Forsvudet !!!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 dec. 2016
  • Opdateret: 2 okt. 2017
  • Status: Igang
Det er en helt almindelig lørdag formiddag og teenageren Lulu er på vej hjem fra en filmaften men hun når ikke hjem den dag. Hun forsvinder nemlig og og de eneste der ved noget om Lulus forsvinden er ikke interesseret i at dele deres viden overhoved!. Der er ingen vinder. Hvad skete der den lørdag formiddag ? Hvor er Lulu? Kommer hun nogensinde hjem igen ? Og hvordan klare dem tæt på Lulu hendes mystiske forsvinden ?Hvad er det for nogen breve lulus familie modtager ? Noget af historien er skrevet fra Lulus pow og noget af historien er skrevet fra dem tæt på lulu pow.
Karaktererne i historien: Stina , Casper og Lulu er søskende og meget tætte. Stina er 17 ,Lulu 15 og Casper 13.
Sandra og Martin er de tre søskendes forældre.
Lene er Lulu , Stina og Caspers mormor. Hun bor tæt på og er tit på besøg. Og flytter fartisk ind mens lulu er forsvundet .
Carl ,Molly, Sara og Morten er Lulus venner fra skolen og svømming .


0Likes
6Kommentarer
777Visninger
AA

3. Brevet

Lulus pow: 

Nu blev døren til rummet hvor jeg opholdt mig mod min vilje , rummet hvor holdt fanget af de bortførere jeg ikke vidste hvem var men jeg vidste at jeg hadede  dem . Nu blev mine håndled løsenet fra vandrøret . Jeg var lettet, måske ville jeg endelig komme hjem. Men min letteste varede kun kort , for nu blev mine håndjern sat op i loftet , så jeg bar hele min vægt i mine håndled , det var meget smertefuldt og jeg var sikker på at det ikke blev mere behageligt med tiden. Jeg fik også et hårdt spark over venstre skineben. En børtførene tog et billede af mig .  " ved du hvad vi gør med det her billede ? "Blev jeg spurgt. Jeg havde stadig gaffatapen for munden.  jeg svarede ikke , jeg vidste ikke hvad de ville gøre med billedet. "Vi sender det til din familie " jeg rystede på hovedet , jeg ønskede ikke at billedet blev sendt til min familie ,jeg ønskede ikke at mine venner og min familie skulle se det her, det ville bare gøre dem endnu mere bekymret ... Men jeg vidste ikke hvordan jeg skulle forhindre det ... Jeg vidste ikke om billedet vikkelig blev sendt til min familie, men det tror nu nok at det gjorde. Jeg  undrede mig over hvordan de vidste hvor jeg boede? . jeg gad vide hvor længe det her ville blive ved jeg håbede virkelig meget at jeg snart ville komme hjem , så ville jeg kramme Stina ,Casper , mor, far , bedste , Molly, Sara , Morten,Carl og  alt ville blive som før , normalt og trygt . Det var rart at tænke på noget andet . Jeg besluttede at jeg ville klare det her , jeg ville se min elskede familie og venner igen og det kommer jeg til besluttede jeg .. " tror du virkelig at der er nogen der leder efter en dum unge som dig? " Sagde den ene idiot jeg nikkede ivrigt , min familie og mine venner ledte uden tvivl​ efter mig ,jeg håbede bare at de ikke opgav håbet om at finde mig i live og dermed holdt op med at lede efter mig ..jeg vidste at jeg umuligt kunne slippe fri uden hjælp.."du er godt naiv hvis du tror nogen savner dig ! din familie er glade for at du forsvundet !! De er meget lykkeligere uden dig " sagde den ene idiot . Jeg havde lyst til at råbe at de tog så meget fejl og at de ville komme i fængsel mange år ! Men jeg havde gaffa for  munden. Jeg fik en knytnæve i maven jeg kunne ikke råbe om hjælp .." du kan lige så godt opgive at larme så meget møgunge !  Rummet​ her er fuldstændig lydtæt så ingen kan høre dig" sagde den anden . Jeg mistede modet, hvordan skulle jeg så slippe fri ?Var der overholdet nogen der vidste hvor jeg var ?Jeg vidste ingen ting om eftersøgingen  af mig , vidste ikke hvor tæt på eller langt fra jeg var fra at blive redet..Men jeg blev nødt til at tro på at jeg ville slippe fri..På et eller andet tidspunkt... Jeg sparkede vildt med bennene og det passede ikke dem ! Mine ben blev lækket  sammen med en ubehagelig kæde der gavnde  i min hud.. de gik ud af rummet og jeg hørte bilve smækket hårdt i. Jeg kunne​ ikke længere holde tårerne tilbage: jeg var blevet revet brutalt væk fra mit trygge normale liv , var frygligt ensom , mine håndled gjorde allerede ondt , og kæderene  om mine ben gravede , jeg var så bange , savnede min familie og mine venner og jeg viste ikke hvor længe mit vånge mararidt ville foresatte. Hvor længe kunne jeg holde  ud? Jeg håbede at det ville lykkedes at holde ud til jeg blev reddet men hvornår ville jeg bilve det ? Der var mange spørgsmål der rumstede i mit hoved: hvem var det der havde taget mig? Jeg havde overhoved  ikke nogen ide ! De havde tørkælder på der gik helt op til øjnrne og de havde mørke solbriller​ på selvom at jeg uden tvivl blev holdt fanget er sted indenfor. Jeg tænke at det var for at de ikke ville komme i fængsel fordi at jeg ikke var i stand til at identificere dem. Det  vikkede som om at det var palnlagt : et lydtæt rum med en tung jerndør​ der kun kunne åbenes udefra , det var jo ikke almenligt at have. Det skamte mig fartisk at de vikkede til de havde gjort et rum klar...Jeg synes at def noget mistænkeligt ved at de ikke brugte nogen navne  og dækkede deres ansigter til. 

