If You Could Save Me - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jan. 2017
  • Opdateret: 9 jun. 2017
  • Status: Igang
Et halvt år er gået siden Niall ramte bunden, og med hjælp fra drengene og Melody, er han klar på nye eventyr igen. Drengene arbejder på deres nyeste album, Midnight Memories, og Melody er efterhånden begyndt at gøre sig bemærket, inden for sangskrivning. Alt i alt går det godt, men selvfølgelig får parret ikke fred endnu. Mens Melody har haft fokus på at hjælpe Niall, er L begyndt at lægge skumle planer. Det krævede ikke mere end en kold sommeraften, før Melody befinder sig i et fremmed hus og måske endda i et fremmed land. Niall smider alt hvad han har i hænderne og sætter alt ind for, at redde den pige han elsker. Men er deres held snart ved, at være opbrugt? *Dette er 3’eren til If I Could Fly og If We Could Be Fixed*

42Likes
166Kommentarer
34632Visninger
AA

3. Kapitel 1

 

Jeg vidste ærligt ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Blitzende blændede mig og var det ikke for Nialls hånd på min lænd, var jeg stukket af. Det var første gang at drengene var til et awardshow efter deres ‘split’ og comeback, og udover det var det mit første awardshow. Min første gang til en officielt event, som Nialls kæreste og Harrys søster. Folk vidste det jo godt, men vi havde nu alligevel gjort en del ud af, at holde alt mellem os.

“Bare slap af,” hviskede Niall i mit øre og kyssede mig på kinden, så blitzene atter eksploderede i vores ansigt.  

“Det sgu da nemt for dig at sige,” hvæsede jeg lavt og fornemmede hvor meget, at jeg svedte. “Du er vant til det og ligner ikke en, som lige er trådt ud af en pool.”

“Du ser dejlig ud babe.” Niall førte mig længere hen af det røde tæppe. “Bare træk vejret.” Der fløj stemmer omkring os, der bad os om at se til højre og venstre, kysse og kramme. Det var mildest talt umuligt, at følge med.

“Smil.” Drengene kom hen til os og Louis lagde armen om mig og den anden hånd på Danielles ryg, som var hans date i aften. Vi fik taget en del gruppebilleder, før de endelig lod os gå, og jeg kunne ånde lettet ud.

“Man vænner sig til det,” lovede Danielle, som tydeligvis havde bemærket min anspændthed.

“Fortæl mig lige igen, hvorfor jeg skulle med?” Spurgte jeg lavt og tog et glas champagne fra en tjener, som rendte rundt med et fad.

“Fordi det er en stor dag for drengene. Alle troede at løbet var kørt for dem, men her er de og er nomineret til 6 priser i aften.” Danielle gav min arm et klem. “Og de ville så gerne dele det med dig.” Jeg pustede tungt ud og glattede nogle folder på min kjole. Den var skide smuk, det måtte jeg give Harry og Danielle, som teamede op og fandt den til mig. Den havde en mørk stropløs tom, som blev lilla omkring livet, hvorefter det ellers bare blev lysere.

“Jeg er stolt af dem,” sagde jeg til sidst. “De har fortjent alt hvad de får.”

“Bestemt.” Danielle gjorde sig enig.

“Godt at vide, at vi i det mindste er godkendt af jer,” lød en stemme bag os og Harry smilede skævt.

“Går det bedre?” Spurgte Niall bekymret og kyssede mig kort. Alt for kort, men det sendte alligevel et stød gennem min krop. Alt var bare godt. Måske var vinden alligevel ved at vende for os.

“Meget bedre,” mumlede jeg mod hans læber og kyssede ham krævende igen. De andre lo og jeg trak mig forlegent fra Niall, som bare smilede stort. Efter han var blevet sig selv igen, var jeg som en nyforelsket. Jeg havde da elsket ham alligevel, men nu blev en jeg bare en smule mere forelsket i ham hver dag. Han gik stadig til psykolog. Han sagde at han var bange for, at det hele ville falde sammen, hvis han stoppede. Men nu gik han kun, når han havde brug for det.

“Jeg elsker dig så højt,” hviskede han i mit øre og smilede kort, før han sluttede sig til de andre og snakkede med nogen andre artister.

“Hey Mel.” En person prikkede mig på skulderen og jeg sprang forskrækket frem.

“Shawn!” Hvinede jeg og gav ham et kram, før han hilste på Danielle med et kram.

“Hvad laver i her?” Spurgte han med et smil.

“Vi er her med drengene,” svarede Danielle.

“Las mig gætte,” startede jeg drillende. “Du er nomineret?”

“Selvfølgelig.” Han smilede stort. “Det er mine fans skyld.” Jeg grinede og ønskede ham tillykke. Vi snakkede stadig i ny og næ. Han havde helt klart hjulpet mig med, at få gang i min sangskrivning karriere og jeg hjalp ham stadig af og til, hvis han gik i stå. Min karriere gik faktisk rigtig godt. Sangene kom flyvende til mig og det var ved at være sådan, at jeg ville kunne leve af det. I øjeblikket nassede jeg stadig en smule på Harry, men Niall og jeg var efterhånden ved at have fælles økonomi.  Vi havde gang i en masse. Vi ledte også efter hus. Altså Niall og jeg. Tanken om at slå sig ned med Niall og starte en familie, virkede tillokkende. Nu skulle deres turne bare lige overstås. I hvert fald for mig. 6 måneder uden Niall? Mit hovede havde stadig problemer med at dreje sig om det, selvom jeg havde vidst det i flere måneder. Jeg ville savne ham som bare pokker, men Danielle skulle nok holde mig med selskab. Hun ville flytte ind hos mig, aka i Harry og Louis’ lejlighed, mens de var væk.

“Nå men jeg må videre.” Shawn kyssede mig på kinden og det samme med Danielle, før han fandt sin vej til hans plads.

“I er fandme langsomme.” Harry kom hen og tog mig og Danielles arme. “Vi skal finde vores pladser.”

 

♡♡♡

En kold sommeraften ville være en underdrivelse. På trods af årstiden, var det sgu koldt i aften. Jeg trak jakken tættere om mig og lænede mig op af muren. De andre var indenfor og festede. Det skulle jo fejres, at de havde vundet næsten alle deres nomineringer. Jeg havde bare haft brug for lidt luft. Vi havde egentlig haft planer om en skøn middag, men stemningen havde været lidt mere for en fest. Jeg sukkede lykkeligt. Det hele var næsten for godt til at være sandt og jeg havde den dårlige fornemmelse, som jeg havde haft for 2 år siden. Lige inden Niall kom til skade. Jeg skældte mentalt på mig selv. Det gjaldt om at nyde alt, nu hvor det var perfekt. Så perfekt, at en vis Harry havde smidt skjulte bemærkninger om et forestående frieri. hist og her. Harry var dårlig til at holde hemmeligheder, og endnu værre til at lyve. Og han var ikke den eneste. De andre havde smidt bemærkninger, og Niall havde været ekstremt hemmelighedsfuld her på det sidste. Jeg var ikke helt dum, men jeg ignorerede det. Det eneste jeg ønskede var at gifte mig med Niall, men jeg tog det som det kom. Sådan fungerede det bedst for mig.

“Skal du have en smøg?” Spurgte en ung mand, som kom gående hen af gaden.

“Ellers tak,” sagde jeg høfligt. “Jeg ryger ikke.”

“Har jeg ikke set dig før?” Spurgte han og studerede mig. Det var ubehageligt for, at sige det mildt. “Du er ham der den berømtes kæreste.”

“Ja, Niall.” Jeg smilede og gjorde mine til at gå indenfor.

“Vent. Hvor skal du hen?” Han greb min arm og mit hjerte sprang et slag over.

“Ind.” Jeg nikkede mod klubben. “De andre venter.”

“Kom nu C.” En anden dreng kom gående. “Lad nu vær med at trække tiden ud. Slå hende ud.”

“Lad mig være, eller jeg skriger!” Advarede jeg skingert og vaklede hen mod klubben. Pokkers stiletter og alt for høje promille. De lo bare af mig og mere opfangede jeg ikke, før et hårdt slag ramte mig i baghovedet.

 

Lige på og hårdt. Vi skipper de kedelige kapitler og går direkte til det saftige xD Glæder i jer lige så meget som mig, til at se hvor historien bærer hen?

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...