If You Could Save Me - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jan. 2017
  • Opdateret: 9 jun. 2017
  • Status: Igang
Et halvt år er gået siden Niall ramte bunden, og med hjælp fra drengene og Melody, er han klar på nye eventyr igen. Drengene arbejder på deres nyeste album, Midnight Memories, og Melody er efterhånden begyndt at gøre sig bemærket, inden for sangskrivning. Alt i alt går det godt, men selvfølgelig får parret ikke fred endnu. Mens Melody har haft fokus på at hjælpe Niall, er L begyndt at lægge skumle planer. Det krævede ikke mere end en kold sommeraften, før Melody befinder sig i et fremmed hus og måske endda i et fremmed land. Niall smider alt hvad han har i hænderne og sætter alt ind for, at redde den pige han elsker. Men er deres held snart ved, at være opbrugt? *Dette er 3’eren til If I Could Fly og If We Could Be Fixed*

41Likes
164Kommentarer
33701Visninger
AA

27. Kapitel 25

“Jeg kan simpelthen ikke fatte det!” Hvæsede  Niall frustreret og travede hen over gulvet. “Hvad fanden tænkte du på?” Jeg bed mig i læben. Jeg havde godt kunne lide Caleb. Og nu hvor jeg kunne huske, kunne jeg også huske hvordan han havde taget sig af mig efter alt torturen. Jeg var faldet for ham, før jeg mistede hukommelsen. Og da L brød ud og jeg havde mistet min hukommelse, ville Caleb ikke miste mig og bildte mig derfor ind at vi var hemmelige kærester. Men betød det, at Caleb rent faktisk holdte af mig?

“Melody!” Bed Niall og jeg så forvirret  på ham. “Jeg snakker til dig.”

“Ja, undskyld.” Jeg sukkede og så hen på Harry, som mest af alt så forvirret ud.

“Hvordan kunne du gøre det mod mig?” Nærmest peb han og så såret på mig, med sine skønne blå øjne. “Du sagde at i allerede var sammen,  før du mistede hukommelsen.”

“Måske tror du bare for meget om dig selv, Horan,” bed Caleb og så koldt på Niall.

“Stop så i to,” skældte jeg og sendte Niall et advarende blik, da han åbnede munden.

“Betyder det, at du kan huske alt?” Spurgte Liam pludseligt og jeg trak på smilebåndet.  Endelig en som tænkte på det vigtige. Jeg havde fået min hukommelse igen. Jeg fugtede læberne og nikkede med et smil.

“Ja, ja jeg kan godt huske det hele.”

“Det er sgu da godt!” Udbrød Louis og prøvede forgæves at lette stemningen.

“Godt?” Gentog Niall tørt. “Ja ihh, hvor er det skønt at min kæreste kan huske, at hun har været mig utro, og måske fået et barn med en anden.”

“Forhelvede Niall,” vrissede jeg. “Jeg troede aldrig at jeg ville komme hjem igen.. Caleb tog sig af mig.” Jeg skævede kort til Caleb, som bare sad selvsikkert som altid.

“Og det har jeg ikke gjort!” Råbte Niall frustreret. “Jeg har ikke gjort andet end, at tage mig af dig de sidste 4 år! Jeg blev for fanden skudt for din skyld! Er du overhovedet klar over, hvad jeg har været igennem?”

“Hvad du har været igennem?” Spurgte jeg lavt og kneb øjnene sammen. “Hvad med, hvad jeg har været igennem?” Jeg følte mig virkelig  som en bombe, der kunne springe hvert øjeblik.

“Det  var ikke ment på den måde,” prøvede Liam roligt, fucking diplomat, men jeg sendte ham bare et koldt blik, og vendte opmærksomheden mod Niall.

“Jeg er blevet pisket, brændt, proppet i bittesmå rum, badet i isvand og fået slettet min hukommelse, og du tænker på dig selv!” Nu råbte jeg. Det var simpelthen dråben. “Fuck dig, Niall.” Vi stirrede på hinanden lidt, før Niall tog sin jakke og stormede ud af  lejligheden.

“Du ved godt, at jeg ikke ville komme medmindre der var en reel mulighed for det,” sagde Caleb stille og betragtede mig.Jeg nikkede bare, uden at tage blikket væk fra døren, hvor Niall var faret ud af.

 

♡♡♡

På trods af min tilbagevendende hukommelse, fattede jeg jo ikke en brik. Jeg forstod ikke, hvordan at jeg ikke har kunne huske min affære med Caleb. Det var bare underligt. Skyldfølelsen sad dybt i mig. Hvad havde jeg dog gjort? Jeg havde godt kunne lide Caleb, men ikke nær så meget som Niall. Jeg elskede jo Niall for pokker! Men jeg havde virkelig ikke regnet med, at komme hjem igen og Caleb beskyttede mig - i hvert fald i den grad, som han kunne tillade sig, uden nogen fattede mistanke. Så hvis jeg i teorien, havde født bare 2 uger for sent, så kunne Alex godt være hans søn.

“Jeg synes vi skal få taget den faderskabstest,” sagde Caleb stille og trak mig tilbage til virkeligheden. Jeg fugtede mine læber og nikkede.

“Hvor skjuler i  jer egentlig?” Spurgte jeg nysgerrigt og lænede mig lidt frem. Caleb rakte en hånd ud, og kærtegnede kort min kind.

“Det ved du godt, at jeg ikke  kan fortælle dig,” svarede han kort. “Men hvis Alex ikke er min søn, så tager jeg derhen. Hunter og Ricky venter mig et sikkert sted.”

“Og hvis Alexander er din?” Spurgte jeg forsigtigt.

“Så finder vi ud af det.” Han greb min hånd og lod sin tommelfinger stryge, hen over min håndryg.

“Liam og Harry har fundet Niall.” Louis kom ind i stuen og kiggede lidt underligt, på vores forbudne hænder. Han rømmede sig kort. “De møder os derhenne.”

“Tid til sandheden,” sagde jeg stille og en smule panisk.

“Husk,” begyndte Caleb. “Jeg holder af Alex, uanset om han er min eller ej.”

“Det ved jeg godt,” svarede jeg kortfattet.

“Og jeg holder af dig,” fortsatte han og tog en kort indånding. “Lad os få det overstået.” Jeg nikkede og gøs. Hvem håbede jeg på, var Alex’ far? Nok Niall, men ville Niall overhovedet nogensinde tilgive mig for, hvad jeg havde gjort? Eller var det mig, der skulle tilgive ham? Alt var bare alt for overvældende. Min hukommelse, Caleb, Niall og alle de minder, som nu havde ætset sig ind i min hjerne. Alt torturen. Det var et mirakel, at jeg overhovedet var i live.

Jeg har lige nu (måske) sat det sidste punktum i denne historie. Jeg har overvejet en 4'er og har arbejdet en smule, med et plot - men jeg ved virkelig ikke. Ville det være, at køre historien for langt ud? Er det på tide, at vi forlader Melody og Niall. Jeg vil ikke fortælle hvordan det hele slutter, da der er blot 3 kapitler tilbage og de kommer ud i løbet af de kommende dage. Dog ville jeg sætte pris på jeres mening, når i har læst de kommende kapitler. All love <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...