If You Could Save Me - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jan. 2017
  • Opdateret: 9 jun. 2017
  • Status: Igang
Et halvt år er gået siden Niall ramte bunden, og med hjælp fra drengene og Melody, er han klar på nye eventyr igen. Drengene arbejder på deres nyeste album, Midnight Memories, og Melody er efterhånden begyndt at gøre sig bemærket, inden for sangskrivning. Alt i alt går det godt, men selvfølgelig får parret ikke fred endnu. Mens Melody har haft fokus på at hjælpe Niall, er L begyndt at lægge skumle planer. Det krævede ikke mere end en kold sommeraften, før Melody befinder sig i et fremmed hus og måske endda i et fremmed land. Niall smider alt hvad han har i hænderne og sætter alt ind for, at redde den pige han elsker. Men er deres held snart ved, at være opbrugt? *Dette er 3’eren til If I Could Fly og If We Could Be Fixed*

41Likes
164Kommentarer
33702Visninger
AA

24. Kapitel 22

Han havde fået dækket et lille bord til os på stranden, kun lige langt nok ind på stranden til at bølgerne ikke ramte os.

“Det havde du slet ikke behøvet!” Udbrød jeg og stirrede på  bordet, som blot var oplyst af et stearinlys.

“Jeg følte bare, at vi måske havde brug for en  aften, hvor vi kunne koncentrere os om os.” Han trak på skuldrene og trak stolen ud for mig.

“Såååå.” Jeg tog en tår af min champagne og smilede til Niall. “Lad os starte forfra. Fortæl mig om dig selv.” Niall grinede sit mere charmerende grin og så. i et øjeblik, tænkende ud. Så begyndte han. Vi snakkede om alt mellem himmel og jord. Om hans familie, om hans hobbyer, om os… Men så kom det svære spørgsmål.

“Din tur,” smilede han men det falmede, da det gik op for ham.

“Jeg.. Jeg ved det ikke.” Jeg så ned på bordet. Hvem var jeg? Hvad kunne jeg lide? Hvad kunne jeg ikke lide? Niall spurgte om ‘hvem jeg var’, men jeg vidste det jo egentlig ikke. Jeg havde ingen anelse om, hvem  jeg var som person og erkendelsen sved..

“Det okay.” Han greb min hånd hen over bordet og gav den et klem.

“Skal vi ikke hoppe i vandet?” Spurgte jeg pludseligt og Niall så overrasket på mig.

“Det er sgu da koldt.”

“Ja no shit,” lo jeg og rejste mig. “Kom nu, det bliver sjovt.” Jeg smilede flirtende til ham og trak min trøje over hovedet. Faktisk følte jeg mig utrolig selvsikker? Oh well.. Niall sad bare og betragtede mig med et skævt smil, mens jeg smed mit tøj. Der var jo for fanden vel heller ikke noget, som han ikke allerede havde set. Jeg beholdte dog mit undertøj på og stillede mig i vandkanten.

“Kommer du eller hvad?” Jeg slog armene ud og smilede drillende til ham. “Kujon.” Han fnøs og trak hurtigt sit tøj af - altså på nær hans boxers.

“Jeg skal give dig kujon,” mumlede han og satte i løb. Jeg skreg op og grinede, da han greb fat om mine hofter og smed mig ned i vandet. Det var forresten koldt.. Meget koldt.

“Jeg hader dig!” Skreg jeg og rullede rundt i vandet, så han lå nederst og før han nåede at sige noget, så kyssede jeg ham. Vores læber smeltede sammen og mit hjerte skippede et slag. Jeg trak mig fra ham og vi smilede længe til hinanden.

“Skat,” sagde han stille og nussede min kind. “Jeg er ked af det, men det er en smule koldt.” Jeg lo og rejste mig. Det kunne jeg godt forstå, eftersom han havde ligget i vandet. Jeg rystede fandme også af kulde.

