If You Could Save Me - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jan. 2017
  • Opdateret: 9 jun. 2017
  • Status: Igang
Et halvt år er gået siden Niall ramte bunden, og med hjælp fra drengene og Melody, er han klar på nye eventyr igen. Drengene arbejder på deres nyeste album, Midnight Memories, og Melody er efterhånden begyndt at gøre sig bemærket, inden for sangskrivning. Alt i alt går det godt, men selvfølgelig får parret ikke fred endnu. Mens Melody har haft fokus på at hjælpe Niall, er L begyndt at lægge skumle planer. Det krævede ikke mere end en kold sommeraften, før Melody befinder sig i et fremmed hus og måske endda i et fremmed land. Niall smider alt hvad han har i hænderne og sætter alt ind for, at redde den pige han elsker. Men er deres held snart ved, at være opbrugt? *Dette er 3’eren til If I Could Fly og If We Could Be Fixed*

41Likes
164Kommentarer
33705Visninger
AA

30. Kapitel 29

Pludseligt skar lyset i mine øjne, på trods af, at mine  øjne var lukket.

“Nej lad vær,”mumlede jeg og trak min dyne over mit hoved. “Jeg sover.”

“Du har været sengeliggende i 3 dage,” sagde Anne og trak dynen af mig. “Du har altså en søn.”

“Mor!” Klagede jeg. “Jeg er træt.” Hun smilede svagt, da jeg kaldte hende mor, men smilet forsvandt brat, da hun så mine øjne. At sige de var røde og hævet, var en underdrivelse. Jeg havde ikke lavet andet, end at tude mine øjne ud, så de var yderst irriteret.

“Melody dog,” sukkede hun og satte sig på sengekanten. Jeg bed mig i læben og satte mig op, og svang armene om mine ben.

“Jeg ved bare ikke.” Min underlæbe bævrede og jeg slog mentalt, mig selv i hovedet. Nu begyndte jeg for fanden ikke igen.

“Du bliver nødt til, at fortælle mig, hvad der foregår.” Hun lagde hånden på mit knæ og jeg gemte hovedet, i mine hænder.

“Jeg har virkelig fucket alt op,” hviskede jeg håbløst og Anne rynkede i brynene. “Jeg sagde til Niall, at Alexander ikke var hans søn.. Altså jeg løj jo tydeligvis og jeg indrømmede det, og det blev til det her store skænderi,” uddybede jeg. Anne så stadig forvirret ud, så jeg begyndte at fortælle det hele fra starten. Hvordan jeg var faldet for Caleb og han kom tilbage. At Niall havde fået ham smidt i fængsel, da vi var på hospitalet. Og hvordan vores forhold, var begyndt at synke hurtigere end Titanic. Da jeg var færdig, trak hun mig bare ind i et kram.

“Jeg ved godt, at det ikke virker sådan, men det hele skal nok gå,” lovede hun. “Også selvom dig og Niall ikke ender sammen. Du har stadig din familie. Og hvis i finder sammen igen, så skal du også nok klare dig.”

“Jeg ved bare ikke hvem jeg er mere,” mumlede jeg.

“Du bliver nødt til, at snakke med ham,” sagde hun ærligt og jeg pillede ved mine negle.

“Jeg ved bare ikke om det skal være os.”  Anne så kærligt på mig.

“Det ved jeg godt,” sagde hun blidt. “Men hvis du ikke vil være med Niall, så bliver du alligevel nødt til at snakke med ham. Få det hele afklaret, så du kan bruge tid på at finde dig selv og tage dig af din søn.” Hun så drillende på mig. “Som forresten ikke har set meget til sin mor de sidste par dage. Jeg tror snart, at  han tror jeg er hans mor.” Jeg stønnede opgivende og svang benene ud over kanten.

“Fint, jeg snakker med Niall senere.” Jeg satte kurs mod døren. “Jeg tager i parken med Alex.”

 

♡♡♡

Jeg trippede nervøst og overvejede kort, om jeg skulle banke på. Jeg havde sagt til Harry, at jeg kom over og spiste til middag. Og Niall ville være der - og de andre selvfølgelig.

“Shhh,” tyssede jeg på Alexander, som lå i liften og snakkede med en babystemme. “Nu skal vi ind til far.” Han pludrede lidt og kom med nogle lyde, som havde formet sig til små utydelige 'næsten' ord, men som jeg bare smilede af. Det gibbede i mig, da døren gik op og Harry så undrende på mig.

“Hvorfor kommer du ikke ind,” spurgte han og trådte til siden. Jeg trak på skuldrene og Harry tog liften fra mig. Han var simpelthen vild med Alexander, på trods af hans afholdenhed i starten.

“Ja, op til onkel Harry,” sagde han sjovt og spændte liften op, så han kunne tage Alexander op. “Lad os gå ind og finde far.” Så forsvandt de og jeg klukkede lavt, mens jeg trak jakken af.

