Kaninspor i hjertet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2016
  • Opdateret: 20 mar. 2017
  • Status: Igang
Hannah er 23 år og lige færdig med college, hendes forældre er igang med at flytte til den anden ende af verden og hun tilbydes et job hvor hun kan få lov at bruge sine evner som fotograf for sin onkels hjemmeside.
Da hun flytter til LA bliver det starten på et helt nyt liv med op og nedture hvor især hendes onkels ven og forretningspartner skuespilleren Zachary Levi kommer til at spille en stor rolle

2Likes
0Kommentarer
14704Visninger
AA

37. "Hvad ?"


 *Hannah POV*
 Fuck, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg ved ikke hvad jeg skal føle lige nu, jeg går ud i køkkenet til Courtney og hun behøver kun kaste et enkelt blik på mig, så har hun armene om mig.
 "Åh sødeste, jeg tænkte det nok, vi skal nok finde ud af det, uanset hvad du ønsker at gøre". Hun holder mig blidt ind til hende og nusser min ryg.
 Jeg sukker, jeg ved det her vil blive hårdt, men jeg ser kun en mulighed. "Jeg beholder det, det er det eneste jeg føler er rigtigt for mig, jeg håber bare Zac kan acceptere det".
 "Det tror jeg faktisk ikke du skal frygte, jeg ved han var klar til at tænke på børn da han giftede sig, jeg tror ikke det har ændret sig". Siger hun beroligende.
Jeg bider mig i læben. "Jo men de var jo gift, jeg mener bare vores forhold er så nyt, jeg er nød til at finde den rette måde at sige det på".
 "Bare roligt det skal nok gå, han bliver måske en anelse overrasket, men giv ham lidt tid". Svare hun.
 Jeg gør mig klar, jeg har alligevel en aftale om at komme over til Zac, jeg har ikke set ham de sidste to dage, han har været et smut i New York og kom tilbage sent igår.
 Så jeg skynder mig at køre over til ham, mens jeg tænker over hvordan jeg skal få sagt det til ham på en god måde og jeg spekulere over hvad han vil sige til det her.
 Jeg når næsten ikke at banke på før han flår døren op og hiver mig ind i hans favn. "Åh hvor har jeg savnet dig skat".
 "Jeg har også savnet dig". Svare jeg og nyder fornæmmelsen af at være i hans stærke arme.
 Han lukker døren og trækker mig med ind i stuen og et øjeblik efter er hans læber på mine og hans hænder er overalt på mig, jo han har så sandeligt savnet mig.
 Vi ender på sofaen og kæler som et par hormonelle teenagere, og det er skønt indtil han får lagt sin fulde vægt på mig og jeg går i panik, kan han skade babyen ? Og skubber ham væk.
 Han er tydeligt temmeligt tænd, hans vejrtrækning tung og hans øjne brændende da han spørger. "Hvad er der galt skat, fik jeg mast dig ?"
 Jeg har intet svar, min hjerne skriger noget i retning af 'jeg er bange for at du skal mase babyen' men det er ikke lige den måde jeg vil fortælle han det på.
 "Det er ikke noget, jeg har bare lidt mavekramper, ikke noget at bekymre sig over". Jeg prøver at slå det hen og han kysser mig igen og hvisker. "Jeg har bare savnet dig så meget".
 Men kort efter får han igen lagt hele sin vægt på mig og jeg går i panik og skubber til ham. "Zac vær sød at lade være".
 "Åh unskyld skat, er det kramperne ?" Han ser helt ulykkelig og forvirret ud og hans øjne siger at han føler sig som en nar.
 Han ser blidt på mig og siger så. "Skal jeg finde en varmepude til din mave, jeg kan også lave noget te og jeg tror jeg har noget chokolade et sted, det gav min mor altid mig da jeg var lille hvis jeg havde det skidt".
Jeg er lige ved at komme til at græde, kunne han da være mere sød og perfekt ? Det er lige før jeg ville ønske at jeg faktisk havde mavekramper.
 "Nej det er ikke det, det er bare noget der er rigtigt svært at fortælle". Jeg bider mig i læben og prøver at finde de rigtige ord.
 "Du kan fortælle mig alt". Siger han beroligende og nusser min hånd. "Uanset vad så vil jeg stadig elske dig".
 Jeg ser usikker ned og håber han mener det, så siger han drillende. "Har du slået nogen ihjel ? Jeg skal nok hjælpe dig med at begrave liget hvis det er".
 "Jeg er gravid". Der var det, tre små ord der kan ændre så meget og jeg tør ikke se på ham da jeg siger det, men lukker mine øjne.
 Men selv uden at se på ham ved jeg han bliver anspændt, hans krop stivner og hans vejrtrækning ændre sig og hand ord er nærmest et kvæk. "Hvad ?"
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...