Kaninspor i hjertet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2016
  • Opdateret: 20 mar. 2017
  • Status: Igang
Hannah er 23 år og lige færdig med college, hendes forældre er igang med at flytte til den anden ende af verden og hun tilbydes et job hvor hun kan få lov at bruge sine evner som fotograf for sin onkels hjemmeside.
Da hun flytter til LA bliver det starten på et helt nyt liv med op og nedture hvor især hendes onkels ven og forretningspartner skuespilleren Zachary Levi kommer til at spille en stor rolle

2Likes
0Kommentarer
14043Visninger
AA

39. "Heller ikke mig skat, heller ikke mig"


* Hannah POV * 
 I dag er den første læger aftale, for at se hvor langt henne jeg er, det er en uge siden jeg fandt ud af det, så mit gæt er at jeg omkring 6 uger henne, vi har valgte ikke at fortælle nogen noget før vi ved alt er i orden. 
 Jeg har planlagt det omkring Zacs møder, og nu venter jeg på et bord med min mave blottet klar til ultralyd, det føles en smule underligt. 
 Zac er fokuseret på min mave, han ligger sin hånd på den  smilende. "Darling du man kan allerede se det lidt, jeg vidste ikke, du kunne se noget så tidligt." 
 Jeg tror ikke det er meningen at kunne se noget så tidligt, måske er jeg bare oppustet og alle de usunde fødevarer, jeg har spist de sidste par uger har sat sig. 
 Lægen kommer ind og hun smiler ved synet, Zac kærtegner min mave, som om han kærtegner barnet inde i , hun ligner hun ikke er vandt til at se denne form for kærlighed. 
 "Hej Miss Coleman og hr Levi, jeg er Dr. Larson, hvordan har i det i dag?" Vi svare begge svare begge fint og Dr. Larson starter med at spørge mig om nogle generelle graviditet spørgsmål, om morgenkvalme og sådan og fortæller mig det meste af hvad jeg oplever er normalt, men nogle ting er ikke så almindeligt. 
 "Og hvor langt henne forventer du at du er?" Spørger hun mig, under opsætning af ultralyd. 
 Jeg tænker lidt, før jeg svarer. "Omkring 5 eller 6 uger, jeg tog testen for en uge siden." 
 Lægen ser på min mave og laver en tænksom lyd, der gør at jeg trykker Zacs hånd ekstra hårdt, og han giver en lille klynkende lyd, men giver mig et blødt klem tilbage. 
 "Dette kan være lidt koldt". Hun siger det mens hun trykker gel ud på min mave og begynder to flytte staven rundt. 
 Først er jeg ved at gå i panik, fordi jeg ikke kan se noget på skærmen, der er bare mørkt og tomt derinde, men så peger lægen på skærmen. "Se den lille Jelly Bean form der?" 
 Det er vores baby, min baby og Zacs, jeg føler tårerne er på,vej, og jeg ser på Zac, han har tårer i øjnene og ser på skærmen. 
 Dr. Larson flytte staven rundt lidt rundt, og mumler for sig selv. "Lige som jeg troede". 

* Zac POV * 
 Lægen fryser billedet og vender sig for at se på os. "Miss Coleman, som du sikkert har bemærket, er du startet med at vise det ganske tidligt og min første tanke var at du var en del længere henne." 
 Jeg føler panikken begynder at stige, og jeg klemmer vist hendes hånd en smule hårdt, er det ikke min baby? Har hun haft en affære, før vi mødtes? Åh Gud er ikke det mit barn? 
 Dr. Larson pegede på skærmen igen. "Men som du kan se, er barnet her ganske lille, kun lige omkring 6 uger, men hvis du ser herovre, grunden til at du er startet med at vise det allerede er at i venter tvillinger." 
 Jeg er temmelig sikker på at min kæbe lige ramte gulvet, tvillinger? To babyer? Tårerne er virkelig begyndt at flyde ned ad mine kinder nu, og jeg ser på Hannah for at se hendes reaktion. 
 Hun ligner at hun føler nøjagtig på samme måde som jeg, jeg begynder at føle mig en smule svimmel og jeg ånder ud. "Tvillinger, vi skal have tvillinger." 
 "Er du okay skat? Du ser lidt .. Uh .. Ikke så godt ud". Siger hun, og ser på mig med bekymring. 
 Jeg begynder at blinke hurtigt, forsøger at holde styr på alt dette og stoppe rummet fra at køre rundt. "Jeg har det fint skat, jeg er bare .. Tvillinger ?" 
 "Hr Levi." Siger Dr. Larson langsomt til mig. "Hvorfor tager du ikke en stol ? Jeg har set masser af fædre besvime over nyheden, vi ikke vil have dig til at være den næste". 

* Hannah POV * 
 Zac sætter sig på en stol uden at slippe min hånd, og tager en meget dyb indånding. 
 Lægen forklarer alt om at bære tvillinger, hvad jeg skal gøre, og hvad man ikke skal gøre, hvad jeg skal spise og hvor meget jeg  bør slappe af, det er en masse information at tage ind på én gang, men Zac ligner at han suger det til sig som en svamp på trods af hans overvældede tilstand. 
 Lægen tørrer gelen fra min mave og udskriver nogle billeder af babyerne, og så er vi klar til at gå. 
 "Forsigtigt elskede, meget forsigtige". Siger Zac, da han sikre sig, at jeg træder over kantstenen, kantstenen for Guderne skyld, den lige uden for lægens kontor, åh du godeste, jeg kan lige forestille sig de næste 7 måneder.
 Han kunne nok se irritationen på mit ansigt. "Jeg er ked af det, men jeg er bare så bekymret for at noget vil gå galt, og jeg vil ikke miste dig eller vores tvillinger." 
 Han tager et øjeblik, så fortsætter han grinende. "Tvillinger, for helvede vi skal have tvillinger skat". 
 Jeg begynder også at grine og siger. "Jeg ved, er det ikke bare fantastisk? Jeg er faktisk meget spændt og jeg kan ikke vente med at møde dem". 
 Han bøjer sig ned for at kysse mig blidt på læberne, hans hånd hvilende på min mave. "Heller ikke mig skat, heller ikke mig".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...