If You Could Save Me - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jan. 2017
  • Opdateret: 9 jun. 2017
  • Status: Igang
Et halvt år er gået siden Niall ramte bunden, og med hjælp fra drengene og Melody, er han klar på nye eventyr igen. Drengene arbejder på deres nyeste album, Midnight Memories, og Melody er efterhånden begyndt at gøre sig bemærket, inden for sangskrivning. Alt i alt går det godt, men selvfølgelig får parret ikke fred endnu. Mens Melody har haft fokus på at hjælpe Niall, er L begyndt at lægge skumle planer. Det krævede ikke mere end en kold sommeraften, før Melody befinder sig i et fremmed hus og måske endda i et fremmed land. Niall smider alt hvad han har i hænderne og sætter alt ind for, at redde den pige han elsker. Men er deres held snart ved, at være opbrugt? *Dette er 3’eren til If I Could Fly og If We Could Be Fixed*

42Likes
166Kommentarer
34629Visninger
AA

12. Kapitel 10

 

Barnegråd fik mig til at slå øjnene op.

“Så få ham dog til at tie stille,” mumlede Lenny ved min side, uden at åbne øjnene.

“Jaja.” Jeg sukkede og svang benene ud over sengekanten og gøs. Mine fødder trykkede sig mod den kolde trægulv, og jeg tøffede over til tremmesengen. Min 3 måneder gamle søn lå og så op på ham, med våde øjne. De smukke blå øjne. Da jeg havde spurgt lægen om, hvorfor min søn havde blå øjne, når hverken mig eller hans far havde,  forklarede  han at de var en genfejl. En af de smukkeste genfejl. Jeg følte, at jeg havde set dem før. Han mindede mig om nogen, men hver gang jeg havde svaret lige på tungen, så smuttede den igen. Det var så frustrerende. Jeg følte at der manglede noget, eller nogen. Det gjorde mig uendelig trist nogle dage, men min søn kunne heldigvis fylde hullet en smule.

“Såså.” Jeg tog ham og holdte ham indtil mig, mens jeg snakkede beroligende. Jeg kastede et kort blik på digitaluret og sukkede. 04:17. Så kunne jeg vel lige så godt stå op og lave noget mad. Men min søn hvilende i min ene arm fik jeg fundet hans modermælkserstatning frem og lunede den, hvorefter jeg tjekkede at temperaturen var korrekt. Jeg var ikke meget for at amme og undgik det, så meget som muligt. Døren knirkede lavt og ind kom Caleb. Med uglet morgenhår og det  hele. Det var  nu også lidt underligt, at jeg boede sammen med 4 drenge - 5, hvis min søn talte med.

“Hvad laver du så tidligt oppe?” Spurgte jeg uden at tage øjnene vej, fra min dreng.

“Jeg kan ikke sove,” sagde han bare og tog et glas vand. “Jeg behøver vel ikke, at spørge hvorfor du er oppe.” Han nikkede mod bylten i mine arme og jeg rystede på hovedet.

“Han nægter at lade mig sove længe.” Jeg kyssede min søn på panden, mens han guffede mælken i sig.

“Har du fundet et navn?” Spurgte Caleb og kom hen.

“Jeg har overvejet et.” Jeg tøvede. “Men jeg ved ikke, hvordan L vil tage det.”

“Lad mig høre?”  Han så opfordrende på mig.

“Alexander.”

“Hvorfor skulle han dog hedde det?” Caleb så uroligt på mig og jeg trak på skuldrene.

“Jeg mindes navnet,” sagde jeg  langsomt. “Det var måske en, som jeg holdte af. Jeg spørger L om han ved, om jeg har kendt en ved det navn.” Caleb slappede mere af.

“Det må du nok hellere.” Caleb så min søn og strøg ham kort over hovedet. “Alexander  er en godt navn.”

“Tak.” Jeg smilede svagt og så ned på Alexander, som var faldet tilbage i søvn. “Nå men, vi smutter i seng igen.”

“Godnat.” Caleb lavede et akavet vink og jeg skyndte mig ind på værelset, hvor jeg fik lagt Alexander  i seng.

“Sover han?” Lød det træt fra L, som rejste sig op på sine albuer.

“Mhmhm,” mumlede jeg og kravlede op i seng.

“Godt, så kan vi jo hygge os.” Han begyndte at kysse mig på halsen, men jeg skubbede ham væk.

“Jeg er træt,” sagde jeg afvisende og Lenny så vredt på mig.

“Du skal bare gøre som jeg siger. Du har vidst glemt, hvem der bestemmer i det her hus!” Med de ord greb han mig og jeg bed tænderne hårdt sammen. Jeg måtte bare finde mig i det. Der var ikke noget at gøre, desuden så havde han ret. Han bestemte i det her hus og jeg skulle bare affinde mig med, hvad han nu havde lyst til.

 

♡♡♡

 

Jeg trak solbrillerne ned over øjnene og tog  en dyb indånding. Selvom Lenny havde beordret mig til, at blive indendøre, så manglede vi bleer og modermælkserstatning. Det  var jo ikke min skyld, at  de aldrig var hjemme og købte ind alt for sjældent.

“Såså,” mumlede jeg ned mod barnevognen, men jeg fik lagt min pung tilbage i min taske.

“Undskyld mig?” Spurgte en stemme og jeg vendte mig om, hvorefter jeg trak mine solbriller af.

“Jaer?” Jeg så afventende på  den unge pige, men hun rødmede og trådte nogle skridt tilbage.

“Ikke noget alligevel.” Jeg så undrende efter hende, men trak bare på skuldrene. Hun var sikkert genert. Jeg havde overhovedet ikke troet, at jeg gik på indkøb, ville være så stort et problem.

“Hvad fanden tænker du på?” Råbte Lenny og greb alt for hårdt fat i min arm, så jeg pev.

“Vi manglede bleer og mælk til Alexander,”  pev jeg og prøvede at trække min arm til mig, men L var for stærk.

“For fanden altså!” Vrissede han og så hen på Hunter. “Er huset klart?” Hunter nikkede stift og L vendte hovedet tilbage mod mig. “Og har jeg ikke gjort klart, at min dreng ikke skal hedde Alexander?” Jeg ignorerede han sidste kommentar. Det var min søn og jeg kunne kalde ham, lige det jeg ville.

“Hvorfor flipper du sådan ud?” Spurgte jeg bange. “Hvorfor må jeg ikke gå udenfor!”

“Fordi det er farligt!” Råbte han vredt. “Jeg har fortalt dig, at min job kan koste dig livet! Det vil jeg ikke risikere.” Han tog en dyb indånding og fortsatte i et roligere toneleje. “Gå op og pak dine ting. Jeg har arrangeret et nyt hus, som vil være mere afsides.” Jeg kunne se på ham, at jeg ikke skulle protestere, så jeg gik ovenpå med ivrige skridt. Bare så jeg kom væk fra ham. Hurtigt fik jeg pakket det tøj, som Lenny havde haft købt til mig efter graviditeten og Alexanders ting. Ja, i min verden hed han altså Alexander. Jeg forstod ikke engang, hvorfor L hadede navnet så meget.

 

Så er jeg tilbage! Jeg lover at der snart nok, skal ske noget! Næste kapitel kommer i morgen :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...