Kaninspor i hjertet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2016
  • Opdateret: 20 mar. 2017
  • Status: Igang
Hannah er 23 år og lige færdig med college, hendes forældre er igang med at flytte til den anden ende af verden og hun tilbydes et job hvor hun kan få lov at bruge sine evner som fotograf for sin onkels hjemmeside.
Da hun flytter til LA bliver det starten på et helt nyt liv med op og nedture hvor især hendes onkels ven og forretningspartner skuespilleren Zachary Levi kommer til at spille en stor rolle

2Likes
0Kommentarer
14408Visninger
AA

24. "Undskyld mig ?"


 *Hannah POV*
 "Zac hvad er der galt ?" Han har ikke sagt en lyd på vejen tilbage til hotellet efter bowling og nu tramper han irriteret ind på værelset og smider sig på sengen.
 Der kommer et fnys fra ham da han sparker sine sko af. "Intet, der er absolut intet galt, jeg er bare træt".
 "Stop nu det pis Zac, det passer jo ikke, handler det her om Brenton ?" Jeg har en fornæmmelse af at det er der skoen trykker.
 Han sukker og kører hænderne gennem håret. "Du syntes ikke han krammede dig bare lidt for varmt og lidt for længe da i sagde farvel ?"
 "Nej Zac det gjorde jeg helt ærligt ikke, hvad fanden sker der for at du pludseligt er så jaloux ?" Der var intet i det knus, jo det var måske en anelse længere end normalt, men det var bare et knus.
 Han sætter sig hurtigt op og stirre på ham. "Måske fordi han konstant flirter med dig og du tilsyneladende kan lide det".
 "Undskyld mig ? Ja han flirter måske lidt uskyldigt med mig, men det gør han med alle, og jeg gør intet andet end at ignorere ham". Jeg kan mærke irritationen boble i mig.
 Han rejser sig og vandre anspændt frem og tilbage. "Uskyldigt min røv, alle andre kan se at han er vild efter at slå fingrene i dig og du burde ikke ignorere det, du burde bede ham pisse af".
 "I det mindste lader jeg ham ikke stikke tungen ned i halsen på mig uden at reagere". Ups jeg hev det kort frem, jeg har lyst til at sparke mig selv, det er sådan en kvinde ting at gøre og så unfair.
 Han snapper efter vejret og stirre på mig. "Seriøst ? Vil du virkeligt bringe det op ? Jeg troede det var overstået og glemt, hvad har Cat med det her at gøre ?"
 "Det var ikke ligefrem fordi du bad hende pisse af vel ? Nej du lod hende fortsætte lige til hun kyssede dig". Okay jeg er måske stadig lidt irriteret over det, billedet er brændt fast på min nethinde.
 Hans stemme siger mig han er mere end irriteret nu. "Det kunne jeg jo ikke så godt gøre, det ville sætte mig i et dårligt lys og desuden var vi jo ikke kærester der".
 "Ok men jeg kan så godt sætte mig i et dårligt lys og gøre mig selv til grin hvis han intet mener med det og er vi da kærester nu føles mere som om vi er bollevenner". Jeg har det med at lade munden løbe af med mig når jeg bliver hidsig.
 Han knytter fustreret hænderne. "Sorry men du har ikke en karriere der kan ødelægges af et dårligt rygte og sorry, men det var dig der ønskede at holde vores forhold henmeligt".
 "Jeg gider ikke det her Zac, jeg går en tur og får noget frisk luft". Jeg griber min jakke og går ud fra værelset, han prøver ikke at stoppe mig.
 Jeg går ned af gaden irriteret på Zac og irriteret på mig selv, vi har aldrig skændtes før og jeg kan ikke lide det, jeg ved da godt at alle par skændes ind imellem, men det gør ikke følelsen bedre.
 Men det største problem er at jeg føler han ikke stoler på mig, jeg kan ikke holde ud hvis der hele tiden skal være den her jalouxi og jeg konstant skal frygte et udbrud hvis andre mænd snakker til mig eller ser på mig.
 Jeg fryser så jeg går ind og sætter mig på en bar og bestiller en rom og cola, jeg har brug for at tænke, jeg ved at vi får problemer med min onkel, især Zac vil stå til en røvfuld og jeg er nød til at være sikker på at jeg gør det rigtige.
 
 *Zac POV*
 Hun har været væk i over en time, fuck jeg sparker mig selv, hvorfor lod jeg jalouxien få det bedste af mig, intet at sige til at hun skred, jeg havde opført mig som en idiot.
 Jeg prøver at ringe til hendes telefon, men hun svare ikke, typisk Hannah, hun har sikkert telefonen i sin jakke lomme på lydløs og så høre hun den ikke.
 Men jeg kan ikke bare sidde her, jeg er for urolig i hele kroppen, hvor vred er hun ? Hvor er hun hende ? Er hun okay ? Så,jeg tager mine sko på og begiver mig afsted.
 Jeg er ret sikker på at hun er gået ind mod byen og ikke ud imod skoven, så jeg går ned af vejen i håbe om at finde hende så jeg kan undskylde.
 Okay det var ikke fair af hende at bringe Cat op, men jeg kan godt se hvad hun mener, jeg ignorerede det jo også bare dengang, jeg ved godt det er svært at afvise en der ikke er direkte.
 Efter at have gået et kvarters tid støder jeg på en bar, gad vide om hun kan være gået der ind ? Jeg må hellere tjekke.

 
 
 
 
 
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...