If You Could Save Me - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jan. 2017
  • Opdateret: 9 jun. 2017
  • Status: Igang
Et halvt år er gået siden Niall ramte bunden, og med hjælp fra drengene og Melody, er han klar på nye eventyr igen. Drengene arbejder på deres nyeste album, Midnight Memories, og Melody er efterhånden begyndt at gøre sig bemærket, inden for sangskrivning. Alt i alt går det godt, men selvfølgelig får parret ikke fred endnu. Mens Melody har haft fokus på at hjælpe Niall, er L begyndt at lægge skumle planer. Det krævede ikke mere end en kold sommeraften, før Melody befinder sig i et fremmed hus og måske endda i et fremmed land. Niall smider alt hvad han har i hænderne og sætter alt ind for, at redde den pige han elsker. Men er deres held snart ved, at være opbrugt? *Dette er 3’eren til If I Could Fly og If We Could Be Fixed*

41Likes
164Kommentarer
33627Visninger
AA

17. Kapitel 15

Kan du måske leve med, at se på drengen og blive mindet om, alt hvad du har mistet? Det var hvad Harry havde sagt og ordene dannede en tornado, i mit hovede. Jeg så kærligt på min søn, som lå i sengen og småsov. Jeg var næsten sikker på, at Alex var Nialls søn. Det gav bedst mening. Når jeg så på Niall, var det som om, at jeg så på Alex  i en ældre version. Men hvordan springer man, sådan en bombe? Specielt efter, hvad de havde sagt. Ordene gjorde ondt. Var de virkelig så skuffet over mig? Jeg rejste mig med et suk og plantede et kys på min, nu sovende, dreng og sneg mig ud i  køkkenet.

“Du må undskylde.”  En stemme lød og jeg gispede, og drejede om på hælene.

“Forhelvede,” sukkede jeg og så på Niall. “Du forskrækkede mig.”

“Jeg kan se, at du er lige så jumpy, som du altid har været.” Han smilede sørgmodigt. Jeg bed mig i læben og kørte en hånd gennem mit hår, mens jeg betragtede ham. Han gav mig en sær fornemmelse, noget der fik mit hovede til at snurre. Jeg mindes ham - et eller andet sted i min bevidsthed, men hver gang det var tæt på, så smuttede det igen.

“Øhm.. Ja.” Jeg trak på skuldrene. “Men det kan jeg sjovt nok ikke huske.” Min tone var afvisende og jeg vidste ikke, hvorfor jeg pludselig var så strid.

“Harry mente  det ikke,”  sagde Niall indtrængende. “Det er bare hårdt for ham.”

“Og hvad er det måske ikke lige for mig?” Spurgte jeg hårdt. “Jeg har levet i over et år i troen om, at jeg boede med en mand som elskede mig. Jeg havde en mand, en søn og et liv.”

“Det havde du også før,” sagde Niall spidst, men blev hurtigt blidere. “Jeg elskede dig.. Det gør jeg stadig.”

“Du kender mig ikke,” sagde jeg og opgav, at være hård. Jeg så opgivende på ham.

“Du stadig den samme indeni,”sagde han roligt og tøvede. “Du skal nok få din hukommelse tilbage.”

“Og hvad hvis jeg ikke gør?” Spurgte jeg og mærkede gråden i halsen. “Så har i været igennem alt det her og det var ikke engang det værd. Jeg er ikke den pige, som jeg var da jeg..” Ordene blev siddende i min hals. Forsvandt. Det var underligt. Som om jeg allerede havde erkendt, at de snakkede sandt. Hvorfor skulle de lyve? Hvorfor skulle politiet lyve?

“Hey!” Jeg blev forskrækket over hans pludselige hårde tone. “Du har altid været værd, at redde.”

“Hvorfor?” Jeg tog en dyb indånding. "Det er ikke sikkert, at jeg nogensinde kommer til at huske.”

“Fordi jeg elsker dig. Du kan muligvis ikke huske, men det kan jeg.Han så mig med en underlig glød i hans smukke øjne. “Og der gik ikke en dag, hvor jeg ikke savnede dig.” Vi stod lidt i stilhed og stirrede på hinanden. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, eller hvad  jeg skulle gøre.

“Vil du se Alex?” Spurgte jeg til sidst og tilføjede en smule sarkastisk. “Eller er det for svært, at se på ham?” Niall lo kort og rystede opgivende på hovedet.

“Du må forstå, at Harry tog det meget hårdt at du forsvandt. “ De blå øjne betragtede mig og løb kort ned over min krop. Jeg rødmede og det gik op for mig, at jeg havde en hvid gennemsigtig trøje på, så jeg lagde armene over kors.

“Der er ikke noget, som jeg ikke har set før,” sagde Niall drillende og jeg grinede kort. “Det minder mig om dengang vi mødtes.”

“Hvad skete der?” Spurgte jeg lettere nysgerrigt og lod armene falde ned langs siden. Der var ingen pointe i, at prøve at skjule noget.

“Du havde hørt os i opgangen, så du var på vej ovenpå, men vi var hurtigere.” Niall fnes ved tanken. “Du vendte dig om og havde den mest gennemsigtige top på.” Jeg rødmede og gemte kort mit hovede, i mine hænder. Typisk mig. “Og da du prøvede at gå op af trappen, snublede du.”

“Oh Gud,” stønnede jeg og kunne lige forestille mig det. Niall smilede tænksomt.

“Jeg synes du var det smukkeste syn.” Jeg smilede blidt til ham og fik det hurtigt gengældt.

“Jeg ked af det,” hviskede jeg. “Jeg ville ønske, at jeg kunne huske jer.”

“Det okay.” Niall tøvede, men tog sig så sammen. “Må jeg give dig et kram?” Jeg smilede og nikkede. Han trak mig ind i et dejlig, varmt kram og jeg tog en dyb indånding. Jeg mindes duften af hans cologne. Så mandig.

“Du aner ikke, hvor meget jeg har savnet dig,” hviskede han mod mit hår. “Det har været hårdt, ikke at kunne kramme dig siden du kom hjem.” Jeg snøftede kort og trak mig. Min krop føltes kold, da jeg ikke længere stod i hans favn.

“Godnat.” Han smilede svagt og vendte om på hælene.

“Øhm Niall,” sagde jeg hurtigt, da han stod i døråbningen.

“Ja?” Han kastede et blik hen over skulderen.

“Jeg.. Øhh. Synes du skulle vide at.. at.” Jeg fumlede med ordene og måtte tvinge dem op, inden jeg fortrød.

“Jeg tror Alexander er din søn.”

  Ja, der kom lige et ekstra kapitel. Mest fordi jeres søde kommentare, seriøst gør mig så glad <3 Udover det er jeg lige kommet hjem, efter at have været inde og se Fifty Sahdes Darker.  Der har jo været meget delt mening om filmen, men personligt synes jeg den var så god. Mega fedt plot, måske går det en smule hurtigt, men man keder sig i hvert fald aldrig. Udover det var skuespillet meget bedre, end i den første film og deres dialoger er faktisk sjove. Den overgik virkelig de forventinger, som jeg havde. Men igen, det er jo personligt. Hvad siger i så til det ekstra kapitel? Hvad tror i, at der kommer til at ske? Får hun sin hukommelse tilbage?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...