Kaninspor i hjertet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2016
  • Opdateret: 20 mar. 2017
  • Status: Igang
Hannah er 23 år og lige færdig med college, hendes forældre er igang med at flytte til den anden ende af verden og hun tilbydes et job hvor hun kan få lov at bruge sine evner som fotograf for sin onkels hjemmeside.
Da hun flytter til LA bliver det starten på et helt nyt liv med op og nedture hvor især hendes onkels ven og forretningspartner skuespilleren Zachary Levi kommer til at spille en stor rolle

2Likes
0Kommentarer
14378Visninger
AA

34. "Så undskyld og jeg håber du kan tilgive mig"

Kapitel 34
 *Hannah POV*
 "Hej søde, kan vi snakke ?" Min tante Courtney kommer ind på mit værelse og ser spørgende på mig og jeg nikker.
 Hun sætter sig på sengekanten og ser på mig. "Jeg ved du er chokeret søde, men David havde altså ikke helt ret og du fortjener i det mindste sandheden".
 "Og hvad er så sandheden så ?" Jeg sætter mig op og ser på hende, jeg håber hun kan sige noget der kan gøre det her nemmere.
 Hun ligger sin hånd oven på min. "Zac var ikke sin kone utro, hun var ham utro, flere gange, men han tilgave hende og blev ved at prøve at få det til at fungere, men hun valgtebat forlade ham".
 "Åh den stakkel, hvordan kunne hun dog gøre det ?" Har har virkeligt ondt af ham, og forstår ikke hvorfor han beskytter hende ved ikke at sige noget.
 Hun nikker. "Det var et virkeligt hårdt år for ham, faktisk har jeg først set ham smile sådan helt rigtigt og ægte her de sidste par måneder søde".
 "Jeg elsker ham, det gør jeg, men det med Amanda er svært at glemme, jeg ved det er længe siden, men jeg kan ikke lade være at tænke om jeg er en slags erstaning for min søster". Jeg sukker.
 Courtney ryster på hovedet. "Det med Amanda var noget værre rod, det skal jeg gerne indrømme, men han var ung han havde svært ved at håndtere at kvinder pludseligt tilbød sig, men han har ændre sig rigtig meget siden og jeg har set hvordan han ser på dig".
 "Jeg skal nok bare lige vende mig til tanken, men hvad med onkel David ? Er han stadig imod det". Spørger jeg.
 Hun smiler vidende. "Han skal nok overgive sig, han har inviteret Zac her over at spise for at sige undskyld".
 Jeg ved ikke hvorfor om at det er tanken om at Zac kommer, men jeg flyver ud og kaster voldsomt op igen.
 "Er der noget galt søde ? Er du ved at blive syg ?" Courtney kommer ud og ser bekymret på mig.
 Jeg ryster på hovedet. "Jeg jeg tror det ikke, jeg har det bare lidt skidt, jeg tror det er alt det her stress, de sidste par morgener har jeg kastet op af nervøsistet over om onkel David skulle finde ud af det".

 *Zac POV* 
 Jeg er ved at gå til af nervøsitet da jeg ankommer, vil Hannah overhoved være der ? Er hun gal på mig ? Ja det er hun nok, men hvor meget ? Kan hun tilgive mig ?
 Da jeg kommer ind i stuen er der kun David og jeg kan regne ud at det er planlagt. "Hej David".
 "Hej Zac, tak fordi du kom, jeg skylder dig en stor undskyldning, jeg tog fejl og jeg drog forhastede konklusioner, det var ikke fair gjort af mig at gøre ud fra noget der skete for så længe siden undskyld". Han ser på mig.
 Jeg nikker langsomt. "Jeg var ikke ligefrem åben omkring det, jeg burde nok have været mere åben over for mine venner, men jeg orkede ikke at blive ynket, så ned var nemmere at lade folk blive i deres tro". 
 "Jeg skulle have spurgt og det med Amanda, det var noget skidt du fik lavet dengang, men det er længe siden og jeg ved jo at du har forandret dig". Han sukker.
 Han har ret i at det var noget lort. "Jeg er ked af at jeg fuckede op dengang, men ja jeg har forandret mig og jeg elsker virkelig Hannah, men jeg skulle have været ærlig over for hende".
 "Mon ikke hun tilgiver dig, jeg er ret sikker på hun også elsker dig og jeg kan godt se jeg tog fejl, jeg skulle ikke have blandet mig, så undskyld og jeg håber du kan tilgive mig". Han ser undskyldende på mig.
 Jeg smiler lettet. "Det er okay David, du sårede mig temmeligt meget, men jeg ved du bare ville beskytte hende, så ja du er tilgivet".
 Han smiler glad og giver mig et kram som jeg gengælder, det vil nok tage lidt tid før smerten fra at blive såret er væk, men jeg er glad for at vi er venner igen, at bære nag ligger ikke til mig.
 
 
 

 
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...