Når modsætninger mødes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 dec. 2016
  • Opdateret: 29 dec. 2016
  • Status: Igang
Hvad sker der når modsætninger mødes? I denne historie møder vi Liv og Noah, to vidt forskellige piger, hvis veje krydses. De gennemgår hver især nogle alvorlige problemer. Vil de være i stand til at hjælpe hinanden?

0Likes
0Kommentarer
61Visninger

1. Noah

Jeg satte vinflasken til munden og tog endnu en slurk. Jeg vaklede igennem værelset, vinen havde gjort mig ør i hovedet. Den mørke væske skvulpede i den efterhånden halvtomme flaske, når jeg gik. Jeg bevægede mig hen mod mit natbord, der ikke var dekoreret med andet end et simpelt vækkeur. 01:30 viste det. Skuffen i natbordet var modvillig, da jeg prøvede at trække den ud. Jeg rodede nede i det sølle indhold, fangede en pakke rød Prince og fumlede efter lighteren. Langsomt satte jeg mig på natbordet, der protesterede ganske let ved at knirke. Mine fingre rystede da jeg åbnede cigaretpakken. Jeg fiskede en cigaret op og placerede den mellem mine sprukne læber. Nænsomt tændte jeg cigaretten med lighteren. Jeg sugede røg ned i lungerne og pustede ud. Med vinflasken i den ene hånd og cigaretten i den anden rejste jeg mig fra natbordet. Pludselig blev gulvet revet væk under mig. Min fod var blevet fanget bag badevægten, der var placeret midt i værelset. I faldet havde jeg tabt vinflasken, som trillede hen over gulvet med den blodrøde væske silende ud af flaskehalsen. Den stoppede først med at trille, da den lå inde under sengen. Jeg betragtede pølen af vin, der langsomt trak ned i gulvets revner. Et smil krusede mine læber. Frustreret skubbede jeg mig selv op at stå igen, men var nær kollapset igen ved den voldsomme bevægelse. Det sortnede for mit blik, og jeg brugte lige et sekund til at komme til mig selv igen. Vinden peb igennem vinduessprækkerne. Jeg åbnede vinduet op. Først lidt, så helt. Bød det kolde mørke velkommen. I en flydende bevægelse svingede jeg mig op i vindueskarmen, som så mange gange før. Tog et sidste sug af cigaretten, og så hvordan røgen blev hvirvlet med af vinden. Jeg slukkede cigaretten ved at presse skoddet ind mod låret. Det sydede og sved, jeg smilede. Jeg trak den lange trøje op og afslørede et lår fyldt med snitsår. Langsomt kørte jeg fingeren ned over sårene. Jeg blev helt fredfyldt indeni. Pludselig mærkede jeg vreden, hjælpeløsheden vende tilbage, og jeg borede fingerneglene hårdt ind i låret og klemte øjnene i. Prøvende lod jeg den ene fod møde kulden. Så svingede jeg hele benet ud, derefter også det andet.

Vinden rev i min trøje, og truede med at trække mig ned i dybet, før jeg selv sprang. Mit lange sorte hår blæste ind foran mit ansigt. Tårer, så sorte som natten, løb ned af mit ansigt og slørede mit blik. Jeg så op på den stjernefyldte himmel, og ud over de mørke huse. Kun i få af dem, var der lys. Jeg kunne så let som ingenting lade mig falde. Så ville det hele være overstået. Sikke en lettelse, ville det være. At være ingenting. Jeg brød ud i gråd, trak knæene op under mig, og gemte ansigtet i hænderne. Jeg undrede mig over hvad der var gået galt med mig. Hvordan var alt gået så galt? Jeg havde aldrig følt mig så ulykkelig. Alt var forkert. Livet burde ikke være sådan her. Så var det i hvert fald ikke værd at leve. 

Jeg strakte benene ud. Vinden kærtegnede mine ben. Tiggede mig om at følge den ned i dybet. Jeg lukkede øjnene. Jeg skubbede den egoistiske tanke om selvmord væk. Det var ikke tid. Ikke endnu. Jeg drejede mig, og hoppede elegant ned fra vindueskarmen. Vinduet smækkede, da jeg lukkede det igen. Værelset var mørkt, så jeg følte mig frem til min seng. Mærkede hvordan mine strømper blev gennemblødte. Vinen. Jeg smed mig på sengen og lukkede øjnene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...