If You Could Save Me - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jan. 2017
  • Opdateret: 9 jun. 2017
  • Status: Igang
Et halvt år er gået siden Niall ramte bunden, og med hjælp fra drengene og Melody, er han klar på nye eventyr igen. Drengene arbejder på deres nyeste album, Midnight Memories, og Melody er efterhånden begyndt at gøre sig bemærket, inden for sangskrivning. Alt i alt går det godt, men selvfølgelig får parret ikke fred endnu. Mens Melody har haft fokus på at hjælpe Niall, er L begyndt at lægge skumle planer. Det krævede ikke mere end en kold sommeraften, før Melody befinder sig i et fremmed hus og måske endda i et fremmed land. Niall smider alt hvad han har i hænderne og sætter alt ind for, at redde den pige han elsker. Men er deres held snart ved, at være opbrugt? *Dette er 3’eren til If I Could Fly og If We Could Be Fixed*

41Likes
164Kommentarer
33705Visninger
AA

9. Kapitel 7

Nialls synsvinkel

 

Mine hænder knugede hårdt om billedrammen og mine øjne sved, som om jeg havde heldt fritureolie i dem. Ved siden af mig var Harry placeret, med mindst lige så røde øjne og derefter kom Liam og Louis, som holdte blikket stift mod bordet. Selv  Anne, Gemma, Robin og Desmond var til stede. Melodys tidligere plejemor Ellen ville ankomme i aften, desværre til dårlige nyheder.

“Vi har sendt informationer til Usa, de leder også efter hende.” En politibetjent rømmede sig. “Det gør mig ondt, men chancen for at hun er i live er minimal. L er kendt for at torturere og slå sine ofre ihjel.” Klumpen i min hals blev større og det eneste der  brød stilheden var Annes lave hulken.

“Men i har ikke givet op.” Liam så op og knyttede hænderne foran sig.

“Nej.” Politimanden rystede  på hovedet. “Men vi priotere at finde L, frem for Melody.”

“Hvad fanden mener du med det?” Spurgte jeg vredt. Nu kunne jeg ikke tie stille længere, selvom jeg havde lovet drengene ikke at lave en scene. Politimanden forholdt sig helt  rolig og svarede.

“Jeg ved det er svært, men L er en farlig forbryder-”

“Og min kæreste er hans offer!” Afbrød jeg hidsigt og rejste mig så hurtigt, at stolen bag mig væltede.

“Niall,” sagde Harry og  jeg kiggede skarpt på ham.

“Vil du måske bare give op?” Jeg så anklagende på ham. “Det er din fucking søster og du gør ikke en skid!” Den var under bæltestedet. Det vidste jeg godt. Harry havde kørt rundt i hele  England, uafbrudt for at finde Mel.

“Niall!” Udbrød Liam anklagende og så spidst på mig.

“Please,” sagde Louis bedende. “Det vigtigste er at få fat  i L, så han kan få hvad han   fortjener.”

“Nej,” hvæsede jeg. “Det vigtigste er, at få Melody hjem.” Med de ord farede jeg lige ind i på Melodys gamle værelse og smækkede døren højlydt. Hvordan skulle jeg leve, velvidende at hun måske var derude. At jeg måske kunne have gjort noget. Jeg satte mig opgivende på sengen, og så endnu engang på billede i min hånd. Det er billedet, hvor jeg holder om hende og hun griner. Det var Louis, der havde taget billedet og vi havde leet af Harry, som var væltet i sandet.  Det var nok den bedste strandtur vi nogensinde havde haft og det billede, havde været Melodys et og alt.  Det bankede svagt på døren og jeg  vidste allerede, at det var Liam. Louis og Harry sendte altid ham ind, når det gik galt for mig, som om han var den eneste der kunne snakke med mig fornuftigt.  

“Må jeg?” Han nikkede mod sengen og jeg nikkede svagt, uden at tage øjnene fra billedet.

“Jeg elsker hende,” sagde jeg stille. “Jeg kan ikke bare give op.”

“Jeg har lært.” Liam satte sig ved min side og klappede mig på knæet. “Bare fordi man giver slip på en, betyder det ikke at man elsker personen mindre.”

“Jeg stopper aldrig med at lede efter hende,” hviskede jeg og holdte billedet ind mod mit bryst. “Om så jeg skal lede efter hende resten af mit liv.”

“Niall,” sukkede Liam og så medlidende på mig. “Der er gået over et halvt år. Chancen for at hun er i li-” Nu måtte han forhelvede lukke røven.

“Jeg er ligeglad Liam!” Råbte jeg og kastede billedet mod væggen, så det splintrede. Mit vejrtrækning var overfladisk og jeg sank sammen, med hovedet gemt i mine hænder.“Jeg er ligeglad.” Det kom ud som blot en hvisken. Jeg havde ikke kræfterne til, at snakke ordentligt.

 

♡♡♡

Liam lod mig være efter få minutter, så jeg kunne græde min sorg ud. Den bange anelse om, at Melody rent faktisk var død, steg for hvert sekund. Det var som om, at jeg var ved at eksplodere. Det var så ulideligt, at jeg greb hårdt fat i mit eget hår og skreg ned i en pude. Min verden var kollapset omkring mig og managementet pressede om en Midnight Memories turne. Ikke noget, som nogen af os, havde synderligt meget lyst til. Det var normalt det vi elskede allermest, men Melody var forhelvede forsvundet og der blev trukket i os fra alle sider. Vi var trætte og bange. Håbet som ellers havde været så stærkt, blev mindre og mindre for hvert minut. Vi var slidt op. Selv kunne jeg mærke at mørket trække i mig, præcist ligesom for et halvt år siden. Den person ville jeg ikke være igen. Bare tanken om alle de ting, som jeg havde udsat Melody for, gav mig kvalme. Jeg havde været så forvirret, ødelagt. Det ville jeg ikke tilbage til. Selvom jeg havde haft skåret ned på mine psykologtimer, så var de steget hastigt igen det sidste år.  Tanken om at Melodys sag ikke længere var førsteprioritet, gjorde mig afsindigt hidsig. Med hurtige skridt gik jeg ud i gangen, hvor politimanden stod med sin makker.

“Jeg vil gerne snakke med dem privat,” sagde jeg til drengene, som protesterede og sendte mig mistroiske blikke. Troede de, at jeg ville slå en embedsmand ihjel. Okay det ville jeg nok, hvis det var for Mel. Dog nikkede manden brysk og drengene forlod os modvilligt.

“Såehh.” Jeg vendte mig mod dem og stak hænderne i lommen. “Hvor meget skal i have for, at Melodys sag endnu engang bliver prioriteret højst?” De så først overrasket på mig og så på hinanden, som om de snakkede telepatisk.

“Hvad kan du tilbyde?” Den ene så på mig og jeg smilede skævt. Det havde været et sats, at lege med korruption. Men penge manglede jeg ikke og for mig, var Melody priceless.

 

Så kom der lige lidt mere fra Nialls synsvinkel! Hun har været væk i lidt tid nu, et helt halvt år. Håber i kunne lide kapitlet <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...