“Nurh, fryser du?” Spurgte jeg med en pjattet stemme og kastede et forførende blik over skulderen. “Skal jeg varme dig?”

“Hvem er du og hvor har du gjort af Mel,” grinede han og fugtede sine perfekte lyserøde læber. Jeg skulle til at svare, men i stedet fejede han alle tingene væk fra bordet og skubbede mig ned på det. Han placerede sig mellem mine ben og begyndte at placere kys ned af min mave, som sendte stød gennem mine krop. Det skulle i hvert fald nok blive varmt, på trods af den kolde aften.

♡♡♡

“Niall!” Hvinede jeg og ømmede mig, da viskestykket ramte mig på den ene balle. Hurtigt tændte jeg for vandhanen og stak min hånd ind under, hvorefter jeg tørrede den rundt i Nialls ansigt. Han skreg op som en tøs og jeg grinede så meget, at  jeg måtte holde om min mave.  En skrig kunne høres i babyalarmen og jeg så anklagende på Niall.

“Du vækkede ham.”

“Det kunne lige så godt være dig,” grinede han og smed viskestykket fra sig.

“Nårh, jeg må hellere se til-” Mere noget han ikke at sige, før Louis farede ind på Alex’ værelse.

“Uncle Louis to the rescure!”

“Åh Gud,” sukkede jeg med et smil og så på Niall. “Gider du tjekke, at han ikke dræber vores søn?” Niall klukkede og nikkede, hvorefter han forsvandt.

Liam stod i døråbningen med armene over kors, mens han lænede sig op af dørkarmen.

“Hva så?” Spurgte han stille og jeg så undrende på ham.

“Hvad mener du?”

“Du narrer mig ikke,” sagde han stille. “Jeg kender dig for godt.”

“Det gør Niall også,” pointerede jeg og smilede overbevisende. “Der er ikke noget galt.”

“Niall ønsker at alt skal være godt, så han ser ikke de små ting.” Liam så på med med et skævt smil. “Fortæl.” Hvorfor var det at det var ham og ikke Niall, der så lige igennem mig?

Damn you Liam..

Han kendte mig for godt. Jeg var godt blevet informeret om vores tætte forhold af Louis. Faktisk blev det forklaret på sådan en måde, at jeg næsten blev i tvivl. Havde jeg været Niall utro med Liam? Arg, det havde jeg sgu nok ikke.

“Det virkelig ingenting,” løj jeg og Liam hævede et øjenbryn, og sendte mig det blik. Det blik, som kun Liam kunne give, hvor man virkelig bare bukkede under for presset. Jeg sukkede tungt.

“Vores minder gør os til dem vi er,” begyndte jeg. “Jeg har ingen minder, så hvem er jeg?” Liam smilede næsten og jeg fnøs af ham. “Det er ikke sjovt.”

“Nejnej,” skyndte han sig at sige. “Det bare…” Han rystede på hovedet og jeg daskede til ham.

“Tell me.” Jeg  smilede opfordrende og satte hænderne i siden.

“Det bare ironisk,” sagde han langsomt. “Du har aldrig rigtig vidst hvem du var. Du ved.. Så var der vidnebeskyttelse, så alt det med  Niall.” Han tøvede. “Du har aldrig helt fået chancen for, at finde dig selv.” Jeg smilede blegt og Liam sukkede, da han så mit udtryk.

“Det var ikke for at gøre dig ked af det.”

“Nej nej..” Jeg tog mig til hovedet. “Du har ret.” Jeg smilede til ham.

“Niall elsker dig. I skal nok klare den, og nu har du Alexander. Du skal nok finde ud af hvem du er, så længe du har os.” Han gav mig en albue i siden og jeg grinede. Han havde vel ret?

  Endnu et smule basic kapitel, men som sagt så sker der snart noget. Faktisk allerede i næste kapitel, som kommer lørdag! xD Og så må i meget gerne smide en kommentar, med hvem af drengene i synes skal være i fokus i min næste historie <3 Det var alt for denne gang :P
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...