Kaninspor i hjertet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2016
  • Opdateret: 20 mar. 2017
  • Status: Igang
Hannah er 23 år og lige færdig med college, hendes forældre er igang med at flytte til den anden ende af verden og hun tilbydes et job hvor hun kan få lov at bruge sine evner som fotograf for sin onkels hjemmeside.
Da hun flytter til LA bliver det starten på et helt nyt liv med op og nedture hvor især hendes onkels ven og forretningspartner skuespilleren Zachary Levi kommer til at spille en stor rolle

2Likes
0Kommentarer
14714Visninger
AA

11. "Så nu må det være din tur til at gøre dig nyttig"


 *Hannah POV*
 Ej Hannah stop dig selv for pokker, tænker jeg for jeg ved ikke hvilken gang, og kigger ud af sideruden, hvorfor skulle han også lige smide den trøje ? Det var altså ikke fair.
 Zac havde haft en tynd hættetrøje på da vi tog afsted, men efter vi havde spist smed han den, og jeg forstod ham godt, der var temmeligt varmt i bilen, og jeg havde selv smidt min trøje.
 Problemet var bare at han kun havde en undertrøje på inden under, og på et tidspunkt fik jeg kigget på hans overarm da han skiftede gear og nu kunne jeg selvfølgelig ikke få min fokus fra den arm igen.
 Altså han påstod måske han bare havde en almindelig krop og hans overkrop var da heller ikke pumpet eller noget, men slank og en smule defineret, men de der fandens overarme drev mig til vandvid.
 Jeg kunne ikke lade være med at tænke over hvad han lavede for at træne dem, for de var temmeligt imponerende og hver gang han skiftede gear eller drejede spændes musklerne og blev endnu mere imponerende.
 "Hvad tænker du på Hannah ? Du ser ud til at være dybt væk i egne tanker". Zac ser pludseligt spørgende på mig.
 Uh jeg sad vist for prøvede at forestille sig hvordan de armen ville føles om mig, men det kan jeg ikke rigtig sige. "Jeg sad vist bare og stenede lidt ud".
 "Det sker jo for os alle sammen ind imellem". Siger han og sender mig et blik der siger han ikke helt tror det er hele sandheden.

 *Zac POV*
 Gad vide hvad det er med Hannah, hun virker temmeligt fraværende og jeg føler lidt hun stirre på mig, jeg har tjekket i sidespejlet om jeg skulle have mad siddende eller lignende, men jeg kan ikke se noget.
 Jeg slår det hen, da hun undskylder sig med at hun bare stenede og begynder at snakke lidt om løst og fast.
 Jeg havde tænkt en del over det Alma sagde, lignede vi virkeligt et forelsket par ? Så jeg så åbenbart ikke ud til at være for gammel til hende, gad vide hvad medierne ville sige ?
 Men hvorfor tænkte jeg engentligt så meget over det ? Var jeg interesseret i hende på den måde ? Altså jeg synes hun er sød og nem at snakke med og virkeligt køn, men er jeg seriøst interesseret i hende ? Jeg er stadig i tvivl.
 "Så Hannah siden du sådan bare flytter her ud, så regner jegmikke med at der sidder en køreste der hjemme og venter på dig ?" Jeg kan ikke lade være med at spørge.
 Hun ryster på hovedet og smiler let. "Nope, den sidste er ved at være et halvt år siden og det var ikke rigtig seriøst hvad med dig ?".
 "Nope, der har ikke rigtig været noget seriøst siden jeg blev separeret for to år siden". Jeg sukker let, det havde været et hårdt år med separationen og skilsmissen, for ikke at tale om rygterne.
 Hun sender mig et venligt smil. "Ja jeg hørte om det, jeg er ked af at det ikke gik, det kan ikke have været nemt".
 "Tak, nej det var ikke nemt, men det var for det bedste, det var en fejl, vi skulle aldrig have giftet os, men det er jo altid nemt at se bagefter". Svare jeg og fokusere på vejen, jeg har ikke helt lyst til at gå i dybden med det emne.
 Heldigvis lader det til at hun kan aflæse min modvilje mod emnet og hun spørger i stedet. "Nå lad mig så høre, glæder du dig til jul ?"
 "Tjah jeg glæder mig til ro og hygge med familie, men alt det der gave ræs, det er for meget". Svare jeg, velvidende at mange synes jeg er sær.
 Hun smiler. "Åh jeg troede jeg var den eneste, folk har så travlt med gaver og at overgå hinanden at de glemmer hvad det handler om".
 "Præcis, altså ikke at jeg har noget mod gaver, men hvis jeg finder noget som jeg tror er det rigtige for en af mine venner eller famile medlemmer, så køber jeg det og giver dem fordi jeg har lyst uanset om det er midt i marts, og jeg gider ikke give ligegyldige gaver bare fordi man skal når det er jul eller fødselsdag". Siger jeg.
 Hun ser på mig på en måde der seriøst giver mig sommerfugle i maven og siger så. "Det er noget af det klogeste jeg nogensinde har hørt omkring gaver".
 Jeg trækker let på skuldrene, det er sjældent jeg møder nogle der er enige med mig, især ikke kvinder.
 "Åh Gud jeg havde en veninde i Canada, hun krævede at hendes kæreste holdt en hel fødselsdags uge for at fejre hende, med gaver hver dag". Fortæller hun.
 Jeg ser på hende. "Seriøst ? Krævede hun det ? Gjorde han det virkeligt ? Kan man være mere selvoptaget ?" 
 "Yup hun krævede det og han gjorde det og alle syntes det var så romantisk, og jeg synes det var tosset, så hvad havde du gjort hvis en kæreste krævede det, hvad havde du så sagt ?" Spørger hun.
 Jeg behøver ikke tænke ret længe. "Det havde været en deal breaker, jeg ville ikke kunne håndtere at være sammen med en der var så selv obsorberet og krævede den form for opmærksomhed".
 "Det forstår jeg ski godt, nogle gange fatter jeg ikke at mænd finder sig i kvinders sære ideer". Siger hun med et sødt grin.
 Jeg trækker på skuldrene. "Tjah men der er jo også mange gode ting ved kvinder, ved de fleste af jer i hvert fald som vi mænd ikke ville undvære".
 Hun rødmer klædeligt og jeg kan ikke lade være med at grine, så kører jeg ind på en rasteplads. "Så nu må det være din tur til at gøre dig nyttig".
 Hun ser på mig med store overraskede øjne og nu er det mig der rødmer, klar over at det lød forkert. "Åh fuck, nej jeg mener din tur til at køre".

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...