If You Could Save Me - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jan. 2017
  • Opdateret: 9 jun. 2017
  • Status: Igang
Et halvt år er gået siden Niall ramte bunden, og med hjælp fra drengene og Melody, er han klar på nye eventyr igen. Drengene arbejder på deres nyeste album, Midnight Memories, og Melody er efterhånden begyndt at gøre sig bemærket, inden for sangskrivning. Alt i alt går det godt, men selvfølgelig får parret ikke fred endnu. Mens Melody har haft fokus på at hjælpe Niall, er L begyndt at lægge skumle planer. Det krævede ikke mere end en kold sommeraften, før Melody befinder sig i et fremmed hus og måske endda i et fremmed land. Niall smider alt hvad han har i hænderne og sætter alt ind for, at redde den pige han elsker. Men er deres held snart ved, at være opbrugt? *Dette er 3’eren til If I Could Fly og If We Could Be Fixed*

42Likes
166Kommentarer
34096Visninger
AA

21. Kapitel 19

Jeg havde siddet og set på videoer af mig og Niall, i flere timer. Os der krammede, kyssede. Vores historie. Edits af os. Os der var lykkelige. Ej, hvor så vi lykkelige ud. Han havde haft taget en kugle for mig. Vores historie var faktisk fuldkommen sindssyg og jeg kunne overhovedet ikke  huske det. Det var så underligt, at se mig selv. At se mig smile og pjatte, være lykkelig, men ikke kunne huske det. Jeg kunne slet ikke identificere mig med pigen i videoerne. Men det ville jeg så gerne. Hun havde været så lykkelig. Og Niall elskede hende virkelig - og  omvendt. Det kunne man se. Hvor ville jeg dog ønske.. Jeg var desperat. Jeg havde brug for at få min hukommelse tilbage. Det bankede svagt på døren og jeg klappede computeren sammen, før jeg vendte blikket mod Niall, som havde stukket hovedet ind.

“Må jeg komme ind?” Spurgte han forsigtigt og jeg nikkede svagt, og fugtede mine læber.

“Undskyld,” sagde jeg lavt. “Du må hade mig.” Dårlig samvittighed var ikke en mangel, fra min side af og Niall gjorde store øjne.

“Jeg hader dig ikke.” Han satte sig på sengekanten. “Jeg hader dem for at gøre det her mod dig. Jeg sad bare og stirrede på ham, mens tårerne pressede sig på. Jeg var så fortabt.

”Det okay,” hviskede han. “Du behøver ikke elske mig.” Jeg så op på ham. Der var ikke noget jeg ønskede mere, end at elske ham. “Men jeg vil elske dig til efter for evigt.”

Åh, hvor ville jeg ønske at jeg kunne huske. Han klappede mig blidt på knæet og forlod mit værelse, som var blevet sløret af mine tåre. Jeg blinkede febrilsk og tog en dyb indånding. Selvom mit hovede var kaos, så måtte jeg tage mig sammen, hvis ikke for mig, så for min søn.

Jeg kunne høre fordøren springe op, og jeg smilede lidt for mig selv, da jeg hørte Harrys grin. Min øjne brændte og jeg smilede, mens et hulk undslap  mine læber. Jeg var bare så forbandet forvirret. Det gjorde ondt. Hurtigt tørrede jeg mine øjne, med mit ærme og fik rejst mig op.

“Hey!” Jeg smilede til dem, da jeg nåede ind i stuen, hvor de sad og snakkede. De hilste kort på mig og jeg fik en kort, men lettere smertefuld øjenkontakt med Harry. Det måtte gøre så ondt på ham.

“Hey,” sagde han stille og sendte mig et svagt smil. “Intet?”

“Intet,” sukkede jeg og kørte en hånd gennem mit hår, som faktisk var lettere filtret. “Jeg ved ikke hvordan jeg skal få mine minder igen?” Jeg rystede på hovedet. “Jeg får dem nok ikke tilbage.” Jeg slog blikket i gulvet, men lyden af Harry der rejste sig fra sofaen, fik mig til at løfte blikket.

“Så lad os skabe nogle nye minder.” Harry greb sine bilnøgler og sendte mig et skævt smil.

“Yasss!” Louis sprang op og hujede, mens han nærmest trak Liam op. “Lad os komme afsted.”