“Hey,” lød det stille og Niall stod i døråbningen.

“Hey,” svarede jeg akavet og stirrede på ham. Røde øjne. Det var ikke til at tage fejl af og tog mig på en rejse gennem tiden, tilbage til dengang i Irland. Det stak mig i hjertet. Jeg holdte jo for fanden af ham. Meget endda.

Middagen forløb sig akavet. Altså så akavet, at jeg ønskede mig hen på en anden planet. Niall fokuserede mest på at made Alexander, mens jeg snakkede med Louis. Vi gjorde alt for at undgå, øjenkontakt.

“Jeg skal nok tage opvasken!” Tilbød jeg, ivrig efter at smutte fra middagen.

“Nej, det skal jeg nok,” sagde Niall og begyndte at rydde af.

“Nej, det gør jeg.” Det kom ud mere som en hvæsen, så jeg skyndte mig at snuppe de sidste ting og gå ud i køkkenet. Niall kom ud med nogle småting og rakte mig et viskestykke, før han stak hænderne i vandet. Vi vaskede op i stilhed.. Så meget for, at stikke af fra akavetheden.

“Niall?”

“Mhmhm.”

“Hvad er der sket med os?” Spurgte jeg opgivende og smed viskestykket fra mig. “Hvor gik det galt?” Niall tøvede.

“Jeg tror vi har prøvet for hårdt på  at lade tingene være som før..” Det var tydeligt, at det gjorde ondt på ham at sige. “Men tingene er ikke som før.”

“Sandheden er bare at jeg ikke er den pige som du forelskede dig i længere,” hviskede jeg. Mest af alt til mig selv. Det gik pludseligt op for mig, hvor meget jeg egentlig havde ønsket, at det skulle fungere. “Vi har været for meget igennem og det har ændret os.” Smerten lyste ud af Nialls øjne.

“Måske skal vi bare bruge lidt tid, hver for sig,” mumlede han. “Så måske om nogle uger.”

“Uger?” Hviskede jeg. “Niall, det er for sent. Du sagde det selv; vi har prøvet for hårdt.”

“Men du skal vide, at jeg ikke stopper med at prøve,” sagde han stille. “Selvom tingene aldrig bliver som før.” Jeg sukkede.

“Nogen gange fortryder jeg sgu,” hviskede jeg til mig selv, men åbenbart højt nok til Niall hørte mig.

“Ahvad?” Spurgte han forvirret, men jeg rystede afvisende på hovedet. “Nej sig det,” insisterede han.

“Det bare..” Jeg tøvede. Det her ville gøre rigtig ondt, at sige og høre. “Nogen gange overvejer jeg om alt, havde været bedre.. Du ved.. Hvis jeg ikke var taget herover.” Nialls øjne blev en smule mørkere.

“Fortryder du?” Spurgte han, pludseligt med en monoton klang.

“Niall, det jo ikke på den måde,” sagde jeg opgivende og han rystede på hovedet.

“Måske skulle du bare tage tilbage til Danmark,” sagde han koldt.

“Niall, please nej.” Jeg greb ud efter ham, men han rykkede sig væk.

“Hvorfor ikke? Du fortryder jo tydeligvis, at du nogensinde mødte mig. Og hvad din bror? Vores søn? Fortryder du også dem?” Spurgte han vredt og jeg bakkede et par skridt. Tårerne begyndte stille, at løbe og jeg snappede efter vejret.

“D-det var ikke det jeg..” Min stemme døde ud. “ Jeg er så ked af det,” hviskede jeg, men han var allerede væk. Jeg havde såret ham. Og nu var han væk. Jeg tumlede ind i stuen, hvor de andre sad, og Liam så op fra sin mobil. Jeg kiggede ham lige i øjnene, da jeg følte en lille smule af mig gå i stykker.

“Kan du huske dengang, hvor du sagde at jeg aldrig ville miste ham?” Jeg gispede lidt efter vejret og holdte hånden hen over mit hjerte, som var  i fysisk smerte. “Det tror jeg lige, at jeg gjorde.” Han åbnede munden, men jeg stoppede ham og knugede så hårdt om min trøje hen over brystet, så mine knoer blev hvide. “Og denne gang kan det ikke fikses.”

 

​Og her forlader vi dem så - og ja, det gør også ondt på mig. Men never the less, jeg har gang i en anden movella, som snart burde komme ud, santidig med jeg planlægger en 4'er til denne - hvis det stadig har interesse? Og ​måske ​har jeg også gang i planlægning af en 2'er til en af mine tidligere historier. Den kan i tænke lidt over;) Men i hvert fald er jeg super taknemlig for, at der er så mange af jer der læser med. Og speciel tak til dem, som har fulgt i, ikke kun denne historie, men også mine andre <3 Jeg skal nok komme med en besked, når 4'eren er oppe :D 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...