If You Could Save Me - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jan. 2017
  • Opdateret: 9 jun. 2017
  • Status: Igang
Et halvt år er gået siden Niall ramte bunden, og med hjælp fra drengene og Melody, er han klar på nye eventyr igen. Drengene arbejder på deres nyeste album, Midnight Memories, og Melody er efterhånden begyndt at gøre sig bemærket, inden for sangskrivning. Alt i alt går det godt, men selvfølgelig får parret ikke fred endnu. Mens Melody har haft fokus på at hjælpe Niall, er L begyndt at lægge skumle planer. Det krævede ikke mere end en kold sommeraften, før Melody befinder sig i et fremmed hus og måske endda i et fremmed land. Niall smider alt hvad han har i hænderne og sætter alt ind for, at redde den pige han elsker. Men er deres held snart ved, at være opbrugt? *Dette er 3’eren til If I Could Fly og If We Could Be Fixed*

42Likes
166Kommentarer
34096Visninger
AA

6. Kapitel 4


 

Som dagene, ugerne, jeg anede ikke hvor lang tid, gik blev jeg mere og mere forvirret. Nogle dage havde jeg svært ved at huske mit eget navn. Det eneste jeg klamrede mig til var mindet om drengene. Caleb, Ricky og Hunter var normalt ret retfærdige, men de kunne være ondskabsfulde - specielt Hunter. På hans dårlige dage skulle jeg bare trække vejret forkert, og han ville tæve mig. Caleb havde kun lagt hånd på mig få gange og Ricky, da jeg stak af. Eller prøvede. Jeg nåede ikke længere end hoveddøren. De brugte skræmmende midler. Ting, som jeg ikke havde drømt om. De smed mig i kælderen, flere dage af gangen i mørke og med bind for øjnene. Jeg havde ingen tidsfornemmelse og efter få dage ville jeg være for dehydreret, til at tænke. De proppede mig i badekar fyldt med is og stillede mig spørgsmål, som forvirrede mig.  Lukkede mig inde i trange rum eller kasser, indtil jeg skreg. Faktisk tiggede jeg dem om bare at tæve mig og få det overstået. Specielt  når de tvang mig til at stå i ubehagelige stillinger, i flere timer. De gjorde det samme med Alexander og af og til, måtte jeg minde ham om hans eget navn. Nogle dage forsvandt han og dukkede op dage efter, dækket med mærker. Alexander var virkelig blevet  vigtig for mig. Han havde taget adskillige slag for mig. Han holdte hånden over mig, men hvorfor vidste jeg ikke. Men som sagt var det kun, når vi gjorde noget galt. Ellers var de ret retfærdige. Det føles som om der var gået flere år, men min fornuft fortalte mig at der var gået meget mindre. Jeg havde taget på, en del faktisk. Hold kæft, hvor havde jeg  taget på. Jeg tiggede dem om at lade mig træne, men de rullede bare øjne og vendte tilbage til deres arbejde. De arbejdede hele tiden på at få L ud. Det var nok deres job. Altså at få sneget L ud af fængslet. Nogle andre folk kom også nogle gange forbi, men så blev Alexander og jeg lukket inde. Ellers havde vi ret frit spil. Alle døre og vinduer var låste og Hunter havde nøglen på sig konstant.

“Dukkebarn!” Råbte Hunter og jeg rejste mig træt fra sofaen og bevægede mig ind i deres arbejdsværelse. De stod bøjet over bordet med stramme ansigter.

“3 øl,” sagde Ricky uden at værdige mig et blik.

“Er på vej,” mumlede jeg og hentede 3 kølede øl i køkkenet. “Her.” Jeg satte dem på et lille bord og kiggede hurtigt Caleb over skulderen.

“Hvad laver i?” Jeg kunne ikke lade være med, at spørge. I et øjeblik stoppede mit hjerte og jeg var  bange for, at Hunter ville blive sur. I stedet lo han og smilede.

