Kaninspor i hjertet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2016
  • Opdateret: 20 mar. 2017
  • Status: Igang
Hannah er 23 år og lige færdig med college, hendes forældre er igang med at flytte til den anden ende af verden og hun tilbydes et job hvor hun kan få lov at bruge sine evner som fotograf for sin onkels hjemmeside.
Da hun flytter til LA bliver det starten på et helt nyt liv med op og nedture hvor især hendes onkels ven og forretningspartner skuespilleren Zachary Levi kommer til at spille en stor rolle

2Likes
0Kommentarer
14415Visninger
AA

35. "Hannah ? Kan vi snakke ?"


 *Zac POV*
 Jeg banker forsigtigt på Hannahs dør, David har sendt mig op og snakke med hende, Courtney åbner for mig. "Åh hej Zac, hun ligger på sengen".
 "Er hun meget vred ?" Spørger jeg nervøst, bange for om jeg kan redde det her, om hun kan tilgive mig.
 Courtney smiler beroligende til mig. "Bare roligt søde, hun er ikke gal men noget overrasket og en smule forvirret, tag en snak med hende så skal det nok gå".
 Jeg går ind og Courtney går ud og lader os alene, jeg har på fornæmmelsen at Courtney har haft fat i nakken på David, hun er den eneste der virkeligt kendte til alt det omkring skilsmissen og jeg ved hun er på min side.
 "Hannah ? Kan vi snakke ?" Jeg går langsomt ind og ser på hende, hun ligger på sengen og stirre op i loftet.
 Hun løfter sig op på albuerne og ser på mig, så nikker hun og klapper på sengenkanten. "Okay Zac, lad os snakke".
 "Tak". Jeg går over og sætter mig ned, jeg har svært ved at læse hendes ansigs udtryk lige nu, ved at finde ud af om hun er vred, såret eller hvad hun er.
 Hun ser afventende på mig. "Hvad er det så du vil snakke om Zac ? Måske om at du plejede at date min søster".
 "Undskyld skat, jeg burde have fortalt dig det, jeg var bare bange for at du så aldrig ville give mig en chance og det var så længe siden og betød ikke rigtig noget, jeg dummede mig og opførte mig som en nar og set fortryder jeg". Jeg ser på mine hænder.
 Hun ser op på mig med de der store blide øjne. "Jeg kan bare ikke lade være lidt at føle mig som en erstatning for min søster".
 "Sødeste du er ikke en erstatning for nogen, og hvis det var så ville det være modsat, jeg mødte trods alt dig først". Siger jeg og rødmer nok en anelse.
 Hun ser forundret på mig og siger så. "Men vi havde jo ikke noget, andet end at jeg var vild med dig og nærmest stalkede dig".
 "Nej du var for ung, det ville slet slet ikke have været okay så meget som at overveje noget, men jeg syntes du var så sød og sommeren efter så kom din søster her ud og hun mindede om dig, bortset fra at hun var ældre".
 Jeg fortsatter. "Og da hun også viste mig opmærksomhed lod jeg mig rive med, men jeg var slet ikke klar til et forhold og jeg opførte mig som en idiot". Jeg smiler undskyldende, jeg har aldrig fortalt det før.
 Hendes hånd tager blidt min og mit hjerte banker helt vildt, er jeg virkeligt så heldig at hun tilgiver mig ? "Det var dumt gjort, men det er også længe siden".
 "Jeg lover dig, jeg har forandret mig og det med min skilsmisse, David troede han kendte sandheden, men ..." Hun holder enfinger mod mine læber og afbryder mig.
 "Courtney fortalte mig hvad der skete, det gør mig virkeligt ondt, ingen fortjener at blive behandlet sådan". Hendes hånd kærtegner blidt min kind og jeg læner mig ind imod hendes kærtegn.
 
 *Hannah POV*
 Jeg burde måske være mere sur på ham, jeg burde nok ikke give efter så let, men jeg kan ikke, hans varme øjne er så fyldt med kærlighed og frygt for at miste mig at jeg kan mærke alt modstand smelte væk.
 "Zac jeg må indrømme jeg blev noget chokeret, men jeg stoler på dig, jeg ved du ikke ville gøre det imod mig". Siger jeg ærligt.
 Han ser op og hans øjne brænder ind i mine. "Jeg sværger at jeg aldrig kunne gøre det igen, både fordi jeg er en anden person nu og fordi jeg ved hvor ondt det gør, så du tilgiver mig ?"
 "Egentlig er der jo ikke så meget at tilgive, det var ikke mig du behandlede forkert, men ja jeg tilgiver dig, jeg elsker dig". Siger jeg varmt.
 Han trækker mig ind til sig og kysser mig varmt og blidt, et kys der får mit hjerte til at banke lidt ekstra. "Jeg elsker også dig Hannah, så uendeligt meget".
 "Vi må hellere se at komme ned til de andre, jeg tror maden er færdig, jeg regner med at onkel David har sagt undskyld og i er okay ?" Siger jeg, jeg håber min onkel har givet ham en ordentlig undskyldning.
 Han nikker med et lille smil. "Vi er okay og David har sagt undskyld, det vil nok tage lidt tid at glemme helt, men jeg går ikke ind for at bære nag".
 Jeg hopper op og tager hans hånd i min, glad for at det er løst, så kan vi måske endeligt få et normalt forhold.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...