If You Could Save Me - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jan. 2017
  • Opdateret: 9 jun. 2017
  • Status: Igang
Et halvt år er gået siden Niall ramte bunden, og med hjælp fra drengene og Melody, er han klar på nye eventyr igen. Drengene arbejder på deres nyeste album, Midnight Memories, og Melody er efterhånden begyndt at gøre sig bemærket, inden for sangskrivning. Alt i alt går det godt, men selvfølgelig får parret ikke fred endnu. Mens Melody har haft fokus på at hjælpe Niall, er L begyndt at lægge skumle planer. Det krævede ikke mere end en kold sommeraften, før Melody befinder sig i et fremmed hus og måske endda i et fremmed land. Niall smider alt hvad han har i hænderne og sætter alt ind for, at redde den pige han elsker. Men er deres held snart ved, at være opbrugt? *Dette er 3’eren til If I Could Fly og If We Could Be Fixed*

42Likes
166Kommentarer
34428Visninger
AA

26. Kapitel 24

Caleb nussede blidt min hofte under dynen og mit lettere fugtige hår, klistrede til ham brystkasse.

“Jeg er ked af, at jeg må være så hård ved dig,” sagde han blidt og så på mig, med sine smukke øjne. Jeg sukkede indvendigt. Han var iskoldt, når han var hjemme og vi befandt sig i samme rum. Jeg kunne ikke bebrejde ham. Jeg var virkelig en dårlig person. Jeg var min mand utro, med hans bedste ven - men jeg kunne faktisk ikke huske min mand, så talte det? Tja, jeg var vel stadig gift. Desuden så havde Caleb forklaret mig, at vi havde  også været sammen før ulykken, bag  Lennys ryg.

“Jeg ville ønske det kunne være sådan her for altid.” Jeg nussede blidt hans nøgne brystkasse, og han kyssede mig i håret.

“Også mig, baby.” Han sukkede. “Også mig.” Jeg satte mig lidt op og tog et lille billede, frem fra natbordsskuffen.

“Her.” Jeg rakte det til ham. Det var et billede af ham og mig, der kyssede. “Bare så du ved, at jeg elsker dig.”


 

“Nej!” Det kom ud som et skrig, og de stirrede alle rædselsslagent på mig.

“Mel.” Niall rakte en hånd ned til mig, og ville hjælpe mig op, men jeg veg væk fra ham.

“Rør mig ikke!” Jeg trak vejret i korte stød. Jeg kunne huske hvert enkelt kærtegn, hver eneste ord. Ikke kun fra Caleb, men fra L. Fra Niall. Jeg kunne huske det hele.

“Melody,” sagde Caleb blidt og trådte lidt frem mod mig.

“Lad hende være,” hvæsede Louis, men jeg rakte faktisk hånden frem mod Caleb. Der var bare noget, som fik mig til det. Caleb tog min hånd  og hjalp mig op at stå. Alle deres øjne borede sig ind i ryggen på mig, men jeg pressede mig selv ind mod Caleb.

“Hvad laver du her?” Hviskede jeg og trak mig lidt fra ham.

“Shh.” Han nussede min kind. “Ikke her, kan vi gå et sted hen?” Jeg kastede et blik hen over skulderen, og mødte kort Nialls blik. Hans udtryk løb mig koldt ned af ryggen.

“Jeg forklare senere,” sagde jeg hurtigt og samlede mig selv. Jeg kunne huske.. Men lige nu, ville jeg ønske at jeg ikke kunne.

♡♡♡

Efter mange protester, befandt vi os i Harrys lejlighed. De var ikke ligefrem meget for, at vise Caleb, hvor jeg boede. Men helt ærligt… Jeg bed mig læben og masserede mig hænder, mens jeg prøvede at få et overblik. Min hjerne kørte på højtryk og lyset skar, i øjnene. Det føles virkelig som om, at jeg var faldet fra 15 etager. Hele min krop gjorde ondt, og jeg kunne fornemme deres bekymrede blikke på mig.

“Er der nogen, der gider fucking forklare?” Vrissede  Harry omsider og jeg sukkede, og slog blikket i gulvet. Jeg skammede mig.

“Hvad laver du her, Caleb?” Spurgte jeg lavt. “Helt præcist.” Caleb så på mig de øjne, der før havde fortryllet mig. Han havde manipuleret med mig. Eller det havde han jo ikke. Jeg var faktisk faldet for ham. Jeg havde været sammen med ham, efter jeg mistede min hukommelse, men så burde jeg jo egentlig godt kunne huske det. For jeg havde jo før godt kunne huske, at jeg troede at L var min mand. Og jeg var jo sammen med Caleb, mens jeg troede at L var min mand. Åh, det hele var et stort rod, og det ville blot blive værre. Men der havde alligevel været huller i min hukommelse, så det gav vel mening, at jeg ikke kunne huske Calebs og mit forhold.

“Det ved du godt,” sagde han og skævede ind mod det værelse, som Alex lå i.

“Jeg forstår intet,” mumlede Louis. Drengene sad helt stift og spændte, som fjedre. Caleb ignorerede ham og borede sit blik ind i mig.

“Du fik at vide, at du gik hele graviditeten ud.” Han talte langsomt og roligt. “og du fik at vide, at Alexanders øjne kunne være en genfejl.” Min krop rystede og min stemme var svag, da jeg svarede.

“Det med min graviditet kunne være løgn-”

“Og det med øjnene kunne godt være sandt,” afsluttede Caleb og gned sine hænder. Han var også nervøs? Det burde han egentlig også. “Vi var sammen blot 4 uger, efter du kom.”

“Nogen der fucking gider, at sige noget som vi andre forstår?” Sukkede Harry og gned sig i øjnene. “Vi fatter intet.”

“Faktisk,” startede Niall langsomt og kiggede tomt på mig. “Jeg forstår, hvor vi er på vej hen.”

“Niall,” prøvede jeg bedende. “Du må forstå-”

“Sig det,” bed han bare og jeg sank sammen, men jeg kiggede frem og tilbage mellem dem alle.

“Alexander kunne godt være Calebs barn.” Chancen var ikke den største, men det var muligt. Og åbenbart var muligheden stor nok til, at Caleb satsede sit liv for at komme her og finde ud af det.

  Dam dam dam. Så Alexander kan godt være Calebs barn. I havde nok ikke lige set den komme, at Melody har haft en affære med  Caleb. Jeg følte historien, havde brug for et plot twist og her er det xD Apropo historie, så er jeg begyndt at skrive på en ny, I har fået sneakpeaket, og har ovenikøbet bestilt et cover. Der går selvfølgelig lidt tid, før coveret er  færdigt, og udover det begynder mine skriftlige afgangeksamner i næste uge :((( Og jeg har trukket historie og fysik/kemi, hvis nu nogle af jer er nysgerrig. Men held og lykke til alle, der også går ind i eksamemsperioden <3 Og igen TUSIND tak, fordi i læser med :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...