If You Could Save Me - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jan. 2017
  • Opdateret: 9 jun. 2017
  • Status: Igang
Et halvt år er gået siden Niall ramte bunden, og med hjælp fra drengene og Melody, er han klar på nye eventyr igen. Drengene arbejder på deres nyeste album, Midnight Memories, og Melody er efterhånden begyndt at gøre sig bemærket, inden for sangskrivning. Alt i alt går det godt, men selvfølgelig får parret ikke fred endnu. Mens Melody har haft fokus på at hjælpe Niall, er L begyndt at lægge skumle planer. Det krævede ikke mere end en kold sommeraften, før Melody befinder sig i et fremmed hus og måske endda i et fremmed land. Niall smider alt hvad han har i hænderne og sætter alt ind for, at redde den pige han elsker. Men er deres held snart ved, at være opbrugt? *Dette er 3’eren til If I Could Fly og If We Could Be Fixed*

42Likes
166Kommentarer
34395Visninger
AA

23. Kapitel 21

Niall havde et fast tag om Alexanders hænder, mens han hev lidt op i ham, så Alexander stod op. Altså med hjælp fra Niall.

“Jeg kan stadig ikke helt fatte, at du har et barn,” lød det stille og jeg vendte hovedet til højre, hvor Harry stod med et skævt smil.

“Du vender dig forhåbentlig til det,” sagde jeg bare og betragtede Niall ud af øjenkrogen.

“Jeg har savnet dig, at du ved det.” Harrys ord, fik mig til at give ham min fulde opmærksomhed. “Jeg ved godt, at jeg ikke er særlig god til at vise det.. Men det har jeg.”

“Det hele er så forvirrende,” sagde jeg stille. “Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre.”

“Selv hvis du ikke få din hukommelse tilbage, så er du hjemme og det er det vigtigste,” sagde Harry bestemt.

“Jeg sætter pris på, alt hvad i har gjort for mig.” Jeg tog Harrys hånd og gav den et klem. “Jeg ved det må være hårdt.”

“Det er på tide, at vi lægger det bag os.” Jeg hoppede forskrækket, da Liams stemme pludselig lød bag mig. Louis grinede af min reaktion og det fik Niall til, at vende opmærksomheden hen mod os.

“Du har ret.” Jeg sendte Liam et smil. “Vi må indse at min hukommelse ikke kommer tilbage, men vi kan vel starte på en frisk.”

“Jeg hedder Louis,” sagde Louis pludseligt og rakte hånden frem. Jeg lo højt, men tog alligevel hans hånd.

“Måske ikke så meget på en frisk,” fnes jeg.

“Forhelvede Louis.” Liam rystede opgivende på hovedet og en hånd lagde sig om min hofte. Jeg så smilende op på Niall, som var kommet hen til os.

“Sååååååå.” Louis smilede. “Er i okay?” Liam gav ham en albue i siden, men kunne heller ikke skjule sin nysgerrighed. Harry lignede bare en, der var en smule utilpas. Jeg igen op på Niall, som strammede grebet om min hofte.

“Øhhh.” Han tøvede og så på mig, så jeg tog en dyb indånding og lagde min hånd over hans, som hvilede på min hofte.

“Ja, vi er okay.” Niall smilede varmt og Louis hujede højt.

“Shit.” Harry sin hånd og smækkede hen over Louis’ mund, mens Liam grinede af Louis’ fornærmede ansigt. Og Jeg havde svunget mine hænder op over mine øre. Louis fik udstedt nogen brokke lyde og Harry hævede et øjenbryn.

“Er du færdig?”  Louis nikkede mut og Harry fjernede langsomt hans hånd. Jeg fnes lidt af dem, men blev afbrudt af Alex, som lå og pludrede lystigt på det lille tæppe, som Louis havde købt ham. De forkælede ham faktisk ret meget. Niall fjernede sin arm fra mig, og gik i stedet hen til Alexander.

“Jeg ved ikke om det er for hurtigt?” Jeg vendte blikket mod Louis og så spørgende på ham.  “Men er det okay, at min kæreste kommer over.. I plejede at være gode veninder.”

“Sure.” Jeg  smilede til ham, men kunne ikke skjule min nervøsitet. Det var en smule ubehageligt, at møde mennesker som kendte mig, men ikke omvendt. Dog kunne jeg ikke skjule mig for evigt.

 

♡♡♡

 

Danielle var rigtig sød -  det undrede mig ikke, at vi havde været venner førhen. Hun fortalte mig en del ting, blandt andet om hende og Louis, mig og  Niall. Hvordan alle vores forhold havde været - Harry og jeg. Louis og Harry. Mig og Liam, ja det hele fik hun bablet ud på 1 time.Hun snakkede meget, måske fordi hun var nervøs, men uanset hvad havde jeg intet imod det. Det gjorde hende nem at snakke med. Og ærligt, så var det rart at hun ikke snakkede om, hvad der var sket med mig. Og  så var hun så optaget af Alexander - dog havde Harry dog snuppet Alex fra hende og fortalt hende, at Alex var hans nevø. Jeg havde bare smilet svagt til ham. Det var rart at de endelig accepterede det - i hvert fald prøvede.  

“Kom.” Nialls stemme trak mig ud af mine tanker.

“Hvad skal vi?” Jeg så undrende på ham, og han rakte bare smilende sin hånd frem.

“Stoler du på  mig?”

“Er  det et trickspørgsmål?” Spurgte jeg drillende og tog hans hånd. Han rullede øjne af mig og smilede til Danielle, før han trak mig med.

“Vi skal på date,” sagde han med et smil og jeg grinede lidt af ham.

“Det ville have været rart at vide,” sagde jeg og Niall flettede sine fingre ind i mine.

“Det var spontant,” mumlede han og gav mit hånd et klem.

“Det gør i jer vist meget i hva?” Lo jeg og lod ham trække mig med. Han havde vækket min nysgerrighed og jeg var ved at dø af spænding, hvor mon vi skulle hen?

 

Som i jo nok allerede ved, så skriver jeg jo forud på historien og jeg må indrømme tingene begynder at spidse til, så i skal glæde jer. Lykken varer ikke længe og trust me - plot twisted skal nok komme. Har i nogle gæt? xD Håber i hvert fald, at i nød kapitlet. Jeg ved godt, at det hele er lidt 'basic' lige nu.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...