Forsvudet !!!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 dec. 2016
  • Opdateret: 7 jul. 2017
  • Status: Igang
Det er en helt almindelig lørdag formiddag og teenageren Lulu er på vej hjem fra en filmaften men hun når ikke hjem den dag. Hun forsvinder nemlig og og de eneste der ved noget om Lulus forsvinden er ikke interesseret i at dele deres viden overhoved!. Der er ingen vinder. Hvad skete der den lørdag formiddag ? Hvor er Lulu? Kommer hun nogensinde hjem igen ? Og hvordan klare dem tæt på Lulu hendes mystiske forsvinden ?Hvad er det for nogen breve lulus familie modtager ? Noget af historien er skrevet fra Lulus pow og noget af historien er skrevet fra dem tæt på lulu pow.
Karaktererne i historien: Stina , Casper og Lulu er søskende og meget tætte. Stina er 17 ,Lulu 15 og Casper 13.
Sandra og Martin er de tre søskendes forældre.
Lene er Lulu , Stina og Caspers mormor. Hun bor tæt på og er tit på besøg. Og flytter fartisk ind mens lulu er forsvundet .
Carl ,Molly, Sara og Morten er Lulus venner fra skolen og svømming .


0Likes
6Kommentarer
667Visninger
AA

18. Åh nej !

Lulus pow: 

Nu blev mine ben løsnet fra stolen jeg brude være lettet  men jeg vidste godt at når min krop blev løsent  fra fx stolen jeg sad på var det fordi at der skulle ske noget andet slemt ... Prøvede jo selvfølgelig at sparke ud efter børtførene lige så snart mine ben var fri af stolen men det skulle vise sig at være en meget dårlig ide ... Jeg fik de alt for stramme håndjern om mine håndled og så blev håndjernene sat fast i loftet . Jeg tænkte nej !!  ikke det !! Håndjernene gjorde så ondt når jeg har hele min krop i dem .. det kolde metal gravede sig sådan ind i huden ! Bare jeg ikke skulle hænge med Helle min krop i de alt for stramme håndjern alt for længe og bare de lod være med at slå mig igen med baseball bats... Så sagde den ene spade " fordi du er dum kommer du til at hænge sådan  i 48 timer altså to dage !! Og du får igen mad i alt den tid! Der blev taget et billede lige da jeg fik et hårdt spark over venstre skinneben.jeg vidste jo godt at det billede ville ryge lige hjem til min famile...Jeg kunne ikke rigtig finde ud af hvordan jeg havde det med de billeder der blev taget at mig, jeg hadede at min familie så hvor slemt jeg havde det her for jeg vidste at de blev så bekymret når de så billederene​ men i det mindste viste de at jeg ikke var død så der var håb om at jeg kom hjem igen ... 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...