If You Could Save Me - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jan. 2017
  • Opdateret: 9 jun. 2017
  • Status: Igang
Et halvt år er gået siden Niall ramte bunden, og med hjælp fra drengene og Melody, er han klar på nye eventyr igen. Drengene arbejder på deres nyeste album, Midnight Memories, og Melody er efterhånden begyndt at gøre sig bemærket, inden for sangskrivning. Alt i alt går det godt, men selvfølgelig får parret ikke fred endnu. Mens Melody har haft fokus på at hjælpe Niall, er L begyndt at lægge skumle planer. Det krævede ikke mere end en kold sommeraften, før Melody befinder sig i et fremmed hus og måske endda i et fremmed land. Niall smider alt hvad han har i hænderne og sætter alt ind for, at redde den pige han elsker. Men er deres held snart ved, at være opbrugt? *Dette er 3’eren til If I Could Fly og If We Could Be Fixed*

41Likes
164Kommentarer
33747Visninger
AA

14. Kapitel 12

Det nye hus var meget bedre, end det gamle. Jeg fattede overhovedet ikke, hvorfor at vi flyttede derhen noget før. Det var stort og rummeligt. Der var 7 værelser og 4 badeværelse. 1 køkken alrum, 1 kontor og et random rum. Mildest talt var det gigantisk. Jeg sad og sludrede lidt med Alexander som lå  på mine ben, med hans ben lagt op af min mave. Han lavede nogle underlige lyde, og tyggede lidt på hans hånd.

“Du er ved at blive stor, er du ikke?” Spurgte jeg med en munter stemme og sukkede lidt. Han var snart 5 måneder gammel. Tiden var gået så hurtigt. Lenny blev mere og mere stresset. Det var slemt. Det var efterhånden sådan, at jeg gemte Alexander inde på værelset, når L var vred. Jeg var så bange for, at han ville lægge hånd på ham. Jeg så op, da Ricky kom vandrende ind i stuen og sukkede. Ricky og Hunter kunne virkelig ikke lide mig. De var de værste. Caleb var ikke så slem igen. Han hjalp mig faktisk, fra tid til tid, med Alexander. Lenny kunne stadig ikke lide det navn. Faktisk afskyede han det, som bare pokker. Vi var dog gået på kompromis. Han skulle hedde Alex - i  hvert fald i Ls øjne. I min verden hed han stadig Alexander, men jeg kaldte ham bare Alex. Det var faktisk også nemmere. Jeg mærkede Rickys  blik på mig og så op. Han satte sit tomme glas ved siden af håndvasken og lagde armene over kors.

“Så dukkebarn,” sagde han.  “Nyder du huset?” Dukkebarn. Hårene rejste sig på mine arme og jeg bed mig i læben. Det havde jeg hørt før. Og det var ikke godt. Noget var galt. Alexander fornemmede min urolighed og begyndte at smågræde.

“Shh.” Jeg tog hurtigt helt ind til mig og rejste mig. “Huset er super.” Min tone var kold og jeg skyndte mig forbi ham. Han skræmte mig.

“Vi skal snakke.” Før jeg nåede ud af stuen, kom L ind og viftede Ricky væk. “Sit.” Han pegede på sofaen og  jeg satte mig tøvende. “Du må ikke bare gå ud.”

“Hvorfor?” Spurgte jeg irriteret. “Det føles som om, at jeg er fange i mit eget hus.” Lennys øjne var kolde.

“Ved du hvad?” Han lagde hovedet på skrå. “Jeg begynder at blive ret træt af, at lade som om at jeg ikke er ond.” Øjnene brændte.

“Hvad mener du?” Jeg trykkede Alex tættere ind mod mig. Jeg var så forvirret og jeg så opgivende ned.

“Ingenting,” sukkede han og lagde 2 fingre under min hage, og tvang mig til at se ham i øjnene. “Du går ikke ud, uden min tilladelse igen, ellers kommer du til at fortryde det.” Hans tone løb mig koldt ned af ryggen og jeg nikkede svagt.

“Godt.” Han nikkede brysk og så ned på Alexander. “Giv mig min søn.” Han tog Alex fra mig og vuggede ham svagt, mens han gik ud af stuen. Jeg så opgivende efter dem. På den  ene side var jeg lidt nervøs for, at lade L være alene med Alex, men på den anden side, så var det jo hans søn.

 

♡♡♡

Jeg så forelsket ned på min søn, som sprællede livligt. Vi lå i øjeblikket i dobbeltsengen og puttede. Tænkt at man kunne elske et andet menneske, så højt. jeg lod hurtigt hånden glide hen over hans hovede, som var dækket af meget små, fine brune hår. Et højt brag, lød fra gangen og jeg rejste mig i en fart. Med Alexander på armen, sprang jeg hen til døren og åbnede den på klem. Alexander begyndte at græde og jeg prøvede panisk at tysse på ham. Hurtigt fik jeg åbnet vores skab og rev bagpladen væk. Bag der var det et lille rum, som L havde lavet. Et slags beskyttelsesrum, som jeg skulle gå ind i, hvis der nogensinde skete noget underligt. Rummet var forholdsvis stort. Der var en vugge til Alex, et mini køleskab, fyldt med mad. Og en madras. Det var stort nok til, at man kunne overleve. Dog hverken toilet eller bad, men det måtte man jo leve med. Jeg fik Alex til at tie stille og lagde ham i vuggen. I evigheder sad jeg og lyttede efter, om der var nogen.  Jeg håbede bare, at Lenny snart kom og forsikrede mig om, at alt var okay. Gennem den tynde bagplade, kunne jeg høre at nogen åbnede skabet og jeg knyttede nervøst, mine svedige hænder. Alex rørte uroligt på sig,  i sin vugge og jeg tyssede stille på ham. Bagpladen blev revet væk og jeg udstødte et skrig, og fór tilbage.

“Jeg har fundet hende!” Råbte en stemme og en mand trådte ind. Hvad fanden skete der lige? Min vejrtrækning var hurtigt og jeg stirrede forfærdet på manden. Han var så høj, at han måtte bukke sig lidt for, at være herinde.

“Skrid!” Min stemme var høj og skinger. Nu dukkede en anden mand op bag ham og jeg mærkede tårerne pible frem.

“Det okay. Vi er her for, at  redde dig.” Han talte roligt og kontrolleret.

“Slip mig!” Skreg jeg, da han greb fat i mig og jeg bed mig hårdt  i læben. Det var et mirakel, at Alexander ikke var begyndt at skrige endnu. Var de overhovedet klar over, at han var her? De så et kort øjeblik på hinanden og nu greb de mig igen, og forsøgte at trække mig med.

“Nej!” De var meget stærkere end mig, så jeg kunne lige så godt give op. “Vent!” De værdigede mig ikke engang et blik.

“Please, jeg skal have min søn med.” De stoppede og så forvirret på mig.

“Søn?” De slap mig og jeg fór tilbage, og fik taget min nu grædende søn op.

“Vi tager dig med på  stationen,” forklarede den ene mand roligt og lagde en hånd mellem mine skulderblade, så jeg ikke kunne smutte nogen steder.

 

Hun er blevet fundet! Oh my fucking god!! Wow, jeg er alt for hype. Oh well, håber i nyder kapitlet <3

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...