“Vi lægger sidste hånd på planen,” svarede han roligt.

“Den plan?” Gispede jeg bange.

“Ja dukkebarn. Den plan.” Caleb grinede. “Vi bryder L ud i aften.”

“Nej det må i ikke!” Råbte jeg panisk. Jeg havde ingen anelse om hvad L ville med mig. Slaget ramte mig hårdt og præcist, så jeg faldt om på gulvet og ramte bordkanten i faldet.

 

♡♡♡

Mit syn var sløret og jeg var atter bundet til stolpen, da jeg vågnede og gloede lige op i  Hunters ansigt.

“Jeg vil skide på L. Jeg er træt af den her tøs!” Råbte han og kiggede hen på mig.

“Hunter hør nu,” prøvede Caleb, men lukkede hurtigt munden. Hunter satte sig på knæ foran mig, og kærtegnede min kind.

“Sikke en skam,” sagde han lavt og greb fat om min hals. Mine hænder rev desperat i mod rebet og blodet kom piblende, mens jeg gispede efter luft. Angsten greb i mig og jeg sprællede desperat med benene.

“Hunter!” Ricky greb fat i ham og hev ham væk. “L har udtrykkeligt sagt, at han vil have hende og barnet i livet.”

“Barnet,” gispede jeg halvkvalt og snappede efter luft. Mine hjerne ville overhovedet ikke vikle sig om den ide.

“Vi har ikke tid.” Caleb kastede et sidste blik mod mig. “Vi skal have L ud.” Med de ord forsvandt de, og jeg begyndte for alvor at græde. Barnet. Ordet gav genlyd i mit hoved.

“Forstår du det ikke?” Jeg så til siden, hvor Alexander også sad bundet. “De piller ved vores hjerner. Vi glemmer hvem vi er og hvem vi elsker.”

“Nej,” græd jeg. “Hvad skal jeg gøre Al?”

“De er som skygger og du kan ikke flygte fra skygger,” sagde han stille. “Men du kan invitere dem til at danse.”

“Hold op med at snakke i gåder,” bad jeg og hulkede. Gravid.

“Det er ikke meningen at mennesker skal være i bur. Det gør ting ved dem. Det ændre dem og det er det, som de regner med,” forklarede Alexander. “Du bliver nødt til at finde et holdepunkt. Noget som kan fastholde den sidste del af dig, som er tilbage.” Niall. Jeg tænkte på Niall. Han var mit holdepunkt.  Ham og Harry. De betød alt. Min bror og mit livs kærlighed. Hvad kunne være et bedre holdepunkt?

Den aften forstod jeg endelig, hvorfor folk frygtede stilheden. Men samtidig frygtede jeg lyden. Fordi lyden ville betyde, at de havde fået L ud.

“Jamen hej igen min skat,” lød en stemme, der skar gennem min krop. Nu græd   jeg for alvor.

“L.” det lød som et åndedrag. Mere kunne jeg ikke få  ud. “Lad mig gå.” Det lød overhovedet ikke bestemt, eftersom jeg græd.

“Shh.” Han satte sig ppå hug foran mig. “Hvordan føles det darling? At miste alt hvad der betyder noget?” Ikke alt. Gravid. Jeg havde endnu ikke mistet alt.

“Lad mig være,” hulkede jeg og drejede hovedet væk fra ham. “Vil du ikke nok bare lade mig gå.”

“Åh Darling. Du ødelagde mig.” Han lagde sin pande mod min. “Jeg har planer om at gengælde tjenesten.”

 

Så kom der endnu et kapitel - mest for at fejre, at min hund fyldte 2 idag. Den hund er seriæst mit barn, så selvfølgelig holdte jeg fødselsdag for ham og bruge ALT for mange penge på legetøj til ham xD Anyways..

Plot twist! Hun er simpelthen gravid. Kan i regne L's planer ud, ud fra de ting som Alexander sagde?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...