende og meget tætte. Stina er 17 ,Lulu 15 og Casper 13.
Sandra og Martin er de tre søskendes forældre.
Lene er Lulu , Stina og Caspers mormor. Hun bor tæt på og er tit på besøg. Og flytter fartisk ind mens lulu er forsvundet .
Carl ,Molly, Sara og Morten er Lulus venner fra skolen og svømming .


0Likes
6Kommentarer
801Visninger
AA

7. Hvor er du Lulu skat?

14 dage efter lulus forsvinden, Lulus mor sandras pow 

Jeg stod og kiggede af vinduet , på menneskerene ude på gaden og tænkte på Lulu: hvor er Lulu ? Måske befandt hun sig kun få 100 meter væk ?Fik Lulu mad ? Hvad med væske? Jeg håbede det vikkelig , Lulu skulle i det mindste have vand og mad .Der var er spørgsmål der var svært at ikke tænke på : hvorfor? Hvorfor skulle jeg opleve dette vångene mararidt af bekymring og savn for og af min datter ? Hvorfor skulle Lulu ? Det måtte være meget være for hende ! . Jeg kunne ikke finde ud af hvorfor at der ikke havde været noget krav om en løsesum ?  Det gav ingen menning ! Jeg hadede at se Lulu så ulykkelig men jeg kunne ikke gøre så meget ! Jeg blev vred over at hverken mig eller Lulu kunne gøre noget for forhindre slagene og håndjernene i loftet ..Jeg tænkte på om de onde røvhuller viste hvilken smerte de var skyd  i? Måske vidste de det men var ligeglade ? Jeg spurgte mig selv om det var gået så hurtigt at Lulu ikke havde nået at kæmpe imod ,havde hun overhovedet haft mulighed for at stoppe de idioter ? Vidste Lulu hvad der var værd at ske ? Og Stina og Casper! Hvordan skulle jeg hjælpe dem ? Jeg ville jo gerne kunne fjerne deres bekymring og savn men det kunne jeg ikke .. men jeg kunne tilbyde dem snakke og karm .Jeg ønskede at jeg vidste hvor lulu var henne for så kunne jeg tage dertil og rede hende. Jeg havde ikke den fjerneste ide om hvordan jeg konkret skulle bære mig ad med den Redningsmison men jeg tænkte at jeg fandt ud af noget når jeg var der . Jeg tænkte på om Lulu også så stjernerene ? Så hun solen og månen ? Så hun overhoved noget lys eller befandt hun sig i totalt mørke ? På videoen og billedet var der lyst , jeg viste ikke om lyset kom fra solen eller fra lamper men det var ikke så vigtigt. Nu kom min mand og faren til vores børn hen og karmde mig .det var rart at mærke Martin holde om mig , det trængte jeg til  " hvordan mon det lykkes Lulu at sove hvor hun så end er ? "Sagde han .Jeg ønskede at Lulu kunne sove for det ville give hende en tiltrængt pause​ fra alt det svære. Jeg vidste det ikke , jeg kunne heller ikke se hvordan det kunne lade sig gøre at sove sådan .Jeg håbede at Lulus håndjern som hun hvis jeg bestemmete slet ikke havde på ,ikke hang i loftet på den måde hele tiden. Jeg havde entlig ikke høje tanker om de onde idotiske spader der havde taget min Lulu men jeg håbde at de i det mindste ville give Lulu mad og vand , lade hende være sådan så de ikke slog hende eller gjorde andre ubehagelige ting mod hende . Jeg ønskede sådan at det hele var anderledes , at alle mine 3 børn var trygge og glade . Jeg sagede " det er jo fuldstændig umuligt at sove sådan eller så mange andre ting , jeg kan ikke se hvordan at Lulu skal kunne flygte fra hvor hun så end er henne ." Jeg hadede at jeg ikke kunne gøre noget for at beskytte lulu mod alt slemme. " jeg fortryder sådan at jeg ikke hentede Lulu den formidag "sagde jeg . Martin svarde " det fortryder jeg også at jeg ikke gjorde. " Vi stod med armene om hinanden uden at sige noget i et stykke tid . Der var ikke brug for at sige noget .

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...