Forsvudet !!!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 dec. 2016
  • Opdateret: 7 jul. 2017
  • Status: Igang
Det er en helt almindelig lørdag formiddag og teenageren Lulu er på vej hjem fra en filmaften men hun når ikke hjem den dag. Hun forsvinder nemlig og og de eneste der ved noget om Lulus forsvinden er ikke interesseret i at dele deres viden overhoved!. Der er ingen vinder. Hvad skete der den lørdag formiddag ? Hvor er Lulu? Kommer hun nogensinde hjem igen ? Og hvordan klare dem tæt på Lulu hendes mystiske forsvinden ?Hvad er det for nogen breve lulus familie modtager ? Noget af historien er skrevet fra Lulus pow og noget af historien er skrevet fra dem tæt på lulu pow.
Karaktererne i historien: Stina , Casper og Lulu er søskende og meget tætte. Stina er 17 ,Lulu 15 og Casper 13.
Sandra og Martin er de tre søskendes forældre.
Lene er Lulu , Stina og Caspers mormor. Hun bor tæt på og er tit på besøg. Og flytter fartisk ind mens lulu er forsvundet .
Carl ,Molly, Sara og Morten er Lulus venner fra skolen og svømming .


0Likes
6Kommentarer
671Visninger
AA

1. Filmaften med Vennerne

Lulus pow:

Jeg vågnede op i hvad jeg tror er en kælder.Jeg vidste ikke hvor længe jeg havde sovet.  jeg sad på et koldt stengulv og mine hænder var lænket til et vandrør, jeg kæmpede nogen mintuter med håndjernene men de var for stramme til at jeg kunne få dem af . Det eneste lys der var i rummet var en arbejdslampe som lyste alt for skarpt. jeg kunne ikke skrige for jeg havde grafatape for munden. Jeg kiggede mig bange omkrig , der var ingen vinduer og døren var en tung jerndør der var låst udefra og  den kunne kun åbenes udefra! Jeg vidste ikke hvor jeg var men jeg hadede det her sted. jeg kunne mærke mit hjerte slå hårdt mod mine ribben , min puls dukkede i mine ører , jeg mærkede panikken bredte sig . Jeg var ensom og bange og savnede min familie og mine venner. Jeg måtte prøve at tænke klart. jeg  tænkte tilbage på den hyggelige filmaften sammen med carl , morten og sara hjemme hos molly , carl og sara lå på madrasser på gulvet . vi hvade set alle "herry potter" filmene og spist popcorn .. klokken 0900 hvade jeg besluttet at cykle hjem . Jeg cyklede igennem skoven , lige pludselig var der nogen stoppede min cykel , en holdt fast i cykelstyret , en holdt et stykke stof med noget bedøvelse på for min næse og mund inden jeg kunne nå at skrige og en hev mine arme og på ryggen af mig og så mærkede jeg noget koldt metal mod mine håndled ,jeg gætter på at det var håndjern... Det sidste jeg mærkede inden bedøvelsen vikkede fuldstændig var at jeg blev smidt i en bil. Jeg havde igen mulighed for at kæmpe imod.. og jeg var meget bange for dem hvis ansigter jeg ikke kunne se men vidste at ville være ubehagelige imod mig.  Bare jeg på en eller kunne få en form for besked om at jeg var i live men jeg var i store problemer og havde brug for hjælp ud til min familie  og venner men hvordan skulle jeg gøre det ? Jeg vidste det ikke.. jeg frygtede hvad der ville ske med mig ? Hvad ville de gøre ved mig? Jeg vidste det ikke og jeg var ikke sikker på jeg ønskede at vide det... Det var selvfølgelig ikke behageligt at side sådan men i det mindste blev jeg ikke tæsket eller sparket... Jeg havde så mange spørgsmål jeg gerne ville have svar på: hvorfor skete det her for mig ? Hvor var jeg ? Hvem hvade taget mig ? Hvornår kom jeg hjem ? Ville jeg nogensinde se alle dem jeg elskede igen? Blev det her endnu være ?Hvad ville der ske med mig ?Kunne jeg klare det? Det blev jeg ihverflad nødt til . Hvis ikke for min engen skyld så for min familie og mine venners ...Jeg vidste at jeg blev nødt til at bevare håbet og jeg prøvede ihærdigt men det var svært, her var så ubehageligt.  Jeg var overbevist om at det ikke ville bilve nogen god oplevelse at være her ..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...