Min forunderlige verden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2016
  • Opdateret: 28 dec. 2016
  • Status: Igang
"Mine forældre glemmer mig, mine venner elsker mig. Jeg kyssede min bedste ven, og han er forelsket i mig. Mine karakterer er i top, og jeg var fornyligt til DM i atletik, men hvad der ikke ses på ydersiden, er ved at bukke under for presset om at være perfekt. Jeg græder mig i søvn men smiler til alle. Ingen må vide, hvor fucked mit liv virkelig er, for jeg er Emma."

Emma Lauritzen er en såkaldt semipopulær pige på 14 år. Hun går i ottende klasse og har et gennemsnit på 10, hun er veltrænet på grund af atletikken og ser forholdsvis godt og almindelig ud.
Udenpå i skolen og blandt andre lever Emma et godt liv, men derhjemme og i hendes sind, er alt rodet rundt. Hendes far er deprimeret og hun kan ikke huske, hvornår hun sidst så ham smile, hendes mor er fordybet i arbejde og klager over, at hun må klare alt selv. Hendes bror på 18, bor nærmest hos kæresten og bliver forkælet af mor.
Emma er ladt tilbage til sig selv.

0Likes
0Kommentarer
79Visninger
AA

2. Kapitel 2

Alarmen dinger en irriterende lyd, som kun alarmer kan, og jeg skynder mig at slukke for den. Jeg vågnede før alarmen i dag, så jeg lægger mig tilbage på ryggen og stirrer op i loftet. I dag er en ny dag, siger jeg til mig selv. En dag ligesom alle de andre, men måske vil der ske noget nyt, som vil ændre min rutine eller ikke. Jeg sukker og tager mig endelig sammen til at forlade min behageligt varme og trygge seng. 

Luften i værelset er kold, men jeg får hurtigt min yndlings sweater på og nogle sorte skinny jeans. En dag som alle de andre. Jeg forlader mit værelset med den forpakkede skoletaske og sætter mig så ind i køkkenet. 

Min lomme vibrerer  og indikerer, at jeg har modtaget en besked.

     Fra Sille

Ska vi følges? Jeg r udenfor din dør om 20 min

Det er min bedsteveninde Sille. Vi har kendt hinanden lige siden børnehaven, og hvis hun siger, at hun er udenfor om 20 minutter, så er hun der først om 30, men det er okay. 

Jeg trasker ud i køkkenet, min mor sidder ved spisebordet ved sin computer og ænser mig næsten ikke. "Godmorgen Emma." Jeg mumler et godmorgen tilbage og spejder efter far. Mit humør, som var blevet lidt bedre efter Silles besked, daler til bunden, hvor det plejer at være. Min far er deprimeret og stresset, han kan nogen gange ikke engang få sig selv ud ad sengen. Jeg savner ham, og jeg har ikke set hans smil i umindelige tider eller hørt hans grin. Jeg får kun et glimt af det, når han har drukket. 

Jeg tager min Mac ud ad stikket og propper den ned i tasken. Jeg har fået den ad min mor, sammen med mit tøjstativ, fjernsyn o.s.v. men jeg føler ikke, det er af kærlighed men for at kompensere for den manglende forælderopførelse. Tænk hvis de en dag døde, så min bror og jeg ville arve de få penge de har. Måske skal jeg bo alene eller med min skrækkelige onkel og hans børn, eller også bliver jeg bortadopteret til en familie, som skal flytte til England og sender mig på kostskole, eller også havner jeg hos en forfærdelig familie, som mishandler mig, måske... Jeg bliver afbrudt i min tankestrøm af min mobil, som igen vibrerer og fortæller, at endnu en besked er tikket ind. 

  Fra Sille

R udenfor. Kom ud

Jeg åbner døren og rigtigt nok, står hun og venter på mig. "Din ko, jeg har ventet i". Pause. "tredive sekunder.. Jeg sagde jo, jeg ville være her om 20 minutter!" Hun vrisser ad mig, men jeg ler bare ad hende. "Der gik 25 dit røvhul." Vi kalder hinanden skældsord, ikke fordi vi mener det, men fordi elsker at drille hinanden. 

Det er december og luften er iskold. Vi går til skole i stilhed, fordi ingen ad os er morgenmennesker. Vi er og vil altid være for trætte til at føre en samtalen før 09.00. 

"Sille?" Jeg spørger stille, for hvem vover at bryde stilheden en kold decembermorgen? "Ja?" Hendes stemme er træt, men langt fra irriteret over, at jeg brød stilheden. 

Min tanke var at fortælle hende om tilstanden derhjemme, men jeg har mistet modet, og siger istedet: "Har du skrevet rapporten endnu? Jeg er gået helt kold på at forklare om transformation." Hun sukker og prøver at forklare mig transformerligningen. "Volt*ampere = effekt" Det er den forkerte ligning, men jeg nænner ikke at fortælle hende det. 

Ligningen hedder sig: Primær ampere*primær volt = Sekundær ampere*sekundær volt. 

Hvorfor jeg ikke kunne fortælle hende om tilstanden derhjemme, er ukendt, for jeg ved det virkelig ikke. Jeg vil så gerne fortælle hende det, men det er som om, jeg mister talens gave, når jeg prøver. Konklusionen er: Emma er en kujon. 

Vi ankommer til skolen et kvarter før klokken 08.00, så vi sætter os og snakker om alt mellem himmel og jord, alt bortset fra det eneste, jeg har lyst til at dele med hende. Vores samtale stopper da Leo træder ind i klassen. Leo går i klassen over os, men kommer sammen med Isabel fra vores klasse. 

Leonardo, som han rigtigt hedder, er fra Spanien og er sindssygt lækker. Han har mørkt halvlangt hår og grønne øjne. Hans hud er tilpas brun og så er han veltrænet, sådan VIRKELIG veltrænet. Han nikker til mig, som han passerer forbi. Sille skubber til mig og hvisker: "Det er SÅ unfair, at du får lov til at se ham i bar mave om sommeren!" Jeg griner ad hende, som for at sige 'jeg tænker slet ikke over det', men sandheden er, at jo det gør jeg. Leo går på mit atletikhold, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg aldrig har været småforelsket i ham. Jeg troede også, at vi havde noget sammen engang, han komplimenterede mig og valgte mig altid som partner til gruppetræningen, men så kom han sammen med Isabel. Smukke og perfekte Isabel, som er gymnast på højt plan. Mon hun stadig er jomfru? 

Men det er bare sådan, at jeg virkelig ikke bryder mig om ham længere, han sårede mig dengang, selvom ingen ved det, og så hænger jeg på ham om onsdagen, når vi sammen underviser miniatleterne. Jeg kigger over mod ham og Isabel, som allerede har tungerne langt nede i halsen på hinanden: "Urgh" Sille sender mig et sjovt blik, og det går op for mig, at jeg sagde den lyd højt, men hvorfor kan de ikke bare være lidt mere private omkring det?

Det ringer ind til time, og Leo forsvinder ud ad døren, som Winnie vores matematiklærer træder ind. 

"Godmorgen børn" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...