♡♡♡

Jeg vidste ikke meget. Jeg forstod heller ikke meget. Og jeg bandede og svovlede over, at alt det her absolut skulle ske for mig. Men hold kæft, hvor elskede jeg det. Hvordan de lo, hvordan de smilede. At være forelsket er som at være fuld. Man bliver glad, overgearet. En smule svimmel og man gjorde altid dumme ting. Og det var lige præcis, hvad jeg gjorde nu. Jeg forelskede mig. Og det var så forfærdeligt dumt, selvom det var  i min kæreste. Eks-kæreste? Det var så fandens svært, at finde ud af. Men når Niall smilede, gik verden bare i stå. Han var ikke til at stå for. Jeg kunne slet ikke finde rundt i mig selv. Han ville i teorien heller ikke have mig, men den gamle mig? Men var jeg stadig den samme som før, når det er ens minder, som definere en? Og hvad hvis mine minder, aldrig kom tilbage? Ville han hade mig?

Så mange spørgsmål.

Liam sad og trommede fingre mod bordet, mens Niall dansede sammen med Louis ude på dansegulvet. Først havde jeg troet, at vi skulle ud og lave noget, altså sådan noget opdagelse noget - de virkede som typerne. I stedet tog vi i byen, hvilket jeg ikke havde noget imod. Jeg havde jo Alexander, som Harry havde fået Ellen til at passe i nat, så fest var der jo ikke  meget af. For ikke at nævne, at Lenny holdte mig fanget skjult. Det hele forekom mig stadig en del mærkeligt.

“Ikke for noget Haz, men jeg tror Niall stjæler din kæreste,” sagde  Liam medlidende og Harry så op fra sin mobil.

“Oh hell no.” Harry rejste sig og gik med hastige skridt ud på dansegulvet, hvor han nærmest maste sig ind mellem dem. Jeg grinede højt og længe over dem, og Niall kom hen.

“Giver du en dans?” Spurgte han hæst. Det alkoholen, der fik hans stemme til at lyde sådan og shit, den lød sexet.

“Sure.” Jeg tog hans hånd og rejste mig.

“Efterladt,” mumlede Liam, dog med et smil, og jeg grinede af ham, mens jeg lod Niall trække mig med. Dog var Liam overhovedet ikke alene i særlig lang tid. Det undrede mig ikke, han var en flot fyr.  Jeg fnes og lod mig, lettere akavet, følge rytmen, mens jeg så Louis og Harry over Nialls skulder. De væltede rundt og sendte hinanden sjove blikke. Sig mig, var min bror bøsse? Måske var de? Det stod der ellers ikke noget om, på de sociale medier? Nå men, jeg havde vel også kun researchet  dem i nogle timer, så meget vidste jeg jo ikke. 2 hænder på mine hofter, fik mig tilbage til virkeligheden og sendte en bølge af varme igennem mig.  Nialls hænder gled op om mine former: fra mine hofter og om til min ryg, hvor hans hænder gled ned til mig lænd. Han berøringer, sendte bølger af begær gennem mig og jeg overvejede: Ville det være forkert, at gå i seng med ham? Vi var vel i teorien stadig kærester? Og måske ville det hjælpe på min hukommelse?

“Niall, jeg synes vi skal tage hjem nu!” råbte jeg til ham for, at overdøve musikken. Han så forvirret på mig og engang ned på hans ur.

“Men vi har kun været her i 2 timer,” sagde han og stak underlæben ud. Okay, han forstod ikke en hentydning. Jeg trådte tættere på ham og gjorde mit bedste for, at lyde  forførende.

“Jeg  synes vi skal tage hjem nu, bare os.” Jeg sendte ham et sigende blik og hans mund formede sig i et ‘o’, da han fattede hvad jeg mente. Dog gad jeg ikke tage mig af det, så jeg blinkede til ham og han sendte mig et svagt, men usikkert smil. Dog genvandt han fatningen og sendte mig et flirtende, og denne gang, mere selvsikkert smil. Hvem vidste, hvad denne aften ville føre med sig?

 

New chapter pepz :D Håber ikke at i er begyndt, at blive for utålmodige. Der er utroligt meget stress i min hverdag pt. Eksamerne er på vej og vi trak idag fordybelsesemner i fællesfaglig fokusområde - urgh, jeg magter det simpelthen ikke. I det mindste kan jeg finde en smule glæde i Niall og Melody, selvom det ikke just går godt for dem xD Håber i nød kapitlet.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...