 

 

Lidt senere samme dag hjemme hos lulus familie , lulus far Martins pow: 

Jeg havde ringet til hospitalet i nærheden for at høre om  måske var blevet indlagt der men det var hun ikke . Jeg var både lettet og bekymret over den oplysning. Lettet over at Lulu ikke var så syg eller såret at hun havde brug for lægehjælp på hospitalet. Men jeg var ikke beroliget for hvad var der så sket ? Noget måtte der jo være sket når Lulu hvade taget fra Molly kl 0900 og klokken nu var 1140  og Lulu ikke var kommet hjem endnu. Og ikke have skrevet eller ringet . Det tager ti min at cykle hjem fra molly. Jeg havde helt ondt i maven af bekymering, jeg havde hørt om flere sager om forsvundne mennesker , jeg skyndte mig at skubbe den tanke fra mig. Det var uden trivel ikke godt for mig at tænke på de selmme ting jeg havde hørt skete med forsvundene personer , det ville bare gøre det hele meget værre: min frygt for hvorfor Lulu ikke var kommet hjem endnu. Sandra havde ligsom mig en stor frygt for hvad der var sket med lulu. Lulus søskende, Casper og Stina  var tydeligvis også bekymeret, de frygtede at noget var glat. Jeg havde en fornemmelse af der var noget alvorligt galt, at Lulu var i fare . Jeg kunne ikke sætte en finger på hvad det var .  Jeg gik i gangen for at se om der var post og det var der , men det var uønsket post for jeg fandt en hvid kuvert uden hvilken adresse eller afsender . Nogen havde altså været her forbi med brevet... Jeg undrde mig over hvorfra de kendte adressen fra, jeg var ikke sikker på at jeg ville vide det .  " Casper , Stina kom lige herind , der lå et mærkeligt brev på gulvet i gangen jeg tror det handler om Lulu " de kom løbene begge to . Jeg læste brevet højt da vi var samlet , det var et ubehageligt brev at læse . Der stod : vi har jeres datter hvis kontakter politiet bliver det værst for Lulu ! Vi bestemmer hvornår jeres datter kommer hjem. HVIS hun kommer hjem ! Vi bestemmer farten ! Og hvad der sker med Lulu mens vi har hende ! Om hun får mad , hvor hun er osv . Nedenunder teksten var der et ubehageligt billede af Lulu hvis arme var tvunget over hovedet med håndjern der var sat fast i loftet , man kunne tydeligt se at Lulu ikke stod på noget og at hendes føder ikke kunne nå gulvet ,hun bar altså hele sin kropsvægt i håndledene ! Hun havde også graffatape for munden. Lulu havde nogen metal lænker rundt om benne. Tårerne løb ned  af Lulus kinder. Jeg  vidste de andre billedet. Stina spurgte "hvorfor behandler de lede bortføre Lulu så dårligt ?,  hvorfor hænger de hendes håndjern op i loftet på den måde? Og de kæder !  Det ser altså meget smertefuldt ud!  hvorfor sender de billedet af det til os ? " jeg kramede min ældste datter og sagede så"det ved jeg ikke skat , Idioterne  ved måske ikke hvor slemt det er for Lulu ellers også  er også er de så onde at de er ligeglade jeg tror nu nok at det er det sidste  .. Og jeg tror at grunden til at de sender det til os er de vil  have en løsesum ,men det vikker ikke til at de er interesseret i penge eller en løsesum som fx sølvbestik eller noget som helst andet , jeg tror ikke Lulu at er blevet .....Taget for at få et eller dyrt eller noget i den still og jeg frygter gruden..  Jeg ville ønske at jeg vidste hvor Lulu er henne så kunne vi rede hende men jeg ved ikke hvor hun er eller hvordan vi skal rede hende .. Men selvom det er virkelig ubehageligt at se Lulu såden så ved vi i det mindste  at hun lever ! " så sagde  Casper " far hvorfor er lulus børtførere ikke interesseret i at få en løsesum?"ja hvorfor er de entlig ikke det og hvem er de overhoved ? Spurgte jeg mig selv . "Jeg ville ønske at Lulu var her , jeg savner hende" sagede Casper så " kom her skat"  sagde  jeg krammede min søn nu kom Sandra hen og karmede os alle tre og sagede "det vil alle sammen ønske , at Lulu her , glad og tryg og jeg savner hende også rigtigt meget skat .. " vi stod sådan nogen mintuter hvor ingen sagde  noget .. " vi må gøre noget men hvad ? Vi har  ikke den fjerneste  ide om hvor Lulu er så vi kan finde hende , vi kan jo ikke bare ringe på og sige " Hej vi har fået et brev fra vores søster og datters bortførere og vise et billede af Lulu der hænger i sine håndled med hele sin kropsvægt , er hun her , må vi undersøge hele jeres hjem?" Sagede sandra . Vi bliver nødt til at rede Lulu men hvordan ." Sagde jeg. 

 

 

Lulus mormor Lenes pow:

jeg var igang med at tøre støv af reolen da telefonen ringede , jeg kunne se på nummeret at det var min datter , Sandra . Jeg tænkte at hun nok ville hyggesnakke  lidt. Jeg havde ikke gættet på at det ville være sådan et ubehageligt opkald . Sandra sagde " du må nok heller sætte dig ned mor " jeg kunne med det samme høre at der var noget helt glat ! Sandra lød bange og trist .. Jeg satte mig i lænestolen " hvad er der  dog glat min pige ?" Sandra kunne ikke længere holde tårnene tilbage og sagde grædende "  Lulu er væk , hun er blevet bortført ! og hun bilver behandlet dårligt ! Vi har lige fået et ubehageligt brev fra bortførene hvor der står at hvis konkater  politiet vil det blive værst for Lulu ! Og jeg tror de mener det ! Der var et billede af Lulu og det er et rigtigt slemt billede.Jeg hader det billede ! Det  viser Lulu , hendes arme er tvunget over hendes hoved i nogen håndjern der nok gravner sig ind i hendes håndled , hun bære hele sin kropsvægt i håndledene ! Det ser meget smertefuldt ud og Lulu er så ulykkelig ! der står også det er bortførene der bestemmer farten og hvornår og hvis Lulu kommer hjem ! Hvad skal vi gøre?! " .. jeg viste ikke hvordan jeg skulle bære mig ad med at rede mig barnebarn Lulu men jeg besluttede at flytte ind hos min datter Sandra for at være tæt på dem og forhåbentlig hjælpe dem hvis jeg kunne. 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...