If You Could Save Me - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jan. 2017
  • Opdateret: 9 jun. 2017
  • Status: Igang
Et halvt år er gået siden Niall ramte bunden, og med hjælp fra drengene og Melody, er han klar på nye eventyr igen. Drengene arbejder på deres nyeste album, Midnight Memories, og Melody er efterhånden begyndt at gøre sig bemærket, inden for sangskrivning. Alt i alt går det godt, men selvfølgelig får parret ikke fred endnu. Mens Melody har haft fokus på at hjælpe Niall, er L begyndt at lægge skumle planer. Det krævede ikke mere end en kold sommeraften, før Melody befinder sig i et fremmed hus og måske endda i et fremmed land. Niall smider alt hvad han har i hænderne og sætter alt ind for, at redde den pige han elsker. Men er deres held snart ved, at være opbrugt? *Dette er 3’eren til If I Could Fly og If We Could Be Fixed*

42Likes
166Kommentarer
34096Visninger
AA

22. Kapitel 20

Jeg vidste allerede godt, hvad der ventede mig, da jeg åbnede øjnene. Hans tunge vejrtrækning og hans bryst, som klistrede sig mod min ryg, mens hans arm lå hen over mig. Min krop, min nøgne krop, var fyldt med blandede følelser. For det første, havde det været en skøn og dejlig aften, men det var jo forkert. Eller var det? Urg, det var så skide frustrerende. Forsigtigt kom jeg fri af Nialls greb, mens jeg tog tøj på. Var jeg i Nialls lejlighed? Hvordan fanden skulle jeg så komme hjem, uden at vække ham? Jeg tog forsigtigt fat  håndtaget, men i det samme fór jeg sammen.

“Hvor skal du hen?” Han var åbenbart vågnet.

“Hjem.” Jeg vendte mig langsomt om og han så længe på mig.

“Ingenting?”

“Ingenting,” bekræftede jeg stille. Vores nat sammen, havde ikke vækket et eneste minde hos mig. Skuffelsen stod malet i hans ansigt, selvom han gjorde sit bedste for at skjule det. Tårerne pressede på. Det her var forkert. Hvorfor mig? Af alle mennesker på jorden, så var det lige mig?

“Det okay,” sagde han til sidst. De ord, havde jeg  hørt for meget. De var begyndt ikke, at betyde noget.

“Nej,” hviskede jeg og blinkede nogen tåre væk. “Jeg ved jo godt, at du gerne vil have den gamle mig tilbage.” Niall sukkede og klappede på pladsen, ved siden af ham. Tøvende satte jeg mig, meget bevidst om, at han var nøgen under dynen.

“Fra det øjeblik jeg så  dig dengang, vidste jeg at du var noget særligt.” Jeg afbrød ham, ved at fnyse misfornøjet. Romantisk pladder. Han trak lidt på smilebåndet og førte en tot hår om bag  mit øre.

“Jeg mener det,” sagde han stille. “Og selvom du ikke tror det.. Så minder du stadig meget, om den du var engang.”

“Men jeg er ikke hende, som du elsker,” hviskede jeg grådkvalt. “Og det bliver jeg aldrig igen.”

“Du er stadig den samme,” sagde Niall og så et øjeblik tænksom ud. “Bare med nogle små justeringer.” Jeg smilede af den måde, som han sagde det på. Men alt gjorde bare så ondt.

“Niall, jeg  er ikke den samme.” Jeg snøftede og rejste mig, mens jeg kæmpede med at holde tårerne tilbage. “Og jeg kan se, at du er skuffet over det.”

“Melody, nej vent!” Niall fulgte efter mig ud af soveværelset, efter lynhurtigt at trække nogle boxers over røven. “Jeg elsker dig.” Jeg stoppede brat op, men vendte mig ikke imod ham.

“Nej du gør ej!” Jeg ved ikke hvor styrken i min stemme kom fra, da jeg jo var på grådens rand. Jeg fløj direkte videre ud på toilettet, hvor jeg smækkede og låste døren efter mig.

“Melody, det nytter ikke noget  at låse dig inde.” Jeg kunne høre, at Niall stod lige uden foran døren. “Kan du slet ikke forstå, at jeg elsker dig, præcis som du er.”

“Du lyver,” hvæsede jeg  og blev nødt til, at  lukke et hulk ud, så jeg kunne få vejret.

“Mel- vent, græder du?” Pludselig lød hans helt bange. Det fik bare endnu et hulk til, at bane sig vej op af min hals.

“Luk mig nu ind,” bad Niall desperat. “Jeg kan ikke lide, når du græder.. Specielt ikke på grund af mig.” Noget i hans stemme, fik mig til at adlyde. Jeg strakte mig efter låsen og fik den, med besvær op. Hurtigt trak jeg mine ben op under mig, og Niall gled langsomt ned af væggen, ved siden af mig.

“Jeg ville ønske, at jeg havde værdsat dig mere dengang,” sagde han stille og jeg så op på  ham.

“Du ved. “ Han tøvede en smule og kiggede ned i gulvet. “Jeg var dig utro.” Av. Den gjorde ondt. Det havde jeg ikke haft brug for, at vide?

“Og jeg sårede dig dybt - flere gange.”

“Hvorfor fortæller du  mig det?” Spurgte jeg, nok en smule spidst. Jeg kunne bare ikke rigtig se, hvor han ville hen med alt det her.

“Fordi vi har en fortid,” svarede han. “Og jeg har begået mange fejl… Nok flere end dig,” tilføjede han eftertænksomt og jeg smilede gennem tårerne.

“Jeg forstår stadig ikke hvor du vil hen,” sagde jeg med et svagt grin, mens tårerne fortsat trillede.

“Jeg synes vi skal lægge fortiden bag os,” sagde han stille og tog min hånd. Det sendte en sitren op gennem min krop og Niall kunne uden tvivl mærke det, for han smilede tilfredst. “For jeg vil virkelig ikke gå glip af en fremtid med dig.”

“Niall du kender mig ikke.” Jeg lod hovedet falde tilbage mod væggen og gøs. Jeg hadede følelsen af mine tåre, der gled ned over mine hals og videre til til min kavalergang.

“Jeg ved at du bider dig  i læben, når du er nervøs.” Han lod sin tommelfinger glide hen over min håndryg. Igen. Det sitrede. Hvorfor havde jeg det sådan her? Var det gamle følelser, som var ved at blusse op? Var jeg begyndt at huske. Eller var jeg bare begyndt, at forelsket mig på ny igen? “Jeg ved at du kender mig bedre, end jeg selv gør.”

“Og jeg ved, at du er en af de smukkeste skabninger.”

“Skabninger?” fnes jeg og skubbede til ham, men han smilede ikke.

“Jeg elsker dig,” fortsatte han alvorligt. “Jeg ved ikke hvor mange gange, at jeg skal sige det, før det trænger ind. Jeg elsker dig og det har jeg altid gjort.” Jeg lagde hovedet på hans skulder og begyndte bare at tude. Hvorfor, var jeg ikke sikker på? Jeg havde vel bare brug for, at komme ud med det hele. Så jeg græd. Niall lagde armene om mig og lod mig græde ud. Og vi sad bare der. Og efter lidt tid gik det op for mig, at jeg ikke var den eneste der græd. Niall græd også.

 

Så det fik sgu ikke Melodys hukommelse tilbage xD Tror i den kommer tilbage, eller nah? Og hvis den kommer tilbage, hvad har så sat skub i den? Og har i en god ferie indtil videre? Ja den var ret random :P Så jeg sad igår og fik pludseligt en ide til en historie, som jeg måske godt ville skrive. Jeg vil selvfølgelig bare ikke skrive den, hvis i ikke er interesseret. Bemærk lige, at dette ikke er det færdige resume, men blot blev sat sammen sent igår xD Det er bare lige så i får en ide om, hvad historien handler om.

 

One Direction er lige nu verdens mest berømte boyband, og umiddelbart med en ganske ren tavle. De er gode til at holde deres problemer private, og holde sig ude af paparazziernes synsfelt. Men det vil Jett Roosevelt lave om på. Han er ejer af en af de mest succesfulde sladderblade IMZ, og det ville blive hans bedste historie til dato, hvis han kan afsløre drengene fra One Direction. Han sender sin 21-årige datter Valentina afsted i håb om, at finde nogle mørke hemmeligheder og Valentina er mere end klar. Hun har ventet på en chance for, at vise sin far at hun ikke kun er god til at feste. Og når det gælder hendes arbejde, er hun en iskold kælling, som ikke er bange for, at udnytte folk. Men hvor langt vil hun egentlig gå for, at få fat i det hun søger? Og finder hun det overhovedet?

 

I må meget gerne smide en kommentar, også om hvem af drengene, i synes skal være i fokus. God ferie <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...