If You Could Save Me - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jan. 2017
  • Opdateret: 9 jun. 2017
  • Status: Igang
Et halvt år er gået siden Niall ramte bunden, og med hjælp fra drengene og Melody, er han klar på nye eventyr igen. Drengene arbejder på deres nyeste album, Midnight Memories, og Melody er efterhånden begyndt at gøre sig bemærket, inden for sangskrivning. Alt i alt går det godt, men selvfølgelig får parret ikke fred endnu. Mens Melody har haft fokus på at hjælpe Niall, er L begyndt at lægge skumle planer. Det krævede ikke mere end en kold sommeraften, før Melody befinder sig i et fremmed hus og måske endda i et fremmed land. Niall smider alt hvad han har i hænderne og sætter alt ind for, at redde den pige han elsker. Men er deres held snart ved, at være opbrugt? *Dette er 3’eren til If I Could Fly og If We Could Be Fixed*

42Likes
166Kommentarer
34814Visninger
AA

7. Kapitel 5

Kapitel 5

 

Alexanders synsvinkel - 3. person

 

Han mærkede sit hjerte banke for Melody. Hun så så angst ud. Ligesom, da hun var kommet. Han havde ikke kendt hende, men alligevel havde han haft så ufatteligt ondt af hende. Den smerte, som hun skulle leve igennem. Han kendte det jo selv. Udover at han selv havde været der i flere måneder, havde han selv været et offer for L. Og han kendte alt til L’s planer. Han kæmpede for at lære hende alt, hvad han vidste. Alt der skulle til for, at hun kunne overleve. Løbet var kørt for ham. Det vidste han godt. Så snart L var fri, ville han slå ham ihjel. L havde trods alt haft leget med ham i flere år, før Alexander slap fri.  Og det havde været 2 skønne år ude i det fri. En skøn datter og en dejlig kæreste, havde han haft fået. Men lykken varede ikke evigt, og det vidste han godt. Det eneste der holdte ham oppe, var tanken om hans datter. Hun ville fylde 1 om blot kort tid. Eller var hun allerede 1. Tiden var ikke længere vigtig,   så længe hun var i live og i sikkerhed for L. Han havde medlidenhed for Melody og hendes ufødte barn. Alexander havde ikke haft nosser til at fortælle hende direkte, hvad L havde i tankerne for dem. En ting var at dø, men en anden, at miste alt. Og det ville hun. Melody ville miste alle minder, måske endda elske L. Ham som egentlig ville være skyld, i alt hendes ulykke. Hun ville miste sig selv og større straf, fandtes ikke.

“Jamen hej igen min skat.” Hans stemme bragte minder om brækkede knogler og mørke rum med sig, og Alexander gøs.

“L,” hviskede Melody og hulkede. Det gav et stik i Alexanders hjerte. For lige i det øjeblik, så han livet forsvinde fra hendes smukke øjne, selvom hun endnu ikke var død. Han hørte ikke deres samtale. Tankerne vandrede alle andre steder, end i nutiden. For at overleve nutiden, tænkte han på fortiden. Ellers, havde han mistet sig selv for lang tid siden.

Aldrig i verdenshistorien, havde der været et værre tidspunkt, at nyse på. Men det gjorde han og nu blev L opmærksom på den anden gæst. Selv Alexander, som altid holdt håbet oppe, vidste at løbet nu var kørt. Det var på tide, at give op og sende de sidste varme tanker til sin familie. Han var ikke længere bange, mere lettet over at hans lidelser var kommet til en ende. L trak en pistol og Alexander hørte ikke mere. Tænk at L dræbte ham, foran Melody. Det var også lige hvad der manglede. Det var det, der trak hende ud over kanten.

 

♡♡♡

Nialls synsvinkel

 

Det eneste man kunne høre var mit åndedrag, lyset var blevet lukket ude af gardinerne og billedet af Melody og jeg lå tungt i mine hænder. Et kort lille bank lød og døren knirkede en anelse, men jeg havde ikke kræfterne til at vende hovedet.

“Niall, der er nyt.” Harrys stemme nåede mit øre   og  hans ord fik mig  til, at se op.

“Har de fundet hende?”

“Nej.” Harry rystede på hovedet og først der, så jeg hans rødsprængte øjne. Vi havde  alle taget ret hårdt på Melodys forsvinden. “L er stukket af fra fængslet.” Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere. Det var jo mit værste mareridt.

“Så politiet indstiller søgningen efter Mel.” Harry lød grædefærdig. “De leder  efter L, men chancen for Mel er i liv-”

“Hold kæft Harry!”   Bjæffede jeg og blev selv forskrækket over min tone. “Undskyld.”

“Det okay.” Han kom hen og satte sig ved min side. “Det har påvirket alle.” Han lagde kort en hånd på min skulder.  En flygtig berøring, men alligevel fik den tårerne til at springe frem.

“Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre,” hviskede  jeg og knugede billedet i mine hænder. det var lige før, at ramme og det hele, knækkede.

“Det er svært,” sagde Harry stille. Jeg havde egentlig været selvisk. Jeg havde været så fokuseret på at min kæreste var forsvundet, at jeg havde glemt at det var Harrys søster.

“Savner du hende?” Spurgte jeg til sidst og i 2  ord, knuste Harry mit hjerte.

“Hele tiden.” Og så brød han i gråd. Jeg lagde trøstende armene om ham, og kunne ikke længere stoppe tårerne. Hvorfor fik mig og Melody aldrig en chance for, at være helt og aldeles i fred, med dem vi elskede?

“Hun er væk,” græd Harry. “L har sikkert allerede myrdet hende.” Ordene gav genlyd i mit hovede og jeg kunne ikke beskrive smerten, som tankerne bragte med sig.

“Vi skal nok finde hende. Hun er ikke død,” trøstede jeg og mærkede sandheden, og håbet bag mine ord. “Jeg kan mærke det.”

“Hun er ikke død,” gentog jeg igen og snøftede. Følelsen af håb blev stærkere, og jeg klamrede mig til det. Vi havde intet andet længere. Vi havde kun vores håb og tro om, at Melody var sejere end hun så ud. Alt andet var ligemeget. Pludseligt, virkede vores comeback ikke så vigtigt. Det eneste jeg ønskede var, at få min Melody tilbage. Det var ikke meningen, at tingene skulle udfolde sig sådan. Jeg ville have friet til hende, forhelvede jeg havde sgu endda fået Harrys velsignelse. Vi skulle have nogle grimme unger, der skreg og  poser under øjnene fra søvnløse nætter, hvor vi havde snakket hele natten. Det var helt forkert.

“Hvor er du Mel?” Hviskede jeg og kastede et kort blik ud af vinduet, hvor stjernerne dominerede nattehimlen.

 

Så kom der lige lidt fra andre synsvinkler og jeg fik leget lidt, med 3. person. Det er ikke noget, som jeg gør meget i, men følte sgu lige for det. Så jaer! Hvad synes i om historien indtil videre? Og hvad synes i deres unge skal hedde? Altså hvis det overlever ;) I må meget gerne smide et like og en kommentar med feedback. Det bliver alt sammen taget med et smil :D

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...