En drøm nedskrevet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2016
  • Opdateret: 28 dec. 2016
  • Status: Færdig
Jeg havde en syret drøm. Her får I den:

0Likes
0Kommentarer
125Visninger
AA

3. Shit is getting fucked for real

  Ved Føtex i den anden ende af bymidten har jeg udsyn til H&M, som er lukket. Himlen er ved at mørkne bag mig, da det går op for mig, at jeg stadig ikke har fundet min cykel. Og som om det ikke var nok, har jeg også glemt min skoletaske på skolen, så jeg vender om og går tilbage, hvor jeg kom fra, for uden tingene i min skoletaske kan jeg ikke lave mine lektier. Mens jeg siksakker ind ad gaderne i raskt tempo og med en anelse utålmodighed, bliver det hastigt mørkere. Jeg sætter tempoet op og drejer om hjørnerne. Der plejer da ikke at være så langt fra torvet til skolen. Det er som om mørket forfølger mig. Det kommer som drivende skyer i blæsevejr ind over byen og dæmper dagslyset med en skræmmende fart. Måske er det tiden, der går hurtigere. Eller mig, der går forfærdeligt langsomt. Uroligt ser jeg mig omkring for at orientere mig. Prøver at genkende caféerne og tøjbutikkerne, men Silkeborg centrum, som jeg ellers kender som min bukselomme, synes ti gange større, end det plejer, og snart har mørket omsluttet mig fuldkomment, så jeg ikke kan læse nogen skilte. Lygterne er slukkede og den skydækkede himmel er uendeligt mørk blå. Det er ikke fordi, jeg er bange for mørke, slet ikke. Jeg er ræd for tiden, der forsvinder så frygteligt hurtigt, mens jeg vandrer rundt i forvildelse. Endelig kommer jeg til stedet, hvor gågaderne krydses, og hvor dyrehandlen samt caféen ligger på hjørnet med lys, varme og mennesker i vinduerne i modsætning til alle andre butikker og restaurationer, som har lukket og slukket på denne tid. Jeg kommer i tanke om bollerne, som jeg havde stoppet i lommerne, og jeg tager dem frem og begynder at spise dem. Det må også snart være aftensmadstid.

  I stedet for at gå ind på caféen fortsætter jeg i den retning, jeg mener, skolen ligger i forhold til krydset, for jeg har ikke tid til at fjolle rundt. Jeg vil have fat i min taske, så min cykel, så hjem og lave lektier og til sidst flade ud i sofaen, hvis ikke jeg til den tid er så træt, at jeg hellere vil sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...