En drøm nedskrevet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2016
  • Opdateret: 28 dec. 2016
  • Status: Færdig
Jeg havde en syret drøm. Her får I den:

0Likes
0Kommentarer
128Visninger
AA

5. Det her er jo ikke Silkeborg!?

  Jeg fortsætter mod en slags intethed for enden af gaden til venstre. Det er som om, butikkerne ender der. Da jeg kommer derhen og står ved halvmuren, ser jeg ud over en by langt under mig. Den er stor. Alting ændrer sig nu. Dette er jo slet ikke Silkeborg. Denne by er så stor, at den kunne ligne København. Nej, ikke hovedstaden, nok snarere Århus. Eller et helt andet sted. Panikken køler mit hoved ned, som den altid gør i drømme. Jeg ved ikke hvordan, jeg skal finde hjem i tide, og stressen er der et sted, men den får mig kun til at fokusere på at løse problemet. Finde den bedste udvej. Jeg betragter byen.
  To kirketårne stikker op mellem lysene og gaderne, i udkanten af byen ligger et blændende stadion, og langt borte ses mørke skove i halvt tusmørke. Der er noget både bekendt og fremmed ved byen. Jeg kender den, fordi jeg ved, det er en stor by i Danmark, mit land. Det er bare ikke min by, og der er så meget jeg endnu ikke har set.
  Jeg kunne jo droppe lektierne, droppe skolen og droppe hjem. Jeg kunne udforske nye steder og starte med denne smukke stad. Hvor tiden før syntes at mangle i høj grad, er der nu en hel levealder. Hvor mine fødder og ben før længtes efter hvile, synes de nu at kunne bære mig så langt, jeg ønsker. Det er så dejligt at gå. Måske mod øst, hvor solen vil stå op. Den vej føre til Fyn, til Sjælland, til Sverige og til Norge. Der er så mange steder, jeg kun har set i glimt, fordi der altid er noget, der kalder mig tilbage. Skolen kalder. Hvis tiden var, ville jeg blive ved med at gå og gå og gå, men det er